Blæsende dage i Thorupstrand

Påsken brugte jeg i Nordjylland, et af mine yndlingsteder i Danmark. Jeg har været i området omkring Skagen mange gange, så i år ville jeg gerne opleve noget andet. Så jeg valgte Thorupstrand ved Jammerbugten. Det blæste kraftigt da jeg ankom. Vindstødende slog mig næsten omkuld da jeg steg ud af bilen ved sommerhuset, og udlejeren nærmest undskyldte for den kraftige blæst. Men jeg var nu slet ikke ked af det blæste så meget.

Vinden skabte store bølger, som kontinuerligt rullede ind på sandstranden. Faktisk var bølgerne så store, at fiskekutterne ikke kunne komme i vandet de første par dage. Thorupstrand er kendt for sine fiskekuttere, som bliver hevet op på stranden hver eftermiddag.

Men jeg brugte et par aftener på at fotografere bølgerne, som de slog mod kysten, mens skummet fløj om ørene på mig.

Lige bagved stranden ligger sandklitterne. Det er store dyner af sand som holdes nogenlunde på plads af sandhjælmene. Sandhjælme er en græstype som gror i klitterne. De har jordstængler, der vokser på kryds og tværs i sandet, og derved holder græsset på sandet og dæmper sandflugten. I den kraftige blæst var der nu masser af fugende sand, så det var svært at kigge i vindretningen uden at få en masse sand i øjnene. Men vinden lavede også de fineste mønstre i sandet, og selvom jeg gik i sandet, var fodspor nærmest blæst væk et par minutter efter.

Skildpadder ved Marsa Abu Dabbab

Her er et par billeder mere fra min tur til Rødehavet i december. Jeg brugte en eftermiddag på en tur til Marsa Abu Dabbab, som er kendt for skildpadder og en dugong. Dugongen har vist ikke været der i flere år, men skildpadderne skuffede ikke. Vi kørte i en lille bus fra Shagra til Marsa Abu Dabbab, hvilket tog omkring 20 minutter.

Selve området ved Marsa Abu Dabbab er ikke så interessant, der er en del flere turister og store resorts ved stranden, men det er let at gå i vandet med udstyret, og jeg fik et fint og anderledes dyk.

Det var en hårdt dyk, hvor vi afdækkede hele området med ålegræs ved at svømme zigzag frem og tilbage, mens vi kiggede efter skildpadder og andre større dyr. Jeg tror vi så 6-7 store havskildpadder, som alle spiste af ålegræsset. Det er nogle utroligt store dyr, som er virkelig fascinerende at kigge på. De var ret lige glade med dykkere, flere gange var jeg nød flytte mig for at skildpadderne ikke bare svømmede ind i mig.

En stille vinteraften ved Tisvildeleje strand

Jeg besluttede det var på tide at komme ud med kameraet igen, så jeg pakkede tasken og kørte til Tisvildeleje strand ved solnedgangstid. Da jeg ankom på parkeringspladsen var der stadig en del biler, men sikkert ingenting i forhold til en travl sommerdag. Nogle børnefamilier legede på stranden, og et par hundeluftere gik langs vandkanten. Det var koldt, og jeg havde godt med tøj på, både dunjakken og de gamle skibukser var kommet frem fra skabet.

Jeg kunne med det samme se at det var meget lavvandet. Et par sandbanker som plejer at være under vandet, var nu blevet til små øer et par meter fra strandkanten. Øerne udgjorde fine forgrundsmotiver til billederne, så jeg brugte det meste af aftenen ved dissse. Bølger var der ikke meget af, men små bølgeskvulp kom ind og ramte ydersiden af øerne og den stenede strand langs kysten. Jeg nød at lytte vandet. Det er næsten hypnotiserende, og jeg fik få følelsen af at komme helt væk fra en travl hverdag, som jeg gik på stranden og tog billeder.

Det blev ikke en solnedgang med mange farver. I den ene retning var der nærmest skyfrit, mens der i den anden retning lå et ret tykt lang skyer. Men et kort stykke tid kom solstrålerne til syne, og ramte vandet ude ved horisonten. Horisonten blev orange og et lyserødt skær oplyste havet. Efter solen var gået ned blev horisonten ved at være svagt orange i lang tid, men til sidst forsvandt dette også. Jeg gik tilbage til bilen og kørte hjem.

Naturens kunstværker på stranden

Tidevandet havde dannet små vandløb på stranden, som nu igen løb ud mod havet. Strømmen i vandet legede kunstner og dannede smukke mønstre i sandet, mens krusningerne på vandoverfladen fangede solens lys.

Lidt længere nede af stranden var endnu en lille tidevandsbæk på vej ud i havet. De sidste stråler fra solen oplyste vandet og sandet i orange nuancer, mens skyggerne nærmest blev violette.

Jeg nyder virkelig at gå på stranden og se på alle de kunstværker, som naturens kræfter skaber. Jeg må snart afsted igen.

En musling på Grenen

Jeg er kommet lidt bagud med at skrive til bloggen her, så det næste stykker tid kommer der lidt billeder fra påskens tur til Nordjylland. Billedet her er fra Grenen, hvor jeg elsker et færdes om morgenen ved solopgang. Jeg parkerer som regel på parkeringspladsen mens det stadig er mørkt, og trasker så hele vejen ud til spidsen. På min vej fotografere jeg alt hvad jeg finder interessant, og denne morgen var det muslinger. Tusindvis af små muslinger skyllet op på stranden, og lå spredt rundt omkring i vandkanten. Jeg synes de udgjorde en flot forgrundsmotiv, som jeg fotograferede som solen der stod op.

Jeg var ikke den eneste der bemærkede muslingerne. Mågerne rendte rundt på stranden og nød festmåltidet, mens de engang imellem måtte flyve op for at undgå bølgerne der skyllede ind.

Ikke helt efterår

For snart to uger siden var jeg i det sydlige Sverige en weekend. Jeg fik et par timer ved den lokale å med kameraet. Vejret var perfekt. Overskyet og en smule dryp i luften. Vandstanden i åen var høj, og vandet strømmede hurtigt rundt i s-kurverne og forbi større og mindre sten. Bladene på træerne var mest stadig grønne, men enkelte træer og buske var begyndt at blive gule, orange og røde. Dette billede fra turen er det jeg selv bedst kunne lide, men efterårsfarverne er udeblevet her. Men der er heldigvis stadig mulighed for at fotografere de smukke farver endnu i år.

Ved åen

Flammafallet, den anden side

Flammafallet er et fint vandfald i det sydlige Sverige. Hvis man følger skiltet ned til den officielle parkeringsplads og derefter stien ned til vandfaldet, kommer man ned til en fint udsigt over vandfaldet. Der er bare et problem. I et træ lige over på den anden side hænger der et skilt med fiskeri forbudt, placeret rigtig dårligt for fotografer. Dette skilt er nemlig kommet med på rigtig mange af mine billeder, hvilket jeg ikke er glad for. Så jeg satte mig for at finde den anden side af Flammafallet, hvor netop skiltet sidder i et træ, så jeg kunne undgå det på billederne.

Når jeg tidligere har kørt til Flammafallet, har jeg lagt mærke til, at google maps med mål Flammafallet, viser Flammafallet et lidt andet sted end den officielle parkeringsplads. Så jeg besluttede mig for at prøve at følge google maps i håb om det ville føre til den anden side. Jeg kom kørende fra nord, kørte så forbi skiltet der pegede til højre for at komme til Flammafallet, og fortsatte et par hundrede meter længere af vejen. Så drejede jeg ind til højre af en lille sidevej som google foreslog. Det lignede umiddelbart et beboelsens område ellers en indkørsel, men vejen endte ikke umiddelbart blindt, så jeg fortsatte et par hundrede meter længere frem. Her kom jeg så op til en gammel træbro, hvor jeg ikke kunne køre videre. Broen var nemlig spærret på modsatte side. Jeg parkerede bilen lige inden broen og fortsatte til fods. En sti eller lille vej førte videre, til hvad der lignede et sommerhusområde. Derefter kom jeg til en lille samling af større huse, hvor der stod Älgjagt på det ene. En sti førte op til højre for dette hus og videre ind i skoven. Jeg forsatte op af stien, og efter, 100-200 meter vil jeg tro, drejede en mindre sti ind til højre. Jeg drejede ind af denne smalle sti, og lagde mærke til alle blåbærbuskene på hver side af stien. Jeg tog en lille smagsprøve og fortsatte. Efter et kort stykke på stien begyndte jeg at kunne høre brusende vand, så jeg tænkte, at jeg var på rette spor. Inden længe kom jeg helt ned til Flammafallet, hvor jeg nu befandt mig på det ønskede sted, på samme side som skiltet. Her kunne jeg fotografere den anden vej og helt undgå fiskeri forbudt i billederne.

Et træ på klinten

Nu har jeg igen besøgt Møns klint. Men denne gang var det anderledes. Tidligere har jeg mest været der om foråret og sommeren, men nu blev det til et vinter besøg. Det blæste fra øst alle dage, så det var koldt at gå nede på stranden.

De sidste par år har jeg lagt mærke til et dødt nedstyrtet træ der hang ud over klinten en 5-10 meter over stranden. Det er dog første gang jeg tænkte over at bruge træet i kompositionerne. På billederne ser det nærmest ud som en mindre gren, men helt lille er det nu ikke.

De tre billeder her er ret forskellige. Det første er taget kort efter solnedgang, hvor fuldmånen stod op ud over vandet. Det andet billede er taget samme eftermiddag, som jeg fik bevæget mig lidt længere nordpå. Med det tredje billedet har jeg forsøgt at få et mere grafisk udtryk frem, ved kun at vise træet og mønstrene i klinten.

Tisvildeleje strand

En gang imellem får jeg tid til at tage en morgentur og fotografere. Vejrudsigten viste lovende forhold sidste weekend, så jeg kørte til Tisvildeleje strand for at se solopgangen. Eller faktisk lidt det modsatte, for solen står op modsat af stranden og altså ikke ud over vandet. Men ofte bliver skyerne over vandet oplyst i smukke farver, og denne kolde vintermorgen skuffede heller ikke. Vinden var i nord, så bølgerne ramte kontinuertligt kysten, og skummet lavede mønstre i stenene.

Stjerner ved Stevns Klint

Jeg kiggede ud over kanten ved Gammel Højerup kirke, og en stor fuldmåne oplyste den ellers mørke himmel og vandet ud for kysten. Jeg kunne høre bølgernes brusen, som de slog ind mod stenene på stranden og klinten. For hvert bølgebrus kunne jeg høre alle stenene rasle som vandet rullede dem først ind på stranden og så ud igen. Jeg kiggede ned og kunne ane den hvide klippe under mig. Efter kort at have nydt udsigten begav mig ned af trapperne. Fuldmånen lyste trinene så meget op, at jeg ikke rigtig havde brug for at tænde min pandelygte mens jeg gik ned til vandet.

Da jeg kom ned på stranden kunne jeg se, at det stadig var ret højvandet. Heldigvis havde jeg gummistøvler på, så jeg kunne gå igennem et område hvor bølgerne kom helt op til klinten, hvorefter der var fin stenstrand at gå på. Fuldmånen lyste klinten op, og det føltes slet ikke som sen aften eller nat.

Egentlig ville jeg gerne have fotograferet stjerner på en mørk himmel ved klinten, men den aften jeg havde til rådighed, var der altså fuldmåne. Så det blev nogle lidt anderledes billeder end jeg havde forestillet mig, men jeg synes egentlig det blev et spændende og lidt surrealistisk resultat. Klinten er oplyst som om det var dag, men resten af himlen er noget mørkere end et dagsbillede, og stjernerne kan lige anes. Alle billederne er taget ved blænde f/2.8, 20 sekunders lukketid og ISO 800.