Efter et par måneder på land er det altid rart at komme i vandet igen. Denne gang gik turen til Lillebælt, og vejret var perfekt. Da vi kørte over Lillebæltsbroen hang vindposerne slapt ned, og solens varme stråler forsøgte at brænde igennem tågebankerne, der stadig hang lavt over landet.
Det er altid en helt speciel fornemmelse når man dykker ned. Lydene fra omverdenen forsvinder, og man kan kun høre sine egne vejrtrækninger i regulatoren. Det kølige vand omslutter kroppen, jeg slapper altid helt af, og nyder verdenen under vandet.
Det var en god dag i Lillebælt. Der var nærmest ingen strøm, og sigten var nogenlunde. Det vrimlede blandt andet med små bitte søstjerner. Hvis man kigge nøje efter, kan man se de små bitte sugekopper, der holder søstjerne fast på tangbladene, så de ikke flyver af i strømmen.
Og intet dyk uden et billede af en søanemone, denne gang helt tæt på. De er bare så utrolig smukke.
fotofabler.wordpress.com 