Spindemøl

En dag i juni da jeg cyklede rundt i Farum under hverdagens gøremål, var der pludselig spind overalt i hække, buske og nogle træer. Det var som om en hvid tåge havde omfavnet buskene, og jeg kunne ligefrom se det hele bevægede sig, da jeg cyklede forbi. Jeg stoppede op og kiggede nærmere på nogle af spindene, og de var fyldt med små larver, der kravlede rundt og gnaskede på hvad der var tilbage af blade.

Det er larverne af spindemøl, som lever inde i spindet. De går på træer og buske af blomme, æble, tjørn, benved og tjørn. Inde i spindet, spiser de først knopperne og så alle bladene, og træerne står tilbage som spøgelsestræer, uden blade, og fyldt med et kraftigt hvidt spind. Spindet er så tæt at fuglene ikke kan nå ind til larverne, så de lever i sikkerhed derinde. De spind jeg kiggede nærmere på i midt-slut juni indeholdt både larver og pupper. I august kommer de voksne møl ud. De voksne møl ligger æg inde under en klæbrig masse på barken, og næste år gentager det hele sig.

Træer og buske tager kommer sig oftest efter spindemøl angreb, men de ser dog noget afpillede ud, hvis hele træet har været angrebet. Angrebene varierer meget i omfang fra år til år.