Snorkling ved Møn

Det var tidligt på eftermiddagen, solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og vind var der ikke meget af. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig jeg skulle i vandet denne eftermiddag, da jeg lige var ankommet til Møn på familietur. Men vandet så så indbydende ud. Det var flat og klart, og sigten så god ud. Jeg fik okay fra familien, og skyndte mig at hente dragt, maske, snorkel og finner og traskede ud i det våde element.

20200520-_MG_7881

Jeg stak hovedet ned i vandet, og så med det samme de flotte ålegræs marker. Så lysende grønt og helt rent og fint har jeg aldrig set ålegræsset før. Store og små tangnåle gemte sig inden mellem ålegræsset, og hist og her svømmede og nogle rejer rundt.

20200520-_MG_7979

Da jeg ind imellem stak hovedet op af vandet, kunne jeg se den flotte kyststrækning. En del store sten ligger lige under vandoverfladen og enkelte af dem stikker lidt op. Under vandet er de store sten dækket af et hvidt lag kridt fra klinten, og der gror rur på siderne sammen med nogle forskellige typer alger. Der var også områder med flot blæretang, som strækker stænglerne op mod vandoverfladen på grund at de luftblærer som findes i tangen.

20200520-_MG_7954

Der var også områder med sandbund, hvor adskillige fladfisk lå på lur. Der var både de helt små på bare nogle få centimer, og nogle meget større. Jeg var heldig at få dette billede af en, lige da den svømmede væk fra, lidt sjovt med bevægelsen i fiskens krop.

20200520-_MG_7998

Og jeg var glad for jeg kom i vandet denne dag, for resten af vores ferie blæste det for meget til at snorklen langs kysten.

Om at gå langs Møns klint

Jeg har været ved Møns Klint mange gange, og ofte gået nede på stranden og kigget op på den fantatiske klint. Det er dog første gang jeg har tænkt over, hvordan det er at gå på de forskellige underlag. Følelsen under fødderne og lyden det giver er helt forskellig, og bidrager til de mange indtryk jeg får, når jeg går og fotograferer de tidlige morgener langs klinten.

20200520-_JDH4898

Mens jeg går i de små løse sten, skrider stenene under mine fødder, og der kommer en raslende lyd, når små stenen bevæger sig. Det er tungt at gå i stenene, lidt ligesom at gå i sand, dog meget mere larmende end sand. Det er her i de små sten, det er lettest at finde vættelys, da størrelsen er omkring den samme, man skal bare kigge ned efter de orange/brune spidser. De lidt større løse sten, bevæger sig ikke helt så meget under mine fødder, men der kommer en lidt dybere raslende lyd, da de dog bevæger sig noget. Mine skosåler glider lidt på stenene, hvis de er våde, men det er ikke helt lige så tungt at gå som i de små sten.

20200521-_JDH5123

Helt anderledes er det at gå på de hvide kridtsten fra klinten: Størrelsen på kridtstene minder meget om de lidt større løse sten, men det føles helt anderledes. Som jeg sætter mine fødder på de hvide sten, forsvinder næsten alle lyde fra de raslende sten, og mine sko står fast, jeg skrider og glider ikke længere. Bølgernes svage brusen som de rammer stranden, bliver også meget tydligere, fordi lyden fra vandet ikke længere drukner i lyden fra mine fodtrin på stenene. Kridtstene ligger relativt fast, så det er også meget lettere at gå her.

20200523-_JDH5327

Der er ofte skyllet store mængder af alger op på stranden som ligger i dynger langs vandkanten. Ved lavvande er algerne nærmest tørre, og man kan gå på dem uden at glide. Det er en meget speciel følelse at gå på algerne, det føles lidt som at gå på en trampolin eller en hoppepude. Stenene under algerne kan godt høres en smule, men hvert skridt er en fornøjelse, da min fod bliver skudt videre i næste skridt.

Gopler

Hvis ikke gopler er min ynglings undervands fotomotiver, så er det i hvert fald meget tæt på. De ser så fantastisk flotte og delikate ud, når de svæver gennem vandet. Sammentrækninger i kuplen skubber dem en smule fremad, men selv det miste spark med finnerne eller bevægelse med hænderne laver en hvirvelstrøm i vandet, så de enten bliver skubbet rundt, helt væk eller går i stykker. Dette gør dem lidt udfordrende at fotografere, men til gengæld bliver jeg altid meget glad når jeg kommer hjem med billeder af gopler.

20200331-_MG_7425

20200503-_MG_7714

Nøgensnegle

Det er ikke sådan at det ligefrem vrimler med nøgensnegle ved Trykkerdammen, men der er nogle at finde på brunalgerne i nordøstlig retning i 9-11 meters dybde. Der er den del størrelses variation, jeg har set nogen på omkring 1 cm og andre på op mod 5 cm i lænden.

20200418-_MG_7653

Nøgensnegle er noget nær det perfekt undervandsfoto motiv. De sidder fast på algerne, bevæger sig relativt langsomt, og hvis ellers ikke man får hvirvlet for meget fnuller op, så kan man let bruge et hel dyk at fotografere en enkelt en. Og ikke mindst er de ret flotte.

20200411-_MG_7552

Aftendyk og fladfisk

En ting jeg har haft mere tid til i disse coronatider er dykning, hvilket jeg er enormt glad for. Der er intet så afstressende som at glide ned i det kølige mørke vand, og se hvad der gemmer sig i lygtens lyskegle. Alle andre tanker forsvinder, og jeg kan bare nyde nuet og dykket. Dog kommer kulden snigende efterhånden som dykket skrider frem, men mens jeg koncentrerer mig om at tage billeder glemmer jeg, at jeg fryser.

Dykkene her på det sidste har hovedsagdeligt været aften/natdyk fra strandkanten ved Tryggerdammen i Helsingør. For et par uger siden var det næsten helt mørkt kl 20, når vi gik i vandet, mens det forleden stadig var flot solskinsvejr. Da vi kom op efter efter ca. 75 minutter i det kolde vand, var det blevet mørkt og luften noget køligere.

Billederne her er af fladfisk, som der er ret mange af. Jeg har både set de helt små på bare et par centimeter og nogle større på omkring 30 cm. Om aftenen og natten ligger de forholdsvis stille på bunden, og jeg kan let komme tæt på og fotografere dem. Om dagen er det derimod en anden historie. Der svømmer de væk nærmest ligeså snart jeg nærmer mig med kameraet.

Jeg synes fladfisk er meget fascinerende. Når fiskene klækkes fra æggene siderne øjnene på hver sin side af ansigtet ligesom hos andre fisk. Men i løbet af de første to uger vandrer det ene øje fra den ene side af hovedet om på den anden, så fladfiskene ender med at have to øjne på samme side. Ligeledes drejes deres mund, så den åbnes til siden. Disse tilpasninger er sket for at tilpasse fisken til et liv på havbunden, og det resulterer i nogle fisk med anderledes ansigtsudtryk, som er ret sjove at fotografere.

Stjerner ved Stevns Klint

Jeg kiggede ud over kanten ved Gammel Højerup kirke, og en stor fuldmåne oplyste den ellers mørke himmel og vandet ud for kysten. Jeg kunne høre bølgernes brusen, som de slog ind mod stenene på stranden og klinten. For hvert bølgebrus kunne jeg høre alle stenene rasle som vandet rullede dem først ind på stranden og så ud igen. Jeg kiggede ned og kunne ane den hvide klippe under mig. Efter kort at have nydt udsigten begav mig ned af trapperne. Fuldmånen lyste trinene så meget op, at jeg ikke rigtig havde brug for at tænde min pandelygte mens jeg gik ned til vandet.

Da jeg kom ned på stranden kunne jeg se, at det stadig var ret højvandet. Heldigvis havde jeg gummistøvler på, så jeg kunne gå igennem et område hvor bølgerne kom helt op til klinten, hvorefter der var fin stenstrand at gå på. Fuldmånen lyste klinten op, og det føltes slet ikke som sen aften eller nat.

Egentlig ville jeg gerne have fotograferet stjerner på en mørk himmel ved klinten, men den aften jeg havde til rådighed, var der altså fuldmåne. Så det blev nogle lidt anderledes billeder end jeg havde forestillet mig, men jeg synes egentlig det blev et spændende og lidt surrealistisk resultat. Klinten er oplyst som om det var dag, men resten af himlen er noget mørkere end et dagsbillede, og stjernerne kan lige anes. Alle billederne er taget ved blænde f/2.8, 20 sekunders lukketid og ISO 800.

Snorkeling ved Møns Klint

I weekenden blev der holdt årsmøde i NFD (naturfotografer i Danmark), og i den sammenhæng blev der også afholdt årskonkurrence. Mit billede af Møns klint set fra vandet vandt landskabskategorien. Tillykke til alle de andre vindere og specielt Thomas Olsen som blev årets naturfotograf.

20190602-_MG_6807

Billedet blev taget i juni i år på en snorkeltur i vandet lige ud for klinten. Det var fantastisk flot at svømme rundt i det klare lyse vand med den hvide kalkbund nedenunder. Jeg var så heldig at finde en fin sten med nogle smukke grønne alger, som jeg kunne bruge som forgrund. Billedet er taget med et fisheye objektiv.

Rød fluesvamp

Den ikoniske røde fluesvamp med de hvide prikker oplyser skovbunden i øjeblikket. Forleden var jeg en tur i skoven, og inden for et lille område var der måske hundrede eller flere svampe spredt ud mellem træerne i skovbunden. Den røde farve fra svampene sammen med en grøn baggrund fra skoven er ideal til billeder på grund af de rød – grønne komplementærfarver. Det røde lyser nærmest op, og svampene ser rigtig smukke ud. Som jeg bevægede mig rundt i skovbunden, dukkede flere og flere røde fluesvampe op, og det var næsten umuligt ikke at komme til at ligge sig i nogen af dem, mens jeg fotograferede.

20191012-_JDH2444

Billedet er taget med et gammelt Chinon 55 f/1.7 objektiv og 7 mm mellemring. Jeg er stadig ved at teste dette objektiv, men indtil videre synes jeg det fungere ret godt til motiver på størrelse med svampe, og mellemringen gør jeg kan stille skarpt lidt tættere på end ellers. Chinon objektivet leverer en ret fin blød bokeh på blænde 1.7, og er forholdsvis skarpt.

Et smut i Lillebælt

Efter et par måneder på land er det altid rart at komme i vandet igen. Denne gang gik turen til Lillebælt, og vejret var perfekt. Da vi kørte over Lillebæltsbroen hang vindposerne slapt ned, og solens varme stråler forsøgte at brænde igennem tågebankerne, der stadig hang lavt over landet.

20190922-_MG_7304

Det er altid en helt speciel fornemmelse når man dykker ned. Lydene fra omverdenen forsvinder, og man kan kun høre sine egne vejrtrækninger i regulatoren. Det kølige vand omslutter kroppen, jeg slapper altid helt af, og nyder verdenen under vandet.

20190922-_MG_7262

Det var en god dag i Lillebælt. Der var nærmest ingen strøm, og sigten var nogenlunde. Det vrimlede blandt andet med små bitte søstjerner. Hvis man kigge nøje efter, kan man se de små bitte sugekopper, der holder søstjerne fast på tangbladene, så de ikke flyver af i strømmen.

20190922-_MG_7251

Og intet dyk uden et billede af en søanemone, denne gang helt tæt på. De er bare så utrolig smukke.

Sommerweekend ved Gullmarsfjorden

I slutningen af juli tilbragte jeg en meget varm weekend ved Gullmarsfjorden, hvor hovedparten af tiden blev brugt under vandet. Det var hedt oven vande, og nærmest helt forfærdeligt at stå og iføre sig flere lag uldundertøj og dernæst en tørdragt. Det var det sidste jeg gjorde inden jeg gik i vandet, men alligevel havde jeg sved løbende ned i mine øjne lige inden jeg dykkede ned under vandet. Temperaturen i vandet var meget mere behagelig, og faldt ned til en 13-15 °C under springlaget.

20190728-_MG_7153

Sigten var fin, en 6-8 meter vil jeg tro, og der var masser af forskellige ting at se på lige så snart man dykker ned. Store taskekrabber og hummere sad mellem stenene, fladfisk lå på sandbunden, hvor også massevis af eremitkrebs løb rundt, og enkelte torsk så jeg da også.

20190727-_MG_7017

Jeg elsker at ligge i ålegrasset på 3-6 meters dybde og kigge på alle de forskellige ting der bor der. Der er et utal af forskellige fisk, bittesmå søstjerner, søanemoner, nøgensnegle og en masse andet. Jeg kunne bruge et helt dyk eller mere og bare ligge og kigge på dette, men når der ikke er andre undervandsfotografer med på turen er en sådan dyk lidt svært at sælge, så det blev kun til omkring 10-15 minutter vil jeg tro.

20190726-_MG_6911

Gullmarn er desuden kendt for nogle fantastiske vægdyk, hvor væggene blandt andet er tæt bevokset af søpunge, dødningehånd, små såanemoner, og nogle lidt større søanemoner. Det er helt fantastisk, og jeg bliver lige overvældet af synet, hver gang jeg ser det.

20190728-_MG_7097

Som jeg nok har nævnt tidligere er jeg stor fan af cnidarier, nok bedre kendt som gobler og polybdyr, så billederne i dette indlæg er forskellige polybdyr alle fra dykkene i Gullmarsfjorden.