Badebro med is

Nu er kulde, frost, sne og is desværre væk for denne gang, og det virker som om foråret er på vej. Men inden vinteren forsvandt fra Danmark nåede jeg lige en tur i vandet med kameraet, og legede lidt ved is-formationerne på badebroen i Helsingør.

Jeg ankom til Tryggerdammen lige lidt før solen stod op. Men hvad jeg ikke lige havde regnet med denne kolde morgen, var vinterbadere. Der må have været midst 20 i løbet af den time jeg lå i vandet. Men jeg tror det lykkedes at komme hjem uden en eneste nøgen vinterbader på billederne.

Det var også lidt en sjov oplevelse, fordi der for anden gang i mit liv, var nogen, der troede jeg var en sæl. Jeg lå nede i vandet, og et par vinterbadere kom gående oppe på broen, og så kunne jeg høre den ene af dem sige: “Hov, der ligger en dykker i vandet, jeg troede lige det var en sæl.” Første gang nogen troede jeg var en sæl, var da jeg lå og fotograferede splitshots af isbjerge på Grønland i 2012.

Vandet omkring broen var koldt. Faktisk så koldt at der var isflager i vandet omkring bropillerne. Det var en lidt underlig fornemmelse at svømme rundt med hovedet nede, da iskrystallerne ramte mine kinder og stak dem. Det kan nok lidt sammenlignes med en tynd slush ice opløsning.

Lidt mere om ulke

Vinden har været i sydøst eller øst et godt stykke tid nu, hvilket gør at stranden i Tisvilde er i læ, og dermed er Tisvildeleje strand et fantastisk sted at dykke. Den eneste er ulempe er alt det sand jeg får slæbt med hjem i udstyret. Stenrevet et stykke fra kysten er spændende at kigge på. Det vrimler med dyr og alger i forskellige farver, og bare man kigger rundt omkring stene finder man noget at studerer nærmere.

En af de ting jeg ser rigtig meget i øjeblikket, er ulke. Ulke er ikke ligefrem smukke fisk. De har stort hoved, en meget stor mund og pigge flere steder. Ulke kan blive op til omkring 40 centimer lange. Dem jeg ser er dog oftest 20-30 centimeter vil jeg tro. Ulken lever på havbunden og er ikke nogen særlig god svømmer. Den ligger på lur i sandet og venter på noget spiseligt dukker op. De er nærmest altædende, og tager hvad end der kommer inden for rækkevidde.

Der er både sandfarvede/lysebrune ulke, de helt røde ulke, mere brunlige ulke, og ulke der har lidt af hver farve. De ligger oftest helt stille på bunden eller på sten, og er ret ligeglad med jeg stikker et kamera tæt på dem. Ulke er godt camoufleret og falder ofte helt i med overgivelserne. De er røde ulke er dog ret lette at spotte på sandbunden.

Når man kommer helt tæt på, er ulkene faktisk ret smukke. Specielt deres finder har nogle flotte farver og et fint mønster. Men også omkring øjet er der flotte mønstre.

Ribbegopler

For måneds tid siden var der rigtig mange ribbegopler ved Danmarks kyster. Billederne her er taget ved Tisvildeleje strand, men jeg så også masser ved Helsingør i samme periode. Det var lidt som at svømme rundt i en suppe af ribbegopler, hvor end jeg lyste hen med min lygte kunne jeg se masser af dem. Jeg synes ribbegoplerne er ret smukke. I lygtens skær oplyses de pulserende cilier ned ad siderne, hvilket får det til at se ud som om, at alle regnbuensfarver bevæger sig rundt langs ribberne.

Jeg synes det er lidt svært at artsbestemme ribbegopler, men der er formegentlig tale om dræbergopler, Mnemiopsis leidyi. Mnemiopsis leidyi er en invasiv art, det vil sige at den oprindeligt ikke hørte hjemme i de danske farvande. Den er formentlig blevet introduceret med ballastvand fra store skibe omkring 2007. Da dette skete i Sortehavet i 1980’erne blev fiskebestandene slået helt i bund, fordi dræbergoplerne kost består af zooplankton og fiskeyngel, så trods navnet er dræbergoplerne ikke farlige for mennesker. Selvom der er dræbergopler i Danmark, har de dog ikke totalt ødelagt fiskebestandende som det skete i Sortehavet.

Fjæsing i sandet

Fjæsingen er Danmarks giftigste fisk. Den har giftpigge mellem hovedet og rygfinnen samt på gældelåget. Om dagen ligger fjæsingen ofte begravet i sandet, med kun øjne og mund stikkende op, og resten af kroppen skjult. Fjæsingen har aflang krop, og et kraftigt underbid, og den er mest almindelig på 4-10 meters vand.

20200711-_MG_8304

Men faktisk er fjæsingen også en af Danmarks flotteste fisk med den grøn-blå metalliske marmorering ned langs siden. Nogle gange ligger fjæsingerne stille i sandet, og det er let at komme tæt nok på og fotografere dem. Andre gange har jeg oplevet, at de holdt corona afstand, og svømmede væk hver gang jeg nærmede mig med kameraet. Men her er et par billeder, jeg har fået af dem på de sidste par dyk.

20200603-_MG_8122

Gopler

Hvis ikke gopler er min ynglings undervands fotomotiver, så er det i hvert fald meget tæt på. De ser så fantastisk flotte og delikate ud, når de svæver gennem vandet. Sammentrækninger i kuplen skubber dem en smule fremad, men selv det miste spark med finnerne eller bevægelse med hænderne laver en hvirvelstrøm i vandet, så de enten bliver skubbet rundt, helt væk eller går i stykker. Dette gør dem lidt udfordrende at fotografere, men til gengæld bliver jeg altid meget glad når jeg kommer hjem med billeder af gopler.

20200331-_MG_7425

20200503-_MG_7714

Nøgensnegle

Det er ikke sådan at det ligefrem vrimler med nøgensnegle ved Trykkerdammen, men der er nogle at finde på brunalgerne i nordøstlig retning i 9-11 meters dybde. Der er den del størrelses variation, jeg har set nogen på omkring 1 cm og andre på op mod 5 cm i lænden.

20200418-_MG_7653

Nøgensnegle er noget nær det perfekt undervandsfoto motiv. De sidder fast på algerne, bevæger sig relativt langsomt, og hvis ellers ikke man får hvirvlet for meget fnuller op, så kan man let bruge et hel dyk at fotografere en enkelt en. Og ikke mindst er de ret flotte.

20200411-_MG_7552

Snorkeling ved Møns Klint

I weekenden blev der holdt årsmøde i NFD (naturfotografer i Danmark), og i den sammenhæng blev der også afholdt årskonkurrence. Mit billede af Møns klint set fra vandet vandt landskabskategorien. Tillykke til alle de andre vindere og specielt Thomas Olsen som blev årets naturfotograf.

20190602-_MG_6807

Billedet blev taget i juni i år på en snorkeltur i vandet lige ud for klinten. Det var fantastisk flot at svømme rundt i det klare lyse vand med den hvide kalkbund nedenunder. Jeg var så heldig at finde en fin sten med nogle smukke grønne alger, som jeg kunne bruge som forgrund. Billedet er taget med et fisheye objektiv.

Et smut i Lillebælt

Efter et par måneder på land er det altid rart at komme i vandet igen. Denne gang gik turen til Lillebælt, og vejret var perfekt. Da vi kørte over Lillebæltsbroen hang vindposerne slapt ned, og solens varme stråler forsøgte at brænde igennem tågebankerne, der stadig hang lavt over landet.

20190922-_MG_7304

Det er altid en helt speciel fornemmelse når man dykker ned. Lydene fra omverdenen forsvinder, og man kan kun høre sine egne vejrtrækninger i regulatoren. Det kølige vand omslutter kroppen, jeg slapper altid helt af, og nyder verdenen under vandet.

20190922-_MG_7262

Det var en god dag i Lillebælt. Der var nærmest ingen strøm, og sigten var nogenlunde. Det vrimlede blandt andet med små bitte søstjerner. Hvis man kigge nøje efter, kan man se de små bitte sugekopper, der holder søstjerne fast på tangbladene, så de ikke flyver af i strømmen.

20190922-_MG_7251

Og intet dyk uden et billede af en søanemone, denne gang helt tæt på. De er bare så utrolig smukke.

Sommerweekend ved Gullmarsfjorden

I slutningen af juli tilbragte jeg en meget varm weekend ved Gullmarsfjorden, hvor hovedparten af tiden blev brugt under vandet. Det var hedt oven vande, og nærmest helt forfærdeligt at stå og iføre sig flere lag uldundertøj og dernæst en tørdragt. Det var det sidste jeg gjorde inden jeg gik i vandet, men alligevel havde jeg sved løbende ned i mine øjne lige inden jeg dykkede ned under vandet. Temperaturen i vandet var meget mere behagelig, og faldt ned til en 13-15 °C under springlaget.

20190728-_MG_7153

Sigten var fin, en 6-8 meter vil jeg tro, og der var masser af forskellige ting at se på lige så snart man dykker ned. Store taskekrabber og hummere sad mellem stenene, fladfisk lå på sandbunden, hvor også massevis af eremitkrebs løb rundt, og enkelte torsk så jeg da også.

20190727-_MG_7017

Jeg elsker at ligge i ålegrasset på 3-6 meters dybde og kigge på alle de forskellige ting der bor der. Der er et utal af forskellige fisk, bittesmå søstjerner, søanemoner, nøgensnegle og en masse andet. Jeg kunne bruge et helt dyk eller mere og bare ligge og kigge på dette, men når der ikke er andre undervandsfotografer med på turen er en sådan dyk lidt svært at sælge, så det blev kun til omkring 10-15 minutter vil jeg tro.

20190726-_MG_6911

Gullmarn er desuden kendt for nogle fantastiske vægdyk, hvor væggene blandt andet er tæt bevokset af søpunge, dødningehånd, små såanemoner, og nogle lidt større søanemoner. Det er helt fantastisk, og jeg bliver lige overvældet af synet, hver gang jeg ser det.

20190728-_MG_7097

Som jeg nok har nævnt tidligere er jeg stor fan af cnidarier, nok bedre kendt som gobler og polybdyr, så billederne i dette indlæg er forskellige polybdyr alle fra dykkene i Gullmarsfjorden.

Mangrove rødder

Mangrove træernes rødder er helt specielle, idet de kan tåle at stå i saltvand, og indgår derfor i et unikt økosystem langs kyster i tropiske og subtropiske områder.

20190205-_MG_6220

Mangrove træernes rødder er ret nøgne at se på oven vande og ligner mest grene uden blade. Men under vandet er det en helt anden historie. Der er et mylder af liv i alle mulige farver og former. Alger og svampe gror på rødderne og bevæger sig blidt i takt med dønninger, som rammer kysten. Inde mellem rødderne er der også et mylder af små fisk, krabber, snegle, gopler osv.

20190205-_MG_6281

Disse billeder er taget i Key Largo, Florida, hvor jeg fornylig fik mulighed for en fin snorkeltur langs mangrovetræernes rødder.