Lagoa do Fogo

En fantastisk tur går fra et af udsigtspunkterne langs R5-2 og ned til Lagoa do Fogo. Søen har den smukkeste turkise farve og er omgivet af intens grøn bevoksning. En smal stribe af sandstrand omkredser det meste af søen, inden de omkringliggende bjerge med grønt overtager. En fin sti fører ned til søen og rundt langs bredden.

Lagoa do Fogo 20150718-_MG_6890 20150718-_MG_6971

Tvillingesøerne ved Sete Cidades

I den vestlige ende af Sao Miguel finder man tvillingesøerne ved Sete Cidades. Den store er azur blå og hedder Lagoa Azul, mens den grønne er noget mindre og hedder Lagoa Verde (det betyder grøn på portugisisk). Ifølge legenden blev de to søer skabt, da en prinsesse og hendes elsker, en ung hyrde, ikke kunne få hinanden. Under afskeden strømmede tårerne, den blå sø blev dannet af den blåøjede prinsessens tåre, mens den grønne sø blev skabt fra den grønøjede hyrdens tåre. Prinsessen græd mest, og derfor er den blå sø størst.

Sete Cidades, Lagoa Azul, Lagoa Verde

En lidt mere videnskabelig forklaring på søernes farveforskel er, at den blå sø er stor nok til at kunne reflekterer himlen, mens den grønne sø reflekterer det omkringliggende grønne landskab.

Salto do Prego vandfaldet

Fra Faial da Terra snor der sig en smal og til tider lidt stejl sti ind til Salto do Prego vandfaldet. Salto do Prego ligger i en smuk lagune, hvor vandet buldrer ned i en lille smaragdgrøn sø. Ældgamle træer med krogede grene omslutter lagunen, mens mos og bregner gror på sten og klipper langs vandfaldet. Grene og stængler fra den omkringliggende vegetation strækker sig ned mod vandet, mens de kæmper om lyset der finder vej ned i lagunen. Fra den lille grønne sø fortsætter vandet i et par meget små vandfald videre ned af floden.

Salto do Prego

Ponta da Ferraria

Ponta da Ferraria er Sao Miguels vestligste punkt. Her skvulper bølgerne ind over de rå lava klipper og danner små vandfald, mens de turkise, blå og grønne nuancer mætter farvereceptorerne i ens øjne. Stedet er også udspring for en varm kilde der opvarmer badevandet til omkring 28 °C.

Ponta da Ferraria

Ponta da Ferraria

Endelig

I november sidste år fik jeg en datter, og derfor er det ikke blevet til mange naturfotos det sidste stykke tid. Men det blev der lavet om på, da vores lille familie drog til Azorerne på sommerferie.

Mosteiros sea stacks

Vi startede turen i Mosteiros, en lille by på vestkysten af São Miguel. Byen ligger helt ned til vandet og har en smuk lavastens kyststrækning, hvorfra der er udsigt til Munken og Nonnen, et par store klippeblokke der ligger 200-300 meter fra kysten.

Mosteiros sea stacks

Efter sengetid (for den lille pige) fik jeg ”fri” et par aftener hvor jeg gik ned og fotograferede i solnedgangen. Det var skønt at være ude og opleve lyset og stemningen mens solens sidste lys oplyste og farvede horisonten, og bølgerne slog mod de sorte ru lavasten.

Fotografi

Ordet fotografi stammer fra græsk og betyder noget i retning af lystegning eller lysskrivning. Oftest bliver det dog refereret som at male med lys.

Ypnasted bevægelse

Ved at bevæge kameraet under eksponering kan man opnå en malerisk effekt i et fotografi, hvor former og lys tilnærmelses vis ligner penselstrøg. Billedet her er fra en solopgang på Bornholm, hvor jeg har brugt en lukkertid på 1/5 sekund og har panoreret kameraet en anelse under eksponering, for at følge med bølgerne i vandet.

Jökulsarlon strand

Efter isstykkerne fra Jökulsarlon islagunen er kommet gennem floden og ud i havet, lever de ikke længe. Den kraftige bølge aktivitet skyller mange isstykker op på den sorte strand. Efter nogle få timer i bølgernes magt, er langt de fleste isstykker smeltet, og kun fodspor i det sorte sand fra fotografer og andre turister, vidner om der engang lå noget. Tidevandet sletter dog også hurtigt disse spor.

Jökulsarlon strand 20140716-_MG_1374 20140717-_MG_9310

Jökulsarlon islagune

Jökulsarlon islagune var et af de steder jeg havde glædet mig mest til at besøge på Island. Lagunen består af en ca. 18 km2 sø, hvor isstykker bliver frigivet fra Breiðamerkurjökull gletscheren og langsomt bevæger sig mod havet. Søen er gennem de sidste 40 år blevet fire gange større på grund af gletscherens tilbagetrækning, og nu er den også Islands dybeste sø (ca. 250 meter). Søen indsnævres til en flod ved udløbet i Atlanterhavet, og det er specielt i dette område, at tætheden af isbjerge er stor. Flodområdet er ikke så dybt som andre steder i søen, så de store isbjerge går på grund her. På grund af den massive tidevandspåvirkning bliver isbjergene skubbet frem og tilbage over lagunens bund, og de bliver langsomt slebet mindre, mens søens ”varme” vand er med til at smelte dem. Til sidst opnår de en størrelse, hvor de kan komme ud gennem flodudmundingen, og mens tidevandet er lavt, og der er en kraftig udadgående strøm, bliver de ført til havs.

Jökulsarlon

Jeg havde planlagt at bruge tre dage ved Jökulsarlon, da man aldrig helt ved hvordan vejret opfører sig på Island. Det var et klogt valg, da jeg oplevede en hel dag med silende regn som nærmest gjorde det umuligt at fotografere. Men ellers udnyttede jeg timerne med det gode lys (21-24 og 2-5), og nød isbjerges smukke former og farver.

Isformationer

Island

I år valgte jeg at rejse til Island i min sommerferie. Island er et sted jeg virkelig gerne har villet besøge i lang tid, så jeg havde meget høje forventninger til turen. Min rundrejse foregik i en lejebil, som jeg næsten føler at have betalt fuldt ud, efter 16 dage med de enormt høje priser der er på billeje i Island. Jeg nåede hele øen rundt, og så virkelig meget forskelligt som jeg vil fortælle mere om i de kommende blog indlæg.

Skógafoss

Noget meget typisk for Islands natur er de mange vandfald. Jeg besøgte en del på rundturen og her er billeder af et par af dem. Det første billede er fra en regnvejrsdag ved Skógafoss i det sydvestlige Island, mens det andet billede er taget ved Kirkjufellfoss og Kirkjufell på Snæfellsnes halvøen.

Kirkjufell

Snorkling ved Kullen

Sidste stop på påsketuren blev Kullen, som jeg efterhånden har besøgt mange gange. For at prøve noget nyt dette forår, besluttede jeg mig for at hoppe i vandet og studerer Kullens klippekyst under vandet. Temperaturen på land sneg sig op på 15°C, men vandet var stadig koldt, 5-7°C vil jeg tro, så jeg iførte mig lag på lag af varmt tøj og yderst min tørdragt samt, finner, maske og snorkel, og så gik jeg i vandet.

Splitshot af Kullens klippekyst

Det er en fantastisk følelse at stikke hovedet ned i vandet og opleve det liv som normalt går uset hen. Hvad der oppe på land ligner nøgne og golde klipper har bevoksninger af utallige tangplanter, som langsomt vugger i takt med vandets bevægelser. Et utal af små fisk, snegle og krebsdyr svømmer rundt i tangen, og alle farverne og livet er i stor kontrast til hvad man ser på land.

Kullens klippekyst