Naturens kunstværker på stranden

Tidevandet havde dannet små vandløb på stranden, som nu igen løb ud mod havet. Strømmen i vandet legede kunstner og dannede smukke mønstre i sandet, mens krusningerne på vandoverfladen fangede solens lys.

Lidt længere nede af stranden var endnu en lille tidevandsbæk på vej ud i havet. De sidste stråler fra solen oplyste vandet og sandet i orange nuancer, mens skyggerne nærmest blev violette.

Jeg nyder virkelig at gå på stranden og se på alle de kunstværker, som naturens kræfter skaber. Jeg må snart afsted igen.

Advertisement

En musling på Grenen

Jeg er kommet lidt bagud med at skrive til bloggen her, så det næste stykker tid kommer der lidt billeder fra påskens tur til Nordjylland. Billedet her er fra Grenen, hvor jeg elsker et færdes om morgenen ved solopgang. Jeg parkerer som regel på parkeringspladsen mens det stadig er mørkt, og trasker så hele vejen ud til spidsen. På min vej fotografere jeg alt hvad jeg finder interessant, og denne morgen var det muslinger. Tusindvis af små muslinger skyllet op på stranden, og lå spredt rundt omkring i vandkanten. Jeg synes de udgjorde en flot forgrundsmotiv, som jeg fotograferede som solen der stod op.

Jeg var ikke den eneste der bemærkede muslingerne. Mågerne rendte rundt på stranden og nød festmåltidet, mens de engang imellem måtte flyve op for at undgå bølgerne der skyllede ind.

Mønstre i sandet ved Grenen

I påsken besøgte jeg Skagen og nordjylland, et af mine favorit fotosteder i Danmark. Det er efterhånden flere år siden jeg var der sidst, så jeg havde virkelig glædet mig til at komme derop igen.

Jeg brugte de tidligere morgener på stranden ved Grenen og fotograferede solopgangen, og mønstrene i sandet. Det blæste rigtig meget de første par dage, hvilket gjorde mønstrene meget tydelige. De efterfølgende dage var det stilnet en del af og mønstrene forsvandt så.

Søstjerner på stranden

Når man tager landskabsbilleder er en god huskeregel at have et interessant forgrundselement med i billedet.  På en flad strand er det med at udnytte hvad naturen byder på, og i dette tilfælde var det søstjerne, som i massevis var skyllet på land.

søstjerner på stranden

Det var lidt af en udfordring at få specielt det sidste af billedern af søstjernen i strandkanten med bølgen på vej ind. Jeg lå i det våde sand iført regntøj og gummistøvler med kameraet næsten nede i sandet. Jeg ventede på vandet kom ind til søstjernen for at få et ekstra element af action med i billedet, men samtidig skulle jeg være opmærksom på at vandet ikke sprøjtede ind og overskyllede kameraet. Et par gange måtte jeg meget hurtigt op og stå, som skudt ud af en kanon, for at rede kameraet. Da jeg fik placeret mig selv igen gik der ikke længe inden en ny bølge kom og skyllede søstjernen væk. En anden udfordring var at håndholde kameraet på en relativt lang lukketid (0.5 sekund) for at få lidt bevægelses uskarphed i bølgen, men når man ligger ned og albuerne solidt placeret i sandet plejer det at gå okay og langt de fleste billeder bliver skarpe.

Søstjerne på stranden

Grenen

Som naturfotograf holder jeg meget at komme de samme steder igen og igen for at se hvordan lyset og forholdende ændrer sig. Gennem de sidste par år er jeg blevet meget betaget af Nordjylland og specielt  Grenen. Jeg kommer der gerne flere morgener i træk og nyder solens første stråler, som de rammer havoverfladen og farver skyerne.

Grenen, Danmark

Første billede er taget med en lang lukkertid på 25 sekunder. Vandet bliver nærmest fladt, og man kan se, at Grenen for en gangs skyld er spids.

Grenen, Danmark

På andet billede har jeg brugt en lukkertid på 0.6 sekunder, for at vise hvordan Kattegat og Skagerrak mødes i bølgesprøjt.

Sæler på Grenen

I Kattegat omkring Skagen findes en bestand af spættede sæler, som ofte ligger ude på Grenen mens de hviler sig og slikker sol. Sælerne er ofte meget tillidsfulde da de i løbet af de seneste år har opdaget, at mennesker ikke gør dem noget. Sæler blev totalt fredet i Danmark i 1977, og siden er bestanden og tilliden til mennesker vokset. Jeg har ved flere lejligheder været på Grenen uden at se sæler, men denne gang lykkedes det endelig. Den første morgen lå to spættede sæler og prydede stranden i den smukke solopgang.

Sæler på Grenen

Godt nytår 🙂

Skagen og Grenen

Grenen er stedet hvor Skagerrak i nordvest og Kattegat i øst møder hinanden i bølgesprøjt. Sidst i oktober besøgte jeg Grenen tre meget forskellige morgener omkring solopgang. Det var i en rolig vind-periode, så de helt store bølgesprøjt blev det ikke til, men vandets bearbejdning af sandet på Grenens spids er stadig spændende at observere.

20121021-IMG_0656

Gennem de sidste 5000-6000 år er Grenen og resten af Skagens Odde langsomt vokset op fra havet ved aflejringer af sand og grus i strandvolde langs Nordstranden, mens østsiden samtidig eroderes væk. Det betyder at Grenen over tid ændrer form og retning, men selv fra dag til dag kan Grenens udbredelse variere meget afhængig af vind, vejr og vandstand.

20121024-IMG_8552

Efter en morgentur på Grenen kan man passende stoppe på havnen i Skagen og købe frisk fanget fisk til billige penge. Jeg valgte et par flotte rødspætter og fiskeren spurgte: ”Skal de ha’ badedragten af?” Jeg svarede: ”ja”, og efter et par sekunders arbejde fik jeg de nu flåede fisk ned i min medbragte pose.

Grenen i Solopgang 1