Morgenbilleder fra Bornholm 2

Den første weekend i september bød på årets sidste sommerdage og temperaturer over 25°C flere steder i landet. Vinden blæste lunt fra sydvest og lette skyer formede figurer på himlen mens solens stråler varmede. Jeg tilbragte weekenden på Bornholm og var på pletten til solopgang ved Ypnasted.

Solopgang ved Ypnasted 1

Vækkeuret ringede 5:15, og i det begyndende daggry mens månens lys stadig skar igennem mørket, vandrede jeg ned til vandet. Det blev lysere og lysere som solopgangen nærmere sig, og farverne skiftede langsomt fra blålige over i mere lyserøde og orange nuancer. Over horisonten lå et tyndt skydække som langsomt lyste op.

Solopgang ved Ypnasted 2

Iført gummistøvler bevægede jeg mig ud på de alge glatte sten. Det var højvande, så jeg kom ikke langt før vandet nærmede sig kanten af mine gummistøvler. Jeg satte kameraet på stativ, monterede diverse filtre og fotosessionen af dagens solopgang kunne begynde. Dagen efter gentog jeg seancen i en fuldstændigt anderledes verden med nogle meget forskellige billeder som resultat.

Advertisement

Bornholm ved solopgang

Bornholm har efter min mening noget af Danmarks smukkeste kyststrækning. Det siger ikke så lidt, da vi har ca. 7300 km kyst i Danmark. Jeg tilbragte et par tidlige morgener med at fotografere sten, skærgården og solopgangen mellem Svaneke og Gudhjem.

Bornholm coastline 1

Jeg har til dette blog indlæg valgt tre forskellige billeder af det samme motiv, en stenformation ved Ypnasted. Alle billeder er taget den samme morgen, lige omkring solopgang ca. kl. 4:45. Første billede er taget ca. 15 min før solopgang, andet billede er taget lige efter solopgang. Efter jeg tog dette billede blev solen meget hurtigt kraftig, og det ikke længere var muligt at tage billeder direkte af solen uden at den brændte helt ud og gav grimme reflekser i objektivet. Ved lidt af et tilfælde gik jeg ned i knæ, og så så dette sidste motiv med helt fantastiske farver. Det er helt utroligt hvor forskelligt farver og lys kan være inden for et forholdsvis kort tidsrum.

Bornholm coastline 2

Kameraet  havde jeg på stativ til alle billeder da jeg ønskede en forholdsvis lang lukketid for at få blødt vand. Desuden brugte jeg en cirkulær polarizer, 0.6 soft grad ND filter samt et 0.6 hard grad ND filter. De to graduerede ND filtre er nødvendige for at udligne lysforskellen mellem himmel og vand.  Sammenlagt giver de to ND filtre ca. 4 f-stops forskel på himmel og hav. Det er ofte tydeligt at se der er forskel og det er nødvendigt at kompensere for denne forskel med filtre, men at forskellen var så stor, overraskede mig virkelig.

Bornholm coastline 3