Landskaber fra Vadehavet

Vadehavet er Danmarks største nationalpark der strækker sig fra Blåvand i nord til den dansk-tyske grænse, og faktisk videre sydpå gennem Tyskland og helt ned til Den Helder i Holland. Vadehavet dækker en kystlinje på circa 500 kilometer, og har et areal på næsten 11500 kvadratkilometer. Vadehavsområdet i både Danmark, Tyskland og Holland er optaget på UNESCOs verdensarv liste på grund af den “enestående universelle værdi” som dette områder bestrider. Det specielle ved Vadehavet er, at det tørlægges to gange i døgnet ved lavvande, og dette skaber nogle helt unikke livsbetingelser for dyr og planter.

Wadden Sea coast line in Denmark

Her er et par billeder fra kysten tæt ved Kammerslusen i Ribe, som jeg besøgte i påsken. På det første billede kan man se hvordan vandets påvirkning har skabt kurver og former i jorden/mudderet. Toppen og kanten var helt udtørret og jorden var krakeleret. Længere nede var det stadig helt fugtigt, og det så ud som om der var skyllet et lag sediment og algerester ind over mudderet. I mellemgrunden kan man se en del jord klumper, som er brækket af kanten og faldet ned. Disse vil nok være helt ædt af vandet inden for kort tid.

Wadden Sea coast line with grass islands in Denmark

På det andet billede kan man se nogle græstotter i forgrunden, mens den næsten tørlagte vadeflade kan ses bagved. Det er tydeligt se hvordan vandet har ædt sig ind og skabt nogle paddehat-agtige græs øer. Græssets rødder holder på jorden, og hvis ikke det havde vokset der, var alt dette nok skyllet væk allerede. Kysten og landskabet ved Vadehavet er i evig forandring, og det var spændende at opleve, selvom jeg kun havde et par dage i denne omgang.

Advertisement

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s