En stor mundfuld

Denne ulk har virkelig fået munden fuld, måske lidt for fuld. Den havde fanget en skrubbe, som stadig stak i hvert fald halvvejs ud af ulkens mund. De fyldige læber var krænget ud over fladfiskens krop, og her kan man virkelig se hvordan ulkens mund har en mulighed for at udvide sig ud omkring byttet.

Billedet tog jeg sidste weekend ved Tisvildeleje strand. Det var et fantastisk dyk med en sigt på over ti meter, hvilket er det bedste jeg nogensinde har oplevet i Danmark.

Svampe i haven

Vinteren nærmer sig, hvilket betyder at efteråret snart er slut. Men det virker varmere end det plejer på denne årstid. Nattefrosten er ikke rigtig sat ind. Der er mange nedfaldne blade på min plæne, men mange af træerne bærer stadig deres gyldne efterårs pragt. Under de nedfaldne blade gemmer der sig små fotomotiver. Det er kun hvis jeg virkelig kigger efter, at jeg ser dem, de små svampe. De er ofte kun et par centimer høje og hatten har måske en diameter på en halv centimeter. Nogle er lidt større, mens andre endnu mindre. Med makroobjektiv på kameraet bruger jeg et par timer liggende på maven i det bløde mos.

Ribbegopler

For måneds tid siden var der rigtig mange ribbegopler ved Danmarks kyster. Billederne her er taget ved Tisvildeleje strand, men jeg så også masser ved Helsingør i samme periode. Det var lidt som at svømme rundt i en suppe af ribbegopler, hvor end jeg lyste hen med min lygte kunne jeg se masser af dem. Jeg synes ribbegoplerne er ret smukke. I lygtens skær oplyses de pulserende cilier ned ad siderne, hvilket får det til at se ud som om, at alle regnbuensfarver bevæger sig rundt langs ribberne.

Jeg synes det er lidt svært at artsbestemme ribbegopler, men der er formegentlig tale om dræbergopler, Mnemiopsis leidyi. Mnemiopsis leidyi er en invasiv art, det vil sige at den oprindeligt ikke hørte hjemme i de danske farvande. Den er formentlig blevet introduceret med ballastvand fra store skibe omkring 2007. Da dette skete i Sortehavet i 1980’erne blev fiskebestandene slået helt i bund, fordi dræbergoplerne kost består af zooplankton og fiskeyngel, så trods navnet er dræbergoplerne ikke farlige for mennesker. Selvom der er dræbergopler i Danmark, har de dog ikke totalt ødelagt fiskebestandende som det skete i Sortehavet.

Solopgang ved Ypnasted

I pandelygtens skær finder jeg stien ned til kysten. Der er kun et smalt hul i et brombærkrat, så det er bedst at finde hullet for ikke at komme til at sidde helt fast i piggene. Det er stadig ret mørkt, og der er næsten en time til solopgang. Jeg går tættere på kysten og klipperne. Landskabet består nu mest af sten, græstotter og hullerne imellem. Hele området jeg går på nu, kan blive overskyllet af brakvand, hvis der er højvande eller når store bølger skyller ind. Men det kan også blive dækket af ferskvand hvis det regner kraftigt. Imellem græsset og stenene ligger der også en del fugtigt tang.

Da jeg når helt ned til kysten begynder jeg og lede efter motiver. Jeg har været ved Ypnasted mange gange før, men det er første gang jeg går over på klipperne til venstre. De er bevokset med lav i både grønne, gule og hvide farver. Klipperne er fugtige, og mange steder også ret glatte. Da solen stiger op over horisonten, bliver nogle af skyerne og de små tomme klatter himmel der er, farvet lidt gule og orange. Men det er ikke det store lysshow som solopgange nogle gange kan være.

Jeg klatrer igen ned til vandkanten og finder nogle smukke klipperformationer, som bliver ramt af dagens første solstråler. Jeg står længe og tager billeder i det smukke morgenlys, men da dagen er omkring en time gammel, pakker jeg sammen og smutter tilbage til familien og morgenmad.

Røyslandsbergo

Under vores tur til Norge, kiggede min mand på Tripadvisor efter interessante steder i området, vi kunne besøge. Han faldt over en enkelt anmeldelse af Røyslandsbergo, et naturligt badeområde med flade sten, pools, vandløb og vandfald. Det så interessant ud, så vi kørte de omkring 40 minutter for at se hvad det var. Badeområde var en korrekt beskrivelse, og i løbet af eftermiddagen dukkede der en del mennesker op, og børn legede ivrigt i de små vandfald og pools. Flere badede også i de lidt større pools, men de blev ikke i ret længe, da vandet kun var omkring 10ºC.

20200717-_JDH6835

Men området viste sig at være meget mere end et badaland. Det var også et fantastisk fotoområde. De små pools på bare 1/2 til 1 kvadratmeter så ret brunlige ud, men samtidig havde de klart vand. Jeg vil gætte på mange af disse bliver større eller helt løber sammen med vandfaldene om foråret når der er masser af smeltevand, og hen på sommeren og efteråret hvis ikke der kommer meget regn, tørrer de nok ud.

20200717-_JDH6925

Jeg kravlede/gik også lidt længere op bagved i forhold til parkeringspladsen, og fandt et område med større vandfald og pools. Strømmen var også noget kraftigere i vandet deroppe. Under vandet voksede forskellige typer af alger, som gjorde, at det så meget farverigt ud på billederne, når jeg brugte en polarizer.

20200720-_JDH7665

Jeg hoppede også et smut i de lidt større pools med maske og snorkel for at se, hvordan der rigtig så ud under vandet. Det var helt utroligt at se hvordan vandet gennem år, har formet stenene i smukke bløde former. I de største pools svømmede små ørreder, men det er mig lidt af en gåde hvordan de får mad nok mad, for vandet er utrolig klart og rent, og der var ikke meget andet liv at se, andet end alger rundt omkring på stenene.

20200720-_JDH7679

Stort tak til vedkommende som havde skrevet en anmeldelse ad Røyslandsbergo på Tripadvisor, og dermed gjorde vi fandt området. Det var absolut et af højdepunkterne på vores tur til Norge.

20200717-_JDH7023

Gaustatoppen

Efter nedlukningen af Danmark, var Norge et af landene der blev åbnet for først. Det var ret heldigt for os, da vi havde tænkt os at tage derop allerede inden coronaen kom til Danmark. Fra København sejlede vi med Oslobåden til Norge, og kørte 3 timer til området omkring Kvitåvatn. Vi brugte sommerferien på fine vandreture i fjeldet, kano- og kajakture på søen, og en tur op på Gaustatoppen, hvorfra der var meget fin udsigt over hele området.

20200716-_JDH6714

Om aftenen fik jeg lidt tid til at fotografere, og Gaustatoppen var et oplagt motiv. Omkring et kvarter inden solen gik ned, badede solen bjergtoppen i fantastisk lys, og de fleste aftener var der også flotte skyer omkring toppen. Snerester fra vinteren lå stadig i rundt omkring deroppe og skabte fine kontraster, og vådområder med kæruld gav fine forgrundsmotiver.

20200722-_JDH7992

Fjæsing i sandet

Fjæsingen er Danmarks giftigste fisk. Den har giftpigge mellem hovedet og rygfinnen samt på gældelåget. Om dagen ligger fjæsingen ofte begravet i sandet, med kun øjne og mund stikkende op, og resten af kroppen skjult. Fjæsingen har aflang krop, og et kraftigt underbid, og den er mest almindelig på 4-10 meters vand.

20200711-_MG_8304

Men faktisk er fjæsingen også en af Danmarks flotteste fisk med den grøn-blå metalliske marmorering ned langs siden. Nogle gange ligger fjæsingerne stille i sandet, og det er let at komme tæt nok på og fotografere dem. Andre gange har jeg oplevet, at de holdt corona afstand, og svømmede væk hver gang jeg nærmede mig med kameraet. Men her er et par billeder, jeg har fået af dem på de sidste par dyk.

20200603-_MG_8122

Rejer ved Tisvildeleje strand

Tisvildeleje strand er et super stranddyk. Specielt på det lave vand på 1-3 meters dybde er der rigtig meget at se. Sandbunden er stribet fra bølgernes bevægelser, og på sandbunden vrimler det med små fladfisk. På lidt dybere vand er der også maser af større fladfisk. Der er også områder med små og store sten, og på disse sten gror diverse alger i mange forkskellige farver. I algerne lever en del rejer, som er ret sjove at fotografere. De er mest gennemsigtige, men har nogle farverige striber både på ben og ned langs kroppen. De har det med at svømme/hoppe væk når kameraet kommer tæt på, men det lykkedes da at få et par billeder af dem.

20200603-_MG_805920200603-_MG_806020200603-_MG_8142

Snorkling ved Møn

Det var tidligt på eftermiddagen, solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og vind var der ikke meget af. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig jeg skulle i vandet denne eftermiddag, da jeg lige var ankommet til Møn på familietur. Men vandet så så indbydende ud. Det var flat og klart, og sigten så god ud. Jeg fik okay fra familien, og skyndte mig at hente dragt, maske, snorkel og finner og traskede ud i det våde element.

20200520-_MG_7881

Jeg stak hovedet ned i vandet, og så med det samme de flotte ålegræs marker. Så lysende grønt og helt rent og fint har jeg aldrig set ålegræsset før. Store og små tangnåle gemte sig inden mellem ålegræsset, og hist og her svømmede og nogle rejer rundt.

20200520-_MG_7979

Da jeg ind imellem stak hovedet op af vandet, kunne jeg se den flotte kyststrækning. En del store sten ligger lige under vandoverfladen og enkelte af dem stikker lidt op. Under vandet er de store sten dækket af et hvidt lag kridt fra klinten, og der gror rur på siderne sammen med nogle forskellige typer alger. Der var også områder med flot blæretang, som strækker stænglerne op mod vandoverfladen på grund at de luftblærer som findes i tangen.

20200520-_MG_7954

Der var også områder med sandbund, hvor adskillige fladfisk lå på lur. Der var både de helt små på bare nogle få centimer, og nogle meget større. Jeg var heldig at få dette billede af en, lige da den svømmede væk fra, lidt sjovt med bevægelsen i fiskens krop.

20200520-_MG_7998

Og jeg var glad for jeg kom i vandet denne dag, for resten af vores ferie blæste det for meget til at snorklen langs kysten.

Om at gå langs Møns klint

Jeg har været ved Møns Klint mange gange, og ofte gået nede på stranden og kigget op på den fantatiske klint. Det er dog første gang jeg har tænkt over, hvordan det er at gå på de forskellige underlag. Følelsen under fødderne og lyden det giver er helt forskellig, og bidrager til de mange indtryk jeg får, når jeg går og fotograferer de tidlige morgener langs klinten.

20200520-_JDH4898

Mens jeg går i de små løse sten, skrider stenene under mine fødder, og der kommer en raslende lyd, når små stenen bevæger sig. Det er tungt at gå i stenene, lidt ligesom at gå i sand, dog meget mere larmende end sand. Det er her i de små sten, det er lettest at finde vættelys, da størrelsen er omkring den samme, man skal bare kigge ned efter de orange/brune spidser. De lidt større løse sten, bevæger sig ikke helt så meget under mine fødder, men der kommer en lidt dybere raslende lyd, da de dog bevæger sig noget. Mine skosåler glider lidt på stenene, hvis de er våde, men det er ikke helt lige så tungt at gå som i de små sten.

20200521-_JDH5123

Helt anderledes er det at gå på de hvide kridtsten fra klinten: Størrelsen på kridtstene minder meget om de lidt større løse sten, men det føles helt anderledes. Som jeg sætter mine fødder på de hvide sten, forsvinder næsten alle lyde fra de raslende sten, og mine sko står fast, jeg skrider og glider ikke længere. Bølgernes svage brusen som de rammer stranden, bliver også meget tydligere, fordi lyden fra vandet ikke længere drukner i lyden fra mine fodtrin på stenene. Kridtstene ligger relativt fast, så det er også meget lettere at gå her.

20200523-_JDH5327

Der er ofte skyllet store mængder af alger op på stranden som ligger i dynger langs vandkanten. Ved lavvande er algerne nærmest tørre, og man kan gå på dem uden at glide. Det er en meget speciel følelse at gå på algerne, det føles lidt som at gå på en trampolin eller en hoppepude. Stenene under algerne kan godt høres en smule, men hvert skridt er en fornøjelse, da min fod bliver skudt videre i næste skridt.