Sandorme

Tidevandet i Vadehavet har en kolossal økologisk betydning. Det skaber blandt andet en enorm produktion af orme, snegle, muslinger og krebsdyr i de store vadeflader, som bliver blotlagt under lavvande. Tidevandet fører to gange i døgnet næring i form af plankton ind over det blotlagte eller lavvandede områder, hvilket fører store mængde af føde med, til dyrene der lever her.

En af de mest genkendelige ting at se i vadefladerne er de små pølse lignende toppe af sand, som skaber nogle helt utrolige mønstre på stranden og i det lave vand. Sandpølsetoppene bliver produceret af sandormene, som i Vadehavet findes i den højeste koncentration i Danmark, op mod 70 sandorme per kvadrat meter. Sandormen er en havbørsteorm på 15-20 centimer, som lever i et U-formet rør 15-20 centimeter nede i sandbunden. Her ligger de forholdsvis godt beskyttet og suger vand, sand og plankton ind i den ene ende og skider de ufordøjede sandrester ud i den anden ende i form af de let genkendelige sandpølser. På et tidspunkt under fotograferingen af stranden, opfattede jeg en lille bevægelse, og fokuserede dernæst min opmærksomhed der. Jeg så en sandpølserne blive dannet lige foran mine øjne, men sandormen kom altså ikke op.

Den store koncentration af blandt andet sandorme er enormt vigtig for de 10-12 millioner trækfuglene som hvert forår og efterår stopper i Vadehavet på vej mellem ynglesteder i nord og overvintringstederne sydpå. Vadehavet er trækfuglenes fyldte resteplads spisekammer, som bugner af lækkerbiskner. Sandorme er blandt andet på menuen for storspoven, som kan med sit lange næb kan få fat i dem nede i sandbunden.

Advertisement

Landskaber fra Vadehavet

Vadehavet er Danmarks største nationalpark der strækker sig fra Blåvand i nord til den dansk-tyske grænse, og faktisk videre sydpå gennem Tyskland og helt ned til Den Helder i Holland. Vadehavet dækker en kystlinje på circa 500 kilometer, og har et areal på næsten 11500 kvadratkilometer. Vadehavsområdet i både Danmark, Tyskland og Holland er optaget på UNESCOs verdensarv liste på grund af den “enestående universelle værdi” som dette områder bestrider. Det specielle ved Vadehavet er, at det tørlægges to gange i døgnet ved lavvande, og dette skaber nogle helt unikke livsbetingelser for dyr og planter.

Her er et par billeder fra kysten tæt ved Kammerslusen i Ribe, som jeg besøgte i påsken. På det første billede kan man se hvordan vandets påvirkning har skabt kurver og former i jorden/mudderet. Toppen og kanten var helt udtørret og jorden var krakeleret. Længere nede var det stadig helt fugtigt, og det så ud som om der var skyllet et lag sediment og algerester ind over mudderet. I mellemgrunden kan man se en del jord klumper, som er brækket af kanten og faldet ned. Disse vil nok være helt ædt af vandet inden for kort tid.

På det andet billede kan man se nogle græstotter i forgrunden, mens den næsten tørlagte vadeflade kan ses bagved. Det er tydeligt se hvordan vandet har ædt sig ind og skabt nogle paddehat-agtige græs øer. Græssets rødder holder på jorden, og hvis ikke det havde vokset der, var alt dette nok skyllet væk allerede. Kysten og landskabet ved Vadehavet er i evig forandring, og det var spændende at opleve, selvom jeg kun havde et par dage i denne omgang.

Tormaj strand fra vandkanten og i luften

I påsken brugte jeg igen et par morgener ved Tormaj strand i Haderslev. Denne gang havde jeg medbragt dronen og mit undervandshus til kameraet. Den ene morgen gik jeg først i vandet og udforskede kysten, mens jeg den anden morgen blev på land, og fløj med dronen.

På drone billedet kan man se hvordan kysten slanger sig i s-kurver. Det var stadig tidligt forår, så træerne på toppen af skrænten er stadig brune og nøgne, mens de slanke grene strækker sig op i vejret. Men om en månedstid vil det hele se meget mere frodigt og grønnere ud. Jord- mudder skranten ned til vandet er ikke så tydelig på dronebilledet, da træerne hælder ud over skranten. Men det kan til gengæld ses meget tydeligt ude fra vandet. Der sker ofte jord og mudder skred ved Tormaj, hvilket gør der ligger mange træer nede på stranden. På mange af dem kan man se hele rodnettet, som tidligere var med til at holde på jorden. Men den evige påvirkning fra regn og vind gør, at jord langsomt giver slip på rødderne og glider ned at skranten, og med tiden tager jorden træer med sig ned. Jeg har ved flere lejligheder fotograferet nogle af de nedfalden træer nede på stranden.

Stranden neden for skrænten består mest af sten i forskellige størrelser, men der er områder med sand. Ude på det lave vand er det tydeligt at se et bælte af tang bugter sig langs kysten. Lidt længere ude er sandbunden mere bar at se på. Fra vandet kunne jeg se at tangbæltet primært bestod blæretang, men der er sikkert også andre tangarter i blandt. Blæretangen hæfter på bunden på sten eller muslingeskaller, mens indbyggede luftblærer får tangbladene til at søge mod overfladen.

Mine første drone billeder

Jeg fik en drone i fødselsdagsgave for en månedstid siden. Første gang jeg skulle flyve med den var jeg ret nervøs for at komme til at flyve galt, men efter at have fløjet en del små ture med den, er det nu helt forsvundet. Jeg er virkelig imponeret over hvor gode og lette de nye droner er at flyve med, og billedkvaliteten er også helt okay. Selvfølgelig kan det ikke helt sammenlignes med billedkvaliteten for et full frame kamera, men for det helt unikke perspektiv dronen giver er det okay.

Her er et par billeder fra nogle af de første flyveture. Det første billede fra Lynge grusgrav, og det andet billede er fra et område et par minutters gang fra mit hus. På begge billeder er der en overgang med land og vand, og nogle tydelige stier som slanger sig rundt i landskabet. Stier og menneskeskabte elementer prøver jeg oftest at undgå i mine billeder, men her synes jeg stierne tilføjer nogle interessante kompositions elementer.

Nordlys over Danmark IGEN

Jeg har oplevet nordlys et par gange i de arktiske egne og tidligere set billeder af svagt nordlys i Danmark. Men det er helt vildt at opleve nordlys i Danmark to gange inden for den sidste måned, især med den intensitet, det har haft begge gange.

f/2.4, 8 sek, ISO 2500, 14mm

Jeg kørte til Tisvildeleje strand igen, og heldigvis var der ikke så mange mennesker som sidst. Selvom der stadig var en del lige ved parkeringspladsen og på stranden nedenfor, gik jeg lidt ned til venstre og fik ro til at koncentrere mig mere om forgrunden i mine billeder. Jeg fandt en pool af stillestående vand, som reflekterede farverne fra himlen på en rigtig flot måde. Omkring kl. 21:55 begyndte lysshowet for alvor, og grønne og pink gardiner blafrede hen over himlen. Det kraftige lysshow varede i omkring fem til ti minutter. Langsomt forsvandt vandet i poolen også, som tidevandet trak sig tilbage, og jeg gik på jagt efter andre forgrunde længere nede af stranden.

f/2.4, 20 sek, ISO 3200, 14mm

Lige da jeg ankom til stranden, var månen og Venus lige over horisonten. Jeg nåede ikke rigtig at få nogle billeder af månen, da den meget hurtigt forsvandt, men jeg fik dog et med Venus. Det er utroligt, hvor meget Venus lyser i forhold til stjernerne, og lyset reflekteres smukt i vandet. Pludselig kom der også et par nordlysstriber lige hen over Venus. En helt magisk aften!

Måneskin på stranden

Efter det fantastiske nordlys i slutningen af februar, er jeg begyndt at kigge lidt mere efter det i diverse apps. En aften i begyndelsen marts så det ud som om der var en lille chance, så jeg kørte mod nordkysten af sjælland igen. Som jeg steg ud af bilen og kastede blikket ud over vandet, var det som om en svag projektør oplyste himlen. Jeg nåede ikke at få et billede af det, men det var en nordlys. Jeg så billeder andre havde taget af det senere, men der kom desværre ikke mere denne aften.

Men nordlyset var ikke det eneste der oplyste himlen og stranden denne aften. Det var dagen før fuldmåne, og stranden var næsten badet i lys. Jeg gik langs stranden og lyttede til bølgerne der rullede ind. Det føltes slet ikke som nat. Jeg fandt en stor sten et vandkanten, som jeg synes ville være en god forgrund, sammen med bølgerne som rullede ind. Jeg tog en del skud af scenen, her er både en version i farve og en i sort/hvid. Jeg kan godt lide den måde de lyse bølger leder blikket ind i scenen. Hvis det ikke var på grund af stjerne på himlen lignede billeder på bagsiden af mit kamera dagslysbilleder, sådan en smule surrealistisk. Jeg har gjort dem en smule mærker i lightroom, så det lidt mere fremstår som nat, Jeg kan dog ikke helt blive enig med mig selv om, om jeg bedst kan lide farve eller sort hvis versionen.

Splits shots af tang og bølger

For et par år siden, brugte jeg en del vintermorgener på stranden for at tage split billeder af tang på lavt vand. (Billederne fra dengang kan ses her). Forleden morgen besluttede jeg at tage afsted igen. Det er altid interessant at se om forholdene har ændret sig siden sidst.

Jeg havde kigget på vejrudsigten aftenen før, og det så ud til der ville være en svag østenvind, hvilken betyder pålandsvind ved Nivå strand. Det er ikke optimalt, fralandsvind ville have været bedre for så ligger stranden i læ. Men jeg tænkte det ville være okay, når der kun skulle være omkring 2-3 m/s. Men vejrudsigten viste sig ikke helt at holde stik, så da jeg steg ud af bilen, ramte en ret kraftigt vind mig i ansigtet. Det var vind fra øst, så pålandsvind, og der var mange bølger ude på vandet. Vinden og bølgerne pressede også vandet ind mod kysten, så der var også ret højvandet. Forholdene var altså ikke optimale. Det sted jeg primært havde fotograferet for et par år siden kunne slet ikke kunne bruges nu. Så jeg kæmpede mig lidt længere ned at stranden med kameraet i det tunge undervandshus.

Jeg fandt et nyt lavvandet område, hvor der også voksede lidt spredt tang. Her brugte jeg godt halvanden time i vandet og fik nogle anderledes billeder end sidst. Jeg fokuserede på at fange øjeblikket hvor bølgerne kommer ind over tangplanten. Hvad der også er ret tydeligt på disse billeder er, hvor meget sand bølgerne hvirvler op. Alt i alt var dette en rigtig god morgen, som resulterede nogle lidt anderledes billeder.

Snorkeltur i Furesøen

I starten af december var jeg nede for at spise brunch på Furesø Marina. I den anledning gik jeg en kort tur ned til søen, og til min store overraskelse så vandet enormt klart ud. Så jeg besluttede at komme tilbage dagen efter med tørdragt og kameraet i undervandhus og tage en snorkeltur.

Sigten var rigtig god, jeg vil gætte på der var omkring 5 meters, hvilket var helt fantastisk og ikke noget jeg har set før. Sidst jeg tog en snorkeltur i Furesøen var det som at få et gardin trukket foran øjnene lige så snart jeg dykkede hovedet ned i vandet. Der var ikke meget liv at se selvom vandet var klart. Jeg så et end et par små snegle på sivene, men ellers ikke rigtig noget. Så jeg koncentrede mig om at tage lidt billeder af vegetationen i stedet.

Tilbage til Tormaj

I juleferien besøgte jeg igen Tormaj strand ved Haderslev. Forholdene var meget anderledes end sidst jeg var der. I efteråret var der kraftigt østenvind, hvilket resulterede i højvande og bølger, der kontinuerligt rullede ind mod stranden. Jeg var dernede to morgenen i denne omgang, og morgenerne var hver især helt forskellige fra hinanden. Noget af det jeg virkelig elsker ved at fotografere ved kysten er, at selvom jeg kommer de samme steder igen og igen, ændrer forholdene sig konstant, så billederne bliver altid helt forskellige. De motiver jeg vælger en dag er helt anderledes dagen efter eller eksisterer måske slet ikke længere.

Første morgen var helt vindstille, og det støvregnede en smule. Tåge og dis lå langs kysten og indhyllede trætoppene oppe langs skrænten. Sigten var meget begrænset, som jeg gik på den stenede strand. Selvom der ingen vind var, var der en del bølger der ramte kysten, og vandet bevægede sig rundt bland stenene. Der var ingen farver fra solopgangen, alt blev i de grå nuancer, men omkring en halv time efter solopgang begyndte det at regne kraftigt, så jeg besluttede at pakke sammen og smutte hjem.

Jeg kom tilbage to dage senere. Vejrudsigten havde lovet sol denne morgen, det eneste i hele juleugen, men der var også chance for regn. Da jeg kom ned til stranden, var det klart med enkelte skyer ude i horisonten. Det var vindstille, og vandet var nærmest fladt, kun enkelte krusninger gjorde vandoverfladen ret mørk. Men det mest bemærkelsesværdige var den lave vandstand. De sten jeg fotograferede i efteråret var omkring fem meter oppe på stranden, sammenlignet med i vandkanten sidst. Den lave vandstand blotlagde sten, der normalt er dækket af vand. Disse sten var bevokset af grønne alger og rurer. Kort efter jeg ankom kom et par mindre byer forbi, de gjorde solopgangs lyset helt fantastisk.

Lav på klipperne

Klipperne på Bornholm (og mange andre steder) er begroet af laver. Laver er biologisk set rigtig interessante, da de faktisk består af to forskellige organismer, nemlig svampe og alge, som lever i samspil med hinanden. Svampen og algerne helt afhængige af hinanden og da begge parter har fordel af dette samarbejde, kaldes det en symbiose. Svampen beskytter algerne og sørger for pladsen på stenene, mens algen levere sukker til svampen via den fotosyntese, som algerne kan lave. Laver vokser ofte på meget næringsfattige steder, der er dog undtagelser. Der findes mange forskellige slags laver, som ser helt forskellige ud med hensyn til farve, form og så videre. På Bornholm dekorerer laverne klipperne i tre forskellige farver, som kan ses i bælter og pletter på stenene.

Det sorte vortelav tåler at bliver overskyllet af saltvand eller nærmere brakvand, og vokser derfor i et bælte lige omkring vandlinjen. Afhængig af tidevandets højde, vil sort vortelav nogle gange være helt dækket af vand. På billederne kan det ses på de aller yderste mindre sten, som fremstår meget mørke, og det gør skyggerne nede ved vandlinjen meget mørke på de nærmeste klipper.

Det grå skorpelav kan tåle at blive overskyllet af saltvand en gang imellem, og vokser derfor i et bælte lige over vandlinjen. Det grå bælte på billedet herunder lyser stenene op, og står i stærk kontrast til det sorte nede ved vandkanten.

Toppen af klipperne er begroet af gult/orange/grønligt væggelav. Det vokser kun der hvor bølgerne sjældent når op, men til gengæld tåler de store koncentrationer af gødning fra fugleklatter. Væggelavet tilføjer meget farve til klipperne og dermed billederne, som ellers ville have været meget mere grå at se på.