Blæsende dage i Thorupstrand

Påsken brugte jeg i Nordjylland, et af mine yndlingsteder i Danmark. Jeg har været i området omkring Skagen mange gange, så i år ville jeg gerne opleve noget andet. Så jeg valgte Thorupstrand ved Jammerbugten. Det blæste kraftigt da jeg ankom. Vindstødende slog mig næsten omkuld da jeg steg ud af bilen ved sommerhuset, og udlejeren nærmest undskyldte for den kraftige blæst. Men jeg var nu slet ikke ked af det blæste så meget.

Vinden skabte store bølger, som kontinuerligt rullede ind på sandstranden. Faktisk var bølgerne så store, at fiskekutterne ikke kunne komme i vandet de første par dage. Thorupstrand er kendt for sine fiskekuttere, som bliver hevet op på stranden hver eftermiddag.

Men jeg brugte et par aftener på at fotografere bølgerne, som de slog mod kysten, mens skummet fløj om ørene på mig.

Lige bagved stranden ligger sandklitterne. Det er store dyner af sand som holdes nogenlunde på plads af sandhjælmene. Sandhjælme er en græstype som gror i klitterne. De har jordstængler, der vokser på kryds og tværs i sandet, og derved holder græsset på sandet og dæmper sandflugten. I den kraftige blæst var der nu masser af fugende sand, så det var svært at kigge i vindretningen uden at få en masse sand i øjnene. Men vinden lavede også de fineste mønstre i sandet, og selvom jeg gik i sandet, var fodspor nærmest blæst væk et par minutter efter.

Anemoner

Jeg har ikke været så hurtig til at få skrevet den sidste månedstid, så her er lidt forsinket i forhold til årstiden nogle billeder af anemoner. For et par uger siden var skovbundet i bøgeskoven dækket af en dyne af de smukkeste hvide anemoner, som virkelig fik forårshumøret frem i mig.

Anemone

Når jeg tager blomster billeder, leder jeg først efter en baggrund jeg synes kunne være fin. Derefter finder jeg en anemone, jeg kan bruge som forgrundselement, men det skal helst ikke være det element tættest på objektivet. Det er godt at have nogle andre blade eller planter foran, som kan skabe uskarpe områder, så fokus kun bliver på den enkelte anemone.

Anemone

For nylig investere jeg i det nye Canon RF 100 mm macro objektiv, så anemoner billederne her er min første test af objektivet. Det stiller lynhurtigt skarp på autofokus, men når man ligger nede i skovbundet, og ikke fokusere på den blomst tættest på, så kan det godt blive lidt forvirret som alle andre objektiver. Derfor starter jeg ofte med manuel fokus, og når jeg så har fundet kompositionen, så skifter jeg tilbage på autofokus og sætter et fokuspunkt på blomsten, og så står anemonen helt skarpt. Jeg prøvede også at lege lidt med SA control ringen, men indtil videre tror jeg mest jeg hælder til det er en gimmick. Men måske skifter jeg mening senere når jeg har leget lidt mere med det.

Skildpadder ved Marsa Abu Dabbab

Her er et par billeder mere fra min tur til Rødehavet i december. Jeg brugte en eftermiddag på en tur til Marsa Abu Dabbab, som er kendt for skildpadder og en dugong. Dugongen har vist ikke været der i flere år, men skildpadderne skuffede ikke. Vi kørte i en lille bus fra Shagra til Marsa Abu Dabbab, hvilket tog omkring 20 minutter.

Selve området ved Marsa Abu Dabbab er ikke så interessant, der er en del flere turister og store resorts ved stranden, men det er let at gå i vandet med udstyret, og jeg fik et fint og anderledes dyk.

Det var en hårdt dyk, hvor vi afdækkede hele området med ålegræs ved at svømme zigzag frem og tilbage, mens vi kiggede efter skildpadder og andre større dyr. Jeg tror vi så 6-7 store havskildpadder, som alle spiste af ålegræsset. Det er nogle utroligt store dyr, som er virkelig fascinerende at kigge på. De var ret lige glade med dykkere, flere gange var jeg nød flytte mig for at skildpadderne ikke bare svømmede ind i mig.

Skorpionfisk skifter farve

I december var jeg ved Rødehavet en uge. Det var fantastisk at nyde det dejlig varme vejr, og dykke i det blå klare vand igen. Det meste af ugen brugte jeg ved husrevet i Shagra, men jeg var også på en en dags tur ud til Dolphin House, hvor jeg havde to fine dyk.

Specielt på andet dyk fik jeg lejlighed til at tulle rundt og tage en masse billeder, blandt de meget smukke revformationer og koraller. Mens jeg svømmede rundt og kiggede efter kompositioner, fik jeg øje på en skorpionfisk under et udhæng. Jeg fik taget et par billeder af den i miljøet. Den faldt ret godt i, og var nogenlunde samme farve som store dele af revet, sådan lidt brunlig-lyresød. Men pludselig mens jeg ligger der of tager billeder skifter den farve til en orange-rødlig farve. Billedet bliver med ét helt anderledes, da det orange farve er en flot kontrast til det blå vand.

Jeg har tidligere set masser af skorpionfisk i flere forskellige farve, lidt ligesom vores hjemlige ulke, men jeg har aldrig før oplevet de skifter farve for næsen af mig.

En stille vinteraften ved Tisvildeleje strand

Jeg besluttede det var på tide at komme ud med kameraet igen, så jeg pakkede tasken og kørte til Tisvildeleje strand ved solnedgangstid. Da jeg ankom på parkeringspladsen var der stadig en del biler, men sikkert ingenting i forhold til en travl sommerdag. Nogle børnefamilier legede på stranden, og et par hundeluftere gik langs vandkanten. Det var koldt, og jeg havde godt med tøj på, både dunjakken og de gamle skibukser var kommet frem fra skabet.

Jeg kunne med det samme se at det var meget lavvandet. Et par sandbanker som plejer at være under vandet, var nu blevet til små øer et par meter fra strandkanten. Øerne udgjorde fine forgrundsmotiver til billederne, så jeg brugte det meste af aftenen ved dissse. Bølger var der ikke meget af, men små bølgeskvulp kom ind og ramte ydersiden af øerne og den stenede strand langs kysten. Jeg nød at lytte vandet. Det er næsten hypnotiserende, og jeg fik få følelsen af at komme helt væk fra en travl hverdag, som jeg gik på stranden og tog billeder.

Det blev ikke en solnedgang med mange farver. I den ene retning var der nærmest skyfrit, mens der i den anden retning lå et ret tykt lang skyer. Men et kort stykke tid kom solstrålerne til syne, og ramte vandet ude ved horisonten. Horisonten blev orange og et lyserødt skær oplyste havet. Efter solen var gået ned blev horisonten ved at være svagt orange i lang tid, men til sidst forsvandt dette også. Jeg gik tilbage til bilen og kørte hjem.

Råbjerg Mile

De her billeder er faktisk fra påske sidste år, så jeg har været lidt lang tid om at få skrevet om dem. Men det ændre dog ikke på at Råbjerg Mile er et af mine yndlingsteder i Danmark at fotografere. Jeg elsker linjerne i sandet, og det ofte smukke aftenlys i klitterne. Det svære er at finde områder hvor der ikke har gået mennesker, hvilke godt kan være lidt svært efter en hel dag med besøgende.

På mange af mine første ture deroppe prøvede jeg at komponere billederne, så man kunne se en stor del af milens landskab, men det var altid meget svært på grund af de mange fodspor, som jeg prøvede at undgå. Men denne gang har jeg prøvet at fokusere på meget mindre dele af milen i forgrunden, og det er der kommet nogle anderledes billeder ud af end dem jeg tidligere har taget deroppe. Linjerne i sandet var mit fokus, sammen med lyset fra solnedgangen.

Jeg har brugt graduerede filtre på begge billederne, for at få eksponeringen for himlen til at passe med forgrunden i milen. For nylig opgradere jeg min gamle Lee holder til en holder fra Nisi, og den har jeg været meget glad for. Lee holderen havde jeg brugt i mange år, og den var simpelthen blevet slidt op.

NNPC

Her i weekenden blev resultaterne for NNPC (Nordic Nature Photo Contest) 2022 offentliggjort, og jeg var så heldig at få en 3. plads i nærbillede kategorien, med mit billede af en Ulk der er ved at spise en skrubbe. Billedet er taget på et dyk ved Tisvildeleje strand. Corona-situationen gjorde desværre at priscerimonien i Oslo blev aflyst, men de mange flotte vinder fotos kan ses her.

Naturens kunstværker på stranden

Tidevandet havde dannet små vandløb på stranden, som nu igen løb ud mod havet. Strømmen i vandet legede kunstner og dannede smukke mønstre i sandet, mens krusningerne på vandoverfladen fangede solens lys.

Lidt længere nede af stranden var endnu en lille tidevandsbæk på vej ud i havet. De sidste stråler fra solen oplyste vandet og sandet i orange nuancer, mens skyggerne nærmest blev violette.

Jeg nyder virkelig at gå på stranden og se på alle de kunstværker, som naturens kræfter skaber. Jeg må snart afsted igen.

En musling på Grenen

Jeg er kommet lidt bagud med at skrive til bloggen her, så det næste stykker tid kommer der lidt billeder fra påskens tur til Nordjylland. Billedet her er fra Grenen, hvor jeg elsker et færdes om morgenen ved solopgang. Jeg parkerer som regel på parkeringspladsen mens det stadig er mørkt, og trasker så hele vejen ud til spidsen. På min vej fotografere jeg alt hvad jeg finder interessant, og denne morgen var det muslinger. Tusindvis af små muslinger skyllet op på stranden, og lå spredt rundt omkring i vandkanten. Jeg synes de udgjorde en flot forgrundsmotiv, som jeg fotograferede som solen der stod op.

Jeg var ikke den eneste der bemærkede muslingerne. Mågerne rendte rundt på stranden og nød festmåltidet, mens de engang imellem måtte flyve op for at undgå bølgerne der skyllede ind.

Efterår og storkenæb

For et par weekender siden blev der afholdt årsmøde i NFD (Naturfotografer i Danmark) ved Kattingeværk i Roskilde. Jeg deltog den ene dag, hvor jeg også fik en smule tid en tur i skoven med kameraet. Skoven var to-farvet, Langt de fleste steder var der stadig flest grønne blade på træerne, men træer med gule, orange og brune nuancer fandtes også flere steder. Mit blik faldt ofte ned i skovbunden i søgen efter motiver. Jeg var egentlig på udkig efter små svampe, og fandt da også et par stykker, men langt fra så mange som jeg havde regnet med. Til gengæld blev jeg overrasket over at finde så mange små storkenæb i skovbunden blandt de nedfalds blade. Jeg troede primært de blomstrede tidligere på sæsonen, men de blomstrede altså i slutningen af oktober. De fine små blomster stod i kontrast til de store kastagnetræer der omgav dem, og virkede utrolig små og sårbare i forhold til de store træer med enorme kroner. Men alligevel så de ud til at stortrives lige netop her i slut oktober.

Jeg har brugt et gammelt Meyer Optik Görlitz Lydith 30 mm objektiv til at tage billederne. Mellem kameraet og objektivet har jeg placeret en 12 mm mellemring, hvilket gør at objektivet kan stille skarp utrolig tæt på, omkring 5 cm fra fronten vil jeg tro. Samtidig mister objektivet muligheden for at stille skarpt ved uendeligt, og baggrunden bliver dermed helt uskarp. Billederne virker lidt som makrobilleder, men perspektivet er meget anderledes. Jeg har fået meget mere af den omkring liggende skov med på billederne, selvom det ikke ligefrem ligner skov, men mest bare nogle uskarpe områder. Havde jeg i stedet valgt at bruge et almindeligt 100 mm makro objektiv, ville jeg slet ikke kunne have fået en baggrund med lys fra himlen og blade fra træerne. I steder havde baggrunden nok mest været brun fra de nedfaldne blade som lå rundt om blomsterne. Men med det lille 30 mm objektiv, kunne jeg nærmest komme ned under blomsterne og vinkle objektivet lidt opad.