Death Valley

Death Valley har verdensrekorden for højeste målte lufttemperatur ved jordens overflade. Selvom jeg besøgte stedet om foråret og temperaturen ikke var i nærheden af 56.7°C som rekorden lyder på, var de omkring 36°C stadig meget varmt. Solen bagte det meste af dagen ned fra en skyfri himmel, og det føltes som om jeg blev stegt ligeså snart jeg bevægede mig ud fra de mere behagelige skyggefulde områder.

Zabriskie Point sunset

Men trodser man de høje temperaturer (eller besøger stedet om vinteren) byder Death Valley på nogle utroligt smukke og fotogene landskaber. Udsigten over de farvede klippeformationer ved Zabriskie Point var et af højdepunkterne og det eneste sted jeg fik besøgt i solnedgangslys.

Zabriskie Point

Zabriskie Point blue hour

Valley of Fire State Park

Jeg kom egentlig til Valley of Fire State Park i Nevada ved lidt af et tilfælde. Jeg ledte efter overnatningssteder ikke så langt fra Las Vegas, da køreturen fra Joshua Tree National Park til Zion National Park er lidt for lang til en dag, når man har en lille pige med i camperen.

Valley of Fire State Park

Men hvilken fantastisk overraskelse. De røde sandstensformationer er utroligt smukke, og farve kontrasten mellem de røde/orange sten og den blå himmel er ideal til foto.

20160426-_MG_0285 20160426-_MG_0257 20160426-_MG_0288

Campingpladsen Arch Rock Campground i Valley of Fire State Park var oven i købet den hyggeligste jeg boede på under hele denne ferie. Campingpladserne lå spredt inde mellem de røde klipper, og man kunne stille og roligt sidde og nyde udsigten og solnedgangen uden at blive forstyrret af andre.

20160430-_MG_0661

Et af de smukkeste steder jeg besøgte var området omkring White Domes, hvor sandstensklipperne har mange forskellige farve nuancer. Der er en kort 2 km vandretur rundt i området, som går gennem åbent ørken landskab, kløfter og har udsigt til store røde klippe formationer.

20160501-_MG_0825

Faktisk blev hele min familie så glade for Valley of Fire State Park at vi vendte tilbage til parken igen på vej tilbage fra Zion, og vi blev et par dage ekstra blandt de røde sandsten.

Joshua Tree National Park

I april og maj boede jeg 3 uger i en autocamper og kørte rundt forskellige steder på den amerikanske vestkyst. Jeg startede i Joshua Tree National Park i det sydlige Californien. Det blæste kraftigt de dage jeg var der, så selvom det var i ørkenen og måske burde være varmt på denne tid af året, måtte jeg gå rundt med hue og skaljakke for at holde varmen.

Cholla Cactus Garden sunset

Joshua Tree National Park er som navnet angiver kendt for sine mange joshua træer. Men der er meget mere at komme efter. Eventyragtige klippeformationer kan udforskes, og der gror et væld af andre planter i dette ørkenområde. Et helt fantastisk sted var Cholla Cactus Garden, hvor en meget tæt population a cholla kaktus gror. Jeg var så heldig at være der en smuk aften hvor billederne her er fra.

Cholla Cactus Garden sunset

Jeg havde to dage i Joshua Tree National Park, men dette var slet ikke nok. Jeg vil minimum anbefale en dag mere. Hvis jeg en dag kommer tilbage til dette eventyrlige sted kunne jeg godt bruge meget mere tid.

Mønstre i sandet

Jeg gik en tur ved Nivå strand en smuk morgen lidt efter solopgang. Vandet skvulpede stille og roligt ind mod bredden, hvor massevis af muslingeskaller havde samlet sig i brændingen. Men hvad der fangede min opmærksomhed mere end noget andet, var de smukke mønstre i sandet. Forskellige fascinerende former alle skabt af vandets bevægelser.

Mønstre i sandet 1

Mønstre i sandet 2

Skøjteløbere

I sommers brugte jeg en del tid på at fotografere skøjteløbere ved vandløbene omkring Klostermølle og Mossø. Under middagssolens kraftige lys fotograferede jeg skøjteløbernes bevægelser, og de små krusninger de dannede på vandoverfladen som nærmest formede af et hjerte. Solens stråler blev reflekteret i vandoverfladens små bølger og dannede funklende stjerner.

Skøjteløber

Senere på eftermiddagen begyndte jeg at eksperimentere med fokusområdet. I stedet for at stille skarpt på selve skøjteløberen valgte jeg at sætte fokus på vandoverfladen, der var skøjteløberens ben og munddele var placeret. Det gav nogle meget anderledes billeder, hvor skøjteløberens aftryk kommer til at ligne en lille mand.

Aftryk fra skøjteløber

Lombadas dalen

Jeg kørte ind i den frodige Lombadas dal nordfra (fra Ribeira Grande) ad en lang smal gammel brostensvej. Græs og mos tittede frem mellem brostenene og afslørede, at det i hvert fald ikke længere var en vej med megen trafik. Langs vejen stod gamle stengærde, og nåleskov og anden tæt bevoksning prydede bjergsiderne. Da jeg kom ned i bunden af dalen lå der et par gamle faldefærdige bygninger som ikke så ud af meget. Men den virkelige fotografiske juvel i dette område var et vandløb med meget smukke sten og algebevoksninger. Der kunne jeg snildt have brugt meget længere tid.

Lombadas 1

Lombadas 2

Lombadas 3

Lombadas 4