Måneskin på stranden

Efter det fantastiske nordlys i slutningen af februar, er jeg begyndt at kigge lidt mere efter det i diverse apps. En aften i begyndelsen marts så det ud som om der var en lille chance, så jeg kørte mod nordkysten af sjælland igen. Som jeg steg ud af bilen og kastede blikket ud over vandet, var det som om en svag projektør oplyste himlen. Jeg nåede ikke at få et billede af det, men det var en nordlys. Jeg så billeder andre havde taget af det senere, men der kom desværre ikke mere denne aften.

Moonlight beach and long shutter of waves crashing the shore, color version.

Men nordlyset var ikke det eneste der oplyste himlen og stranden denne aften. Det var dagen før fuldmåne, og stranden var næsten badet i lys. Jeg gik langs stranden og lyttede til bølgerne der rullede ind. Det føltes slet ikke som nat. Jeg fandt en stor sten et vandkanten, som jeg synes ville være en god forgrund, sammen med bølgerne som rullede ind. Jeg tog en del skud af scenen, her er både en version i farve og en i sort/hvid. Jeg kan godt lide den måde de lyse bølger leder blikket ind i scenen. Hvis det ikke var på grund af stjerne på himlen lignede billeder på bagsiden af mit kamera dagslysbilleder, sådan en smule surrealistisk. Jeg har gjort dem en smule mærker i lightroom, så det lidt mere fremstår som nat, Jeg kan dog ikke helt blive enig med mig selv om, om jeg bedst kan lide farve eller sort hvis versionen.

Moonlight beach and long shutter of waves crashing the shore, black and white version.
Advertisement

Stjerner ved Stevns Klint

Jeg kiggede ud over kanten ved Gammel Højerup kirke, og en stor fuldmåne oplyste den ellers mørke himmel og vandet ud for kysten. Jeg kunne høre bølgernes brusen, som de slog ind mod stenene på stranden og klinten. For hvert bølgebrus kunne jeg høre alle stenene rasle som vandet rullede dem først ind på stranden og så ud igen. Jeg kiggede ned og kunne ane den hvide klippe under mig. Efter kort at have nydt udsigten begav mig ned af trapperne. Fuldmånen lyste trinene så meget op, at jeg ikke rigtig havde brug for at tænde min pandelygte mens jeg gik ned til vandet.

Da jeg kom ned på stranden kunne jeg se, at det stadig var ret højvandet. Heldigvis havde jeg gummistøvler på, så jeg kunne gå igennem et område hvor bølgerne kom helt op til klinten, hvorefter der var fin stenstrand at gå på. Fuldmånen lyste klinten op, og det føltes slet ikke som sen aften eller nat.

Egentlig ville jeg gerne have fotograferet stjerner på en mørk himmel ved klinten, men den aften jeg havde til rådighed, var der altså fuldmåne. Så det blev nogle lidt anderledes billeder end jeg havde forestillet mig, men jeg synes egentlig det blev et spændende og lidt surrealistisk resultat. Klinten er oplyst som om det var dag, men resten af himlen er noget mørkere end et dagsbillede, og stjernerne kan lige anes. Alle billederne er taget ved blænde f/2.8, 20 sekunders lukketid og ISO 800.