Et træ på klinten

Nu har jeg igen besøgt Møns klint. Men denne gang var det anderledes. Tidligere har jeg mest været der om foråret og sommeren, men nu blev det til et vinter besøg. Det blæste fra øst alle dage, så det var koldt at gå nede på stranden.

De sidste par år har jeg lagt mærke til et dødt nedstyrtet træ der hang ud over klinten en 5-10 meter over stranden. Det er dog første gang jeg tænkte over at bruge træet i kompositionerne. På billederne ser det nærmest ud som en mindre gren, men helt lille er det nu ikke.

De tre billeder her er ret forskellige. Det første er taget kort efter solnedgang, hvor fuldmånen stod op ud over vandet. Det andet billede er taget samme eftermiddag, som jeg fik bevæget mig lidt længere nordpå. Med det tredje billedet har jeg forsøgt at få et mere grafisk udtryk frem, ved kun at vise træet og mønstrene i klinten.

Badebro med is

Nu er kulde, frost, sne og is desværre væk for denne gang, og det virker som om foråret er på vej. Men inden vinteren forsvandt fra Danmark nåede jeg lige en tur i vandet med kameraet, og legede lidt ved is-formationerne på badebroen i Helsingør.

Jeg ankom til Tryggerdammen lige lidt før solen stod op. Men hvad jeg ikke lige havde regnet med denne kolde morgen, var vinterbadere. Der må have været midst 20 i løbet af den time jeg lå i vandet. Men jeg tror det lykkedes at komme hjem uden en eneste nøgen vinterbader på billederne.

Det var også lidt en sjov oplevelse, fordi der for anden gang i mit liv, var nogen, der troede jeg var en sæl. Jeg lå nede i vandet, og et par vinterbadere kom gående oppe på broen, og så kunne jeg høre den ene af dem sige: “Hov, der ligger en dykker i vandet, jeg troede lige det var en sæl.” Første gang nogen troede jeg var en sæl, var da jeg lå og fotograferede splitshots af isbjerge på Grønland i 2012.

Vandet omkring broen var koldt. Faktisk så koldt at der var isflager i vandet omkring bropillerne. Det var en lidt underlig fornemmelse at svømme rundt med hovedet nede, da iskrystallerne ramte mine kinder og stak dem. Det kan nok lidt sammenlignes med en tynd slush ice opløsning.

Tisvildeleje strand

En gang imellem får jeg tid til at tage en morgentur og fotografere. Vejrudsigten viste lovende forhold sidste weekend, så jeg kørte til Tisvildeleje strand for at se solopgangen. Eller faktisk lidt det modsatte, for solen står op modsat af stranden og altså ikke ud over vandet. Men ofte bliver skyerne over vandet oplyst i smukke farver, og denne kolde vintermorgen skuffede heller ikke. Vinden var i nord, så bølgerne ramte kontinuertligt kysten, og skummet lavede mønstre i stenene.

Fokus bracketing med Puppe-Snyltekølle

Før jul nåede jeg at lege lidt med fokus bracketing featuren i kameraet. De sidste svampe vi havde i haven fungerede som motiv. Det tog et par forsøg, men jeg blev det okay tilfreds med dette billede. En ting der virkelig overraskede mig var, hvor mange billeder jeg var nød til at tage, før jeg havde hele svampen skarp, når jeg stackede billederne bagefter. Her har jeg brugt 15 billeder med den default anbefalede focus increment sat på 4. Jeg prøvede også at lave increments større, men det kan ikke anbefales, i hvert fald ikke man bruger f/2.8 og fokusere meget tæt på motivet. Men alt i alt synes jeg faktisk at fokus bracketing featuren i kameraet virker ret godt. Det går virkelig hurtigt at få taget de 15 billeder, og også hvis man tager mange flere. Jeg vil tro det kan gøres håndholdt i visse situationer, jeg havde dog kameraet liggende i græsset.

Jeg tror jeg har nøglet mig frem til at svampen her er en Puppe-Snyltekølle (Cordyceps militaris), som gror på nedgravede sommerfugle pupper. Jeg har aldrig set den før, og jeg måtte da også have fat i en extra svampebog, før jeg synes jeg fandt noget der lignede. Jeg gravede ikke svampen og puppen op for at være sikker, da jeg synes den skulle have lov at blive stående. Baggrunden består af visne blade, nogle tørre og andre våde, og vinklet forskelligt i forhold til lyset.

Lidt mere om ulke

Vinden har været i sydøst eller øst et godt stykke tid nu, hvilket gør at stranden i Tisvilde er i læ, og dermed er Tisvildeleje strand et fantastisk sted at dykke. Den eneste er ulempe er alt det sand jeg får slæbt med hjem i udstyret. Stenrevet et stykke fra kysten er spændende at kigge på. Det vrimler med dyr og alger i forskellige farver, og bare man kigger rundt omkring stene finder man noget at studerer nærmere.

En af de ting jeg ser rigtig meget i øjeblikket, er ulke. Ulke er ikke ligefrem smukke fisk. De har stort hoved, en meget stor mund og pigge flere steder. Ulke kan blive op til omkring 40 centimer lange. Dem jeg ser er dog oftest 20-30 centimeter vil jeg tro. Ulken lever på havbunden og er ikke nogen særlig god svømmer. Den ligger på lur i sandet og venter på noget spiseligt dukker op. De er nærmest altædende, og tager hvad end der kommer inden for rækkevidde.

Der er både sandfarvede/lysebrune ulke, de helt røde ulke, mere brunlige ulke, og ulke der har lidt af hver farve. De ligger oftest helt stille på bunden eller på sten, og er ret ligeglad med jeg stikker et kamera tæt på dem. Ulke er godt camoufleret og falder ofte helt i med overgivelserne. De er røde ulke er dog ret lette at spotte på sandbunden.

Når man kommer helt tæt på, er ulkene faktisk ret smukke. Specielt deres finder har nogle flotte farver og et fint mønster. Men også omkring øjet er der flotte mønstre.

En stor mundfuld

Denne ulk har virkelig fået munden fuld, måske lidt for fuld. Den havde fanget en skrubbe, som stadig stak i hvert fald halvvejs ud af ulkens mund. De fyldige læber var krænget ud over fladfiskens krop, og her kan man virkelig se hvordan ulkens mund har en mulighed for at udvide sig ud omkring byttet.

Billedet tog jeg sidste weekend ved Tisvildeleje strand. Det var et fantastisk dyk med en sigt på over ti meter, hvilket er det bedste jeg nogensinde har oplevet i Danmark.

Svampe i haven

Vinteren nærmer sig, hvilket betyder at efteråret snart er slut. Men det virker varmere end det plejer på denne årstid. Nattefrosten er ikke rigtig sat ind. Der er mange nedfaldne blade på min plæne, men mange af træerne bærer stadig deres gyldne efterårs pragt. Under de nedfaldne blade gemmer der sig små fotomotiver. Det er kun hvis jeg virkelig kigger efter, at jeg ser dem, de små svampe. De er ofte kun et par centimer høje og hatten har måske en diameter på en halv centimeter. Nogle er lidt større, mens andre endnu mindre. Med makroobjektiv på kameraet bruger jeg et par timer liggende på maven i det bløde mos.

Ribbegopler

For måneds tid siden var der rigtig mange ribbegopler ved Danmarks kyster. Billederne her er taget ved Tisvildeleje strand, men jeg så også masser ved Helsingør i samme periode. Det var lidt som at svømme rundt i en suppe af ribbegopler, hvor end jeg lyste hen med min lygte kunne jeg se masser af dem. Jeg synes ribbegoplerne er ret smukke. I lygtens skær oplyses de pulserende cilier ned ad siderne, hvilket får det til at se ud som om, at alle regnbuensfarver bevæger sig rundt langs ribberne.

Jeg synes det er lidt svært at artsbestemme ribbegopler, men der er formegentlig tale om dræbergopler, Mnemiopsis leidyi. Mnemiopsis leidyi er en invasiv art, det vil sige at den oprindeligt ikke hørte hjemme i de danske farvande. Den er formentlig blevet introduceret med ballastvand fra store skibe omkring 2007. Da dette skete i Sortehavet i 1980’erne blev fiskebestandene slået helt i bund, fordi dræbergoplerne kost består af zooplankton og fiskeyngel, så trods navnet er dræbergoplerne ikke farlige for mennesker. Selvom der er dræbergopler i Danmark, har de dog ikke totalt ødelagt fiskebestandende som det skete i Sortehavet.

Solopgang ved Ypnasted

I pandelygtens skær finder jeg stien ned til kysten. Der er kun et smalt hul i et brombærkrat, så det er bedst at finde hullet for ikke at komme til at sidde helt fast i piggene. Det er stadig ret mørkt, og der er næsten en time til solopgang. Jeg går tættere på kysten og klipperne. Landskabet består nu mest af sten, græstotter og hullerne imellem. Hele området jeg går på nu, kan blive overskyllet af brakvand, hvis der er højvande eller når store bølger skyller ind. Men det kan også blive dækket af ferskvand hvis det regner kraftigt. Imellem græsset og stenene ligger der også en del fugtigt tang.

Da jeg når helt ned til kysten begynder jeg og lede efter motiver. Jeg har været ved Ypnasted mange gange før, men det er første gang jeg går over på klipperne til venstre. De er bevokset med lav i både grønne, gule og hvide farver. Klipperne er fugtige, og mange steder også ret glatte. Da solen stiger op over horisonten, bliver nogle af skyerne og de små tomme klatter himmel der er, farvet lidt gule og orange. Men det er ikke det store lysshow som solopgange nogle gange kan være.

Jeg klatrer igen ned til vandkanten og finder nogle smukke klipperformationer, som bliver ramt af dagens første solstråler. Jeg står længe og tager billeder i det smukke morgenlys, men da dagen er omkring en time gammel, pakker jeg sammen og smutter tilbage til familien og morgenmad.

Røyslandsbergo

Under vores tur til Norge, kiggede min mand på Tripadvisor efter interessante steder i området, vi kunne besøge. Han faldt over en enkelt anmeldelse af Røyslandsbergo, et naturligt badeområde med flade sten, pools, vandløb og vandfald. Det så interessant ud, så vi kørte de omkring 40 minutter for at se hvad det var. Badeområde var en korrekt beskrivelse, og i løbet af eftermiddagen dukkede der en del mennesker op, og børn legede ivrigt i de små vandfald og pools. Flere badede også i de lidt større pools, men de blev ikke i ret længe, da vandet kun var omkring 10ºC.

20200717-_JDH6835

Men området viste sig at være meget mere end et badaland. Det var også et fantastisk fotoområde. De små pools på bare 1/2 til 1 kvadratmeter så ret brunlige ud, men samtidig havde de klart vand. Jeg vil gætte på mange af disse bliver større eller helt løber sammen med vandfaldene om foråret når der er masser af smeltevand, og hen på sommeren og efteråret hvis ikke der kommer meget regn, tørrer de nok ud.

20200717-_JDH6925

Jeg kravlede/gik også lidt længere op bagved i forhold til parkeringspladsen, og fandt et område med større vandfald og pools. Strømmen var også noget kraftigere i vandet deroppe. Under vandet voksede forskellige typer af alger, som gjorde, at det så meget farverigt ud på billederne, når jeg brugte en polarizer.

20200720-_JDH7665

Jeg hoppede også et smut i de lidt større pools med maske og snorkel for at se, hvordan der rigtig så ud under vandet. Det var helt utroligt at se hvordan vandet gennem år, har formet stenene i smukke bløde former. I de største pools svømmede små ørreder, men det er mig lidt af en gåde hvordan de får mad nok mad, for vandet er utrolig klart og rent, og der var ikke meget andet liv at se, andet end alger rundt omkring på stenene.

20200720-_JDH7679

Stort tak til vedkommende som havde skrevet en anmeldelse ad Røyslandsbergo på Tripadvisor, og dermed gjorde vi fandt området. Det var absolut et af højdepunkterne på vores tur til Norge.

20200717-_JDH7023