Flyvende kolibrier

Jeg nævne lidt om kolibriers flyveevner I sidste indlæg. Nu vil jeg fortælle om hvordan jeg tog billeder af dem. Nogle kolibriarter står stille i luften i flere sekunder, mens andre bevæger sig hele tiden.  Ved at sidde og observere kolibriernes adfærd kan man få et indblik i deres flyvemønster, og derved en idé om hvordan man kan komme til fotografere dem.

Flying hummingbird

Jeg brugte et 70-300 mm f/4-5.6 L IS objektiv, zoomet til 300 mm nærmest hele tiden. Blænde var sat til størst mulige, så f/5.6 ved 300 mm. Jeg indstillede ISO så lukketiden blev et sted mellem 1/100 og 1/400 sekund. Jeg ønskede ikke en meget hurtig lukketid, fordi jeg gerne ville have fuglens vinger noget slørede for at illustrere de meget hurtige vingeslag.

Flying hummingbird

Jeg brugte autofokus med midterste fokus punkt aktivt. Før jeg begyndte at fotografere en billedserie indstillede jeg fokus til nærområdet, hvilket medfører at autofokus kun skal søge i én retning, Hvis først autofokus begynder at søge frem og tilbage, så er fuglen væk.  Samme metode bruger jeg i øvrigt til at fotografere flyvende guldsmede.

Flying hummingbird

Kolibrier

Jeg er næsten lige vendt hjem fra en 3 ugers tur til Ecuador. Jeg tilbragte starten af turen i en tågeskovsområde vest for Quito i ca. 2000 m højde. Fuglelivet er helt fantastisk i dette område, med op mod 700 arter. Noget af det mest fascinerende for mig var alle kolibrierne.

Kolibrier er små fugle (7-13 cm) med helt fabelagtige flyveevner. De kan stå stille i luften med 12-80 vingeslag pr. sekund, og de er de eneste fugle der kan flyve baglens.

Deres forbrænding er ekstremt høj, de skal indtage nektar svarende ca. til deres egen kropsvægt hver dag, hvilket er hårdt arbejde. De kan have en puls på over 1000 slag/min når de er aktive, men om natten går de i en dvaleagtig tilstand hvor puls og åndedræt er drastisk nedsat og dette gør dem i stand til at overleve en hel nat uden føde.