Tormaj strand fra vandkanten og i luften

I påsken brugte jeg igen et par morgener ved Tormaj strand i Haderslev. Denne gang havde jeg medbragt dronen og mit undervandshus til kameraet. Den ene morgen gik jeg først i vandet og udforskede kysten, mens jeg den anden morgen blev på land, og fløj med dronen.

Aerial photograph showing the coast at Tormaj beach in Haderslev, Denmark.

På drone billedet kan man se hvordan kysten slanger sig i s-kurver. Det var stadig tidligt forår, så træerne på toppen af skrænten er stadig brune og nøgne, mens de slanke grene strækker sig op i vejret. Men om en månedstid vil det hele se meget mere frodigt og grønnere ud. Jord- mudder skranten ned til vandet er ikke så tydelig på dronebilledet, da træerne hælder ud over skranten. Men det kan til gengæld ses meget tydeligt ude fra vandet. Der sker ofte jord og mudder skred ved Tormaj, hvilket gør der ligger mange træer nede på stranden. På mange af dem kan man se hele rodnettet, som tidligere var med til at holde på jorden. Men den evige påvirkning fra regn og vind gør, at jord langsomt giver slip på rødderne og glider ned at skranten, og med tiden tager jorden træer med sig ned. Jeg har ved flere lejligheder fotograferet nogle af de nedfalden træer nede på stranden.

Bladder wrack seaweed in the water with a background of trees on the coast og Tormaj beach, Haderslev, Denmark

Stranden neden for skrænten består mest af sten i forskellige størrelser, men der er områder med sand. Ude på det lave vand er det tydeligt at se et bælte af tang bugter sig langs kysten. Lidt længere ude er sandbunden mere bar at se på. Fra vandet kunne jeg se at tangbæltet primært bestod blæretang, men der er sikkert også andre tangarter i blandt. Blæretangen hæfter på bunden på sten eller muslingeskaller, mens indbyggede luftblærer får tangbladene til at søge mod overfladen.

Advertisement