Tidevandet i Vadehavet har en kolossal økologisk betydning. Det skaber blandt andet en enorm produktion af orme, snegle, muslinger og krebsdyr i de store vadeflader, som bliver blotlagt under lavvande. Tidevandet fører to gange i døgnet næring i form af plankton ind over det blotlagte eller lavvandede områder, hvilket fører store mængde af føde med, til dyrene der lever her.
En af de mest genkendelige ting at se i vadefladerne er de små pølse lignende toppe af sand, som skaber nogle helt utrolige mønstre på stranden og i det lave vand. Sandpølsetoppene bliver produceret af sandormene, som i Vadehavet findes i den højeste koncentration i Danmark, op mod 70 sandorme per kvadrat meter. Sandormen er en havbørsteorm på 15-20 centimer, som lever i et U-formet rør 15-20 centimeter nede i sandbunden. Her ligger de forholdsvis godt beskyttet og suger vand, sand og plankton ind i den ene ende og skider de ufordøjede sandrester ud i den anden ende i form af de let genkendelige sandpølser. På et tidspunkt under fotograferingen af stranden, opfattede jeg en lille bevægelse, og fokuserede dernæst min opmærksomhed der. Jeg så en sandpølserne blive dannet lige foran mine øjne, men sandormen kom altså ikke op.
Den store koncentration af blandt andet sandorme er enormt vigtig for de 10-12 millioner trækfuglene som hvert forår og efterår stopper i Vadehavet på vej mellem ynglesteder i nord og overvintringstederne sydpå. Vadehavet er trækfuglenes fyldte resteplads spisekammer, som bugner af lækkerbiskner. Sandorme er blandt andet på menuen for storspoven, som kan med sit lange næb kan få fat i dem nede i sandbunden.
fotofabler.wordpress.com 