Solopgang ved Ypnasted

I pandelygtens skær finder jeg stien ned til kysten. Der er kun et smalt hul i et brombærkrat, så det er bedst at finde hullet for ikke at komme til at sidde helt fast i piggene. Det er stadig ret mørkt, og der er næsten en time til solopgang. Jeg går tættere på kysten og klipperne. Landskabet består nu mest af sten, græstotter og hullerne imellem. Hele området jeg går på nu, kan blive overskyllet af brakvand, hvis der er højvande eller når store bølger skyller ind. Men det kan også blive dækket af ferskvand hvis det regner kraftigt. Imellem græsset og stenene ligger der også en del fugtigt tang.

Da jeg når helt ned til kysten begynder jeg og lede efter motiver. Jeg har været ved Ypnasted mange gange før, men det er første gang jeg går over på klipperne til venstre. De er bevokset med lav i både grønne, gule og hvide farver. Klipperne er fugtige, og mange steder også ret glatte. Da solen stiger op over horisonten, bliver nogle af skyerne og de små tomme klatter himmel der er, farvet lidt gule og orange. Men det er ikke det store lysshow som solopgange nogle gange kan være.

Jeg klatrer igen ned til vandkanten og finder nogle smukke klipperformationer, som bliver ramt af dagens første solstråler. Jeg står længe og tager billeder i det smukke morgenlys, men da dagen er omkring en time gammel, pakker jeg sammen og smutter tilbage til familien og morgenmad.

Death Valley

Death Valley har verdensrekorden for højeste målte lufttemperatur ved jordens overflade. Selvom jeg besøgte stedet om foråret og temperaturen ikke var i nærheden af 56.7°C som rekorden lyder på, var de omkring 36°C stadig meget varmt. Solen bagte det meste af dagen ned fra en skyfri himmel, og det føltes som om jeg blev stegt ligeså snart jeg bevægede mig ud fra de mere behagelige skyggefulde områder.

Zabriskie Point sunset

Men trodser man de høje temperaturer (eller besøger stedet om vinteren) byder Death Valley på nogle utroligt smukke og fotogene landskaber. Udsigten over de farvede klippeformationer ved Zabriskie Point var et af højdepunkterne og det eneste sted jeg fik besøgt i solnedgangslys.

Zabriskie Point

Zabriskie Point blue hour

Valley of Fire State Park

Jeg kom egentlig til Valley of Fire State Park i Nevada ved lidt af et tilfælde. Jeg ledte efter overnatningssteder ikke så langt fra Las Vegas, da køreturen fra Joshua Tree National Park til Zion National Park er lidt for lang til en dag, når man har en lille pige med i camperen.

Valley of Fire State Park

Men hvilken fantastisk overraskelse. De røde sandstensformationer er utroligt smukke, og farve kontrasten mellem de røde/orange sten og den blå himmel er ideal til foto.

20160426-_MG_0285 20160426-_MG_0257 20160426-_MG_0288

Campingpladsen Arch Rock Campground i Valley of Fire State Park var oven i købet den hyggeligste jeg boede på under hele denne ferie. Campingpladserne lå spredt inde mellem de røde klipper, og man kunne stille og roligt sidde og nyde udsigten og solnedgangen uden at blive forstyrret af andre.

20160430-_MG_0661

Et af de smukkeste steder jeg besøgte var området omkring White Domes, hvor sandstensklipperne har mange forskellige farve nuancer. Der er en kort 2 km vandretur rundt i området, som går gennem åbent ørken landskab, kløfter og har udsigt til store røde klippe formationer.

20160501-_MG_0825

Faktisk blev hele min familie så glade for Valley of Fire State Park at vi vendte tilbage til parken igen på vej tilbage fra Zion, og vi blev et par dage ekstra blandt de røde sandsten.

Joshua Tree National Park

I april og maj boede jeg 3 uger i en autocamper og kørte rundt forskellige steder på den amerikanske vestkyst. Jeg startede i Joshua Tree National Park i det sydlige Californien. Det blæste kraftigt de dage jeg var der, så selvom det var i ørkenen og måske burde være varmt på denne tid af året, måtte jeg gå rundt med hue og skaljakke for at holde varmen.

Cholla Cactus Garden sunset

Joshua Tree National Park er som navnet angiver kendt for sine mange joshua træer. Men der er meget mere at komme efter. Eventyragtige klippeformationer kan udforskes, og der gror et væld af andre planter i dette ørkenområde. Et helt fantastisk sted var Cholla Cactus Garden, hvor en meget tæt population a cholla kaktus gror. Jeg var så heldig at være der en smuk aften hvor billederne her er fra.

Cholla Cactus Garden sunset

Jeg havde to dage i Joshua Tree National Park, men dette var slet ikke nok. Jeg vil minimum anbefale en dag mere. Hvis jeg en dag kommer tilbage til dette eventyrlige sted kunne jeg godt bruge meget mere tid.

Tvillingesøerne ved Sete Cidades

I den vestlige ende af Sao Miguel finder man tvillingesøerne ved Sete Cidades. Den store er azur blå og hedder Lagoa Azul, mens den grønne er noget mindre og hedder Lagoa Verde (det betyder grøn på portugisisk). Ifølge legenden blev de to søer skabt, da en prinsesse og hendes elsker, en ung hyrde, ikke kunne få hinanden. Under afskeden strømmede tårerne, den blå sø blev dannet af den blåøjede prinsessens tåre, mens den grønne sø blev skabt fra den grønøjede hyrdens tåre. Prinsessen græd mest, og derfor er den blå sø størst.

Sete Cidades, Lagoa Azul, Lagoa Verde

En lidt mere videnskabelig forklaring på søernes farveforskel er, at den blå sø er stor nok til at kunne reflekterer himlen, mens den grønne sø reflekterer det omkringliggende grønne landskab.

Geotermisk aktivitet

I det nordøstlige Island i området tæt ved søen Myvatn findes nogle af de mest spektakulære geotermiske områder som Island har at byde på. Allerede på lang afstand kan man gætte hvad der venter forude, idet den altoverskyggende svovllugt baner sig vej til ens næsebor.

Bublende mudder

Jeg startede med at sondere området ved Hverir og Námafjall, hvor boblende mudderpøle og dampende steam vents næsten fik mig til at glemme den nu endnu mere intense svovllugt. Det er nærmest hypnotiserende at stå og kigge på det boblende mudder, og for at gøre det hele endnu mere fascinerende er jordskorpen mange steder farvet i de mest fantastiske mønstre i røde, orange, gule og grønne nuancer på grund at diverse svovlforbindelser i jorden.

Krafla

Ikke langt fra Hverir ligger Krafla vulkanen, hvor lava marker og en lille uigennemsigtig svagt grønlig krater sø er at finde. Rundt om søen står dampen op, så man er ikke ligefrem fristet til en badetur.

Jökulsarlon strand

Efter isstykkerne fra Jökulsarlon islagunen er kommet gennem floden og ud i havet, lever de ikke længe. Den kraftige bølge aktivitet skyller mange isstykker op på den sorte strand. Efter nogle få timer i bølgernes magt, er langt de fleste isstykker smeltet, og kun fodspor i det sorte sand fra fotografer og andre turister, vidner om der engang lå noget. Tidevandet sletter dog også hurtigt disse spor.

Jökulsarlon strand 20140716-_MG_1374 20140717-_MG_9310

En uge med klister

Tøsne og isede langrandsspor. Løsningen er i dette tilfælde klister-smørelse på skiene. Men klister er lidt af et blandet fornøjelse. Godt nok hjælper det med at stå fast, men nogle gange også for fast, i hvert fald hvis ens primære mål er at stå på ski. Heldigvis for mig tager jeg hovedsageligt ud på ski for at fotografere, og derfor kan jeg godt leve med lidt klumper under skiene.

Snelandskab, Sverige

I uge 9 tilbragte jeg en uge i Sverige på skiferie. Men som resten af denne vinter på Danmarks brede grader, var det også varmt deroppe. Der var masser af sne, op mod en meter, men det var tøvejr og sneen var iset og lidt beskidt at se på. Det blæste kraftigt den første dag, så små grene og andet skidt var at finde i sneen. Trods den lidt kedelige sne gik de første par dage på ski faktisk rigtig godt. Jeg havde perfekte afsæt (uden bagglid) og gled rigtig godt nedad med klisteret på skiene. Eneste problem var da jeg fik sat fingrene i klisteret på vej til og fra skisporene, da jeg var tvunget til at bære skiene fordi vejen var en gruset omgang sjap.

Snelandskab, Sverige

På fjerde dagen skete der noget. Jeg vågnede, og mens jeg stod og tog tøj på, kiggede jeg ud af vinduet fra mit værelse på første sal. Jeg kunne se den nye sne dale ned fra den overskyede himmel, og ligge sig som en hvid dyne på træerne. Landskabet kom igen til at minde om et vintereventyrland dækket i frisk hvid puddersne. Den nyfaldne sne gav dog store problemer på ski. Det var stadig tøvejr, men jeg besluttede at fjerne klisteret fra skiene og prøve med noget almindelig smørelse. Dette resulterede i at jeg absolut ikke kunne stå fast, og omkring en kilometer ude på turen, tog jeg klister tuben frem og smurte igen klister på skiene. Derefter stod jeg rigtig godt fast, faktisk så fast at det var nærmest umuligt at glide, da der samlede sig store sne klumper under skiene. Men vinterlandskabet tog sig godt ud på billeder og jeg nød hvert eneste øjeblik på turen, selv med klister under skiene.

Isformationer

Det er næsten umuligt at beskrive hvad naturen kan skabe af fantaske former når vand og is mødes. Formationer i alle tænkelige former møder øjet og fantasien har frit spil til at fortolke og danne billeder. Her er et par eksempler på hvad jeg så i Abisko.

Is-hvirvelstrøm

En hvirvelstrøm af isklumper der langsomt flød rundt og rundt i et lille åbent område forneden af et vandfald.

Ishule

En ca. 10 meter dyb ishule med is-stalaktitter hængende ned fra hulens loft.

Isbølge

En bølge af is hvor små buttede isklumper gjorde det ud for skumsprøjt.