Råbjerg Mile

Fornylig købte mine forældre et sommerhus nær Skagen, og i påsken var jeg oppe for at besøge dem og beundre den nordjyske natur. Det var helt fantastisk. Jeg har ikke været i området siden jeg var helt lille, og glæder mig allerede til at vende tilbage. Højdepunktet på turen var Råbjerg Mile, som længe har været på min liste over steder i Danmark, jeg gerne ville besøge.

Råbjerg Mile 1

Råbjerg Mile er Danmarks største vandreklit. Den indeholder ca. 4 mio. m3 sand, der langsomt bevæger sig østover fra Skagerrak til Kattegat med en hastighed på ca. 15 m om året. Hvis den bliver ved med denne fart når den Kattegat omkring år 2230.

Råbjerg Mile abstract

Jeg synes det var helt fantastisk at bevæge mig op på milen. Fra visse områder kan man kun se sand hele vejen rundt, og det minder om en sandørken. Illusionen varer dog ikke længe, da man hurtigt får øje på landet rundt omkring milen. Mens jeg var på milen blæste der en stiv kuling fra vest, og sandfygning var næsten et problem for fotograferingen i hvert fald under objektiv skift. Men til gengæld blev alle fodspor slette i løbet af få minutter, så det hele virkede øde og som om man var den eneste der havde været på stedet i lang tid.

Full moon over Råbjerg Mile

Foto muligheder er nærmest uendelige, og stemningen skifter meget efter vejr, vind og tid på dagen. Jeg var så heldig at det næsten var fuldmåne og klart med kun lette slørskyer. Dette gav mulighed for nogle helt fantastiske billeder af Råbjerg Mile i solnedgang med månen som kulisse i baggrunden.

Galapagos 2

I løbet af de 14  dage jeg tilbragte på Galapagosøerne, så og oplevede jeg rigtig mange spændende ting. Jeg vil i løbet af det næste stykke tid beskrive nogle af disse oplevelser og vise billeder derfra. Der kan bl.a. være nogle utrolig flotte men også meget hurtige solnedgange (øerne ligger nærmest på ækvator) som her fra Bucccaneer Cove ved øen Santiago.

Sunset at Buccaneer Cove, Santiago

Det mest fantastiske ved Galapagos er dog dyrelivet og dyrenes totale mangel på frygt for mennesker. Selvom jeg vidste det, inden jeg tog af sted , blev jeg alligevel fuldstændig overrumplet, da jeg stod der, og dyrene var helt  ligeglade. Dette billede, fra den lille ø Sombrero Chino (den kinesiske hat), illustrerer dette ret godt. Denne marine iguana (havleguan) lod mig komme helt tæt på så jeg kunne tage dette billede på 22 mm.

Marine Iguana at Sombrero Chino, Galapagos

Galapagos

I 1500-tallet, da de første spanske besøgende kom til Galapagosøerne, kaldte de dem ”Las Islas Encantadas”. Dengang havde det betydningen de forheksede øer, mens det i dag nærmere betyder de fortryllede øer. Og fortryllende er lige, hvad de er. Under min tur til Ecuador tilbragte jeg 14 dage på Galapagosøerne.

Galapagosøerne ligger ca. 1000 km fra Ecuadors kyst og er af vulkansk oprindelse.  De vestlige øer ligger stadig over det vulkanske hotspot, mens de østligste øer er ældre og langsomt har bevæget sig væk fra det aktive område. Galapagos består af 13 større øer, 6 mindre øer samt omkring 50 navngivne småøer eller nærmere sten, der stikker op over vandoverfladen.

Darwin er blevet synonym med Galapagos. Det var faktisk lidt af et tilfælde, at han blev naturalist på skibet HMS Beagle, som i 1835 ankom til Galapagos. Her tilbragte han 5 uger og besøgte 4 af øerne,  hvor han indsamlede dyr og planter, som han tog med tilbage til England sammen med stakkevis af noter. Det var først i 1859, han udgav bogen ”Arternes oprindelse” om evolution baseret på naturlig selektion.

Pinnacle Rock, Bartolomé, Galapagos

Billedet her er fra toppen af øen Bartolomé hvor man kan nyde den meget smukke og berømte udsigt over Pinnacle Rock.

De ikke så grimme ællinger

Hvad hedder svaneunger egentligt? For ællinger er vel andeunger, men pga. HC Andersens eventyr kalder de fleste af os også svane unger for ællinger. På samme manér hedder gåseunger gæslinger, og hvis man skulle bruge en lignende navngivelses metode til svaneunger kunne de f.eks. hedde svællinger, men det er nu ikke så kønt.

Jeg var forleden dag nede ved Gentofte så, hvor der i løbet af de sidste par måneder har været både gæslinger, ællinger og nu svaneunger (det er hvad ordbogen siger de hedder). Der kom en svanemor svømmende hen mod mig og det var som om denne svanemor vidste jeg kom for at kigge på dem, for hun svømmende lige hen mod mig, og lagde sig lige perfekt i det flotte aftenlys, og der blev hun liggende med de tre unger.  Og de var godt nok søde og meget dunede. De var ikke helt små længere, men der var stadig en anden svane på rede med uklækkede æg.

Noget af det der fasciner mig mest ved disse billeder er farverne i vandet. Jeg er farve narkoman og jeg tror aldrig jeg vil komme til at tage et sort hvid billede. Det var 1-2 timer før solnedgang og lyset var perfekt, blødt og gyldent. Der er mange siv og anden vegetation rundt om Gentofte sø, specielt på denne årstid, og det stille vand kombineret med bøde aftenlys gav nogle flotte grønne farver i vandet, blandet med lidt blå refleksioner fra himlen. Alt i alt en meget smuk aften. Billederne her er taget med en blanding af et 150-500 mm objektiv  og et 70-200 mm objektiv.

Bølger

Jeg har altid været meget fascineret af bølger, det er tryllebindende lige i det øjeblik når de bryder og nærmer sig land. De flotteste farver og former opstår og det er nærmest hypnotiserende at se på. Jeg kan sidde timevis og kigge på bølgerne og lytte til havets brusen.

Det siger næsten sig selv at jeg derfor også er meget betaget af surfing, men det er ikke meget af det omkring Nordsjælland. Men fornylig var jeg en tur i Californien, hvor jeg stod og betragtede surferne i Laguna Beach. Det kom der dette billede ud af.

En aften omkring solnedgang stod jeg nede på stranden og iagttog bølgerne som de ramte nogle store sten et stykke ude i vandet. Igen er det nogle meget fascinerende former der opstår, her synes jeg næsten det ligner en drage der er ved at sluge det sidste lys fra solen.  Billedet er taget ved Crystal Cove State Park.

 

Direkte Modlys

Som regel er det ikke nogen god idé at tage billeder direkte op mod solen, da den oftest er så kraftig en lyskilde at den brænder og giver helt hvide områder i billedet. Disse hvide områder indeholder ingen billedinformation og det ser ikke ”pænt” ud. Men omkring solopgang og solnedgang er lyset fra solen ikke så kraftigt, og på disse tidspunkter kan man tage nogle ret interessante billeder i direkte modlys.

Dette billede er taget ved en solnedgang over Næstved fjord. Jeg var egentlig på vej for at tage billeder over vandet, men mit blik faldt på denne afblomstrede mælkebøtte og jeg synes den udgjorde et flot motiv.

Mælkebøtte i Solen

Der eksponeret for solen, så mange af de andre elementer i billedet bliver til silhuetter. Men der var alligevel så meget lys tilbage i omgivelser at man stadig kan se mange detaljer i mælkebøtten. Havde man derimod eksponeret for mælkebøtten, ville solen og sandsynligvis også dele af himlen været helt udbrændte.