En morgentur ved Tisvildeleje strand

Vinden susede og bølgerne kom brusene ind mod kysten. Solen var lige stået op, og farvelagde de små skyer der var på himlen. Hundeluftere gik spredt på stranden, og nød ligesom jeg denne flotte morgen på Tisvildeleje strand.

20190118-_mg_7548

Jeg stod i vandkanten og fotograferede, mens bølgerne skyllede kontinuerligt ind over mine gummistøvler. Vandet kom heldigvis ikke op over kanten, men tæt på. Efter mere end en halv time havde jeg dog fået rigtig kolde fødder, selvom jeg havde to par uldsokker på inden i gummistøvlerne.

20190118-_mg_7614

Kameraet havde jeg på stativ, så lukketiden kunne holdes relativt lang. Alle billederne er er taget med omkring ½ sekund lukketid. Denne hastighed giver fornemmelsen af blødt vand, men holder stadig en del struktur i vandet. Desuden brugte jeg et 3 stops hårdt grad ND filter på billederne med horisont, så himmeleksponeringen passede med resten af billedet.

20190118-_mg_7768

Advertisements

Vinter snorkling i Furesøen

Jeg står oppe på parkeringspladsen ved furesøbad, og ifører mig lag efter lag af uldundertøj, uldtrøjer og fleecetrøjer. Uden på alt tøjet tager jeg tørdragten, og får en forbipasserende til at lukke det sidste af lynlåsen for mig. Blybæltet med 8 kg bly bliver spændt om maven, og derefter tager jeg neopren hætten på og går ned på badebroen. I den ene hånd bærer jeg kameraet i undervandshus, og i den anden har jeg maske, snorkel, handsker og finner.

20181230-_mg_6132

Fra broen hopper jeg i det grønne vand. Det er koldt og tørdragten klæber til mine ben mens luften i dragten bliver pustet op i overkroppen. Jeg ifører mig det sidste udstyr, nupper kameraet i hænderne, og ligger mig ned i vandet. Vandet føles isnende koldt i ansigtet, lige da jeg rammer vandoverfladen, men jeg nyder udsigten under vandet. Jeg bevæger benene, og langsomt glider jeg fremad i det kolde vand. Efter cirka fem minutter er mine læber helt følelsesløse, og jeg mærker ikke kulden længere.

20190103-_mg_6164

Jeg svømmer videre og ser solens stråler komme ned gennem vandoverfladen. Sigten er ikke fantastisk, måske to til tre meter, men til gengæld er det lettere at undgå distraherende elementer i baggrunden af billederne. Jeg svømmer videre over til nogle siv, og leger lidt med refleksionerne af siv i vandoverfladen samt træerne inde ved bredden. Efter cirka 40 minutter i vandet er jeg ret kold over hele kroppen, og jeg beslutter at svømme tilbage til broen.

Flammafallet

På skiltet stod der Flammafallet til højre, men Google Maps mente jeg skulle fortsætte lidt længere før jeg skulle til højre. Jeg valgte at følge skiltet, så jeg drejede til højre ned af den smalle grusvej. Cirka 500 meter længere fremme endte vejen og jeg parkerede bilen. Jeg var den eneste på parkeringspladsen denne stille aften midt mellem alle de høje træer. Jeg tog min fototaske og stativet ud af bilen og gik de sidste 500 meter ned til Flammafallet. Solen havde skinnet fra en skyfri himmel hele dagen og det gjorde den sådan set stadigvæk, men efterhånden nærmede den orange sol sig trætoppene oppe over vandfaldet. Jeg gik undersøgende rundt med kameraet mens forskellige insekter svirrede rundt om mig.

20180727-_MG_5704

Flammafaldet i det sydlige Sverige (nærmere bestemt Halland) består af en række små fald, der i alt har et fald på omkring fem meter. Vandet flyder ud over stenene mange forskellige steder, og der dannes større og mindre hvirvler diverse steder.

20180727-_MG_5762

Lyden af det brusende vand tordnede på mine trommehinder, men det var stadig som at gå rundt i total stilhed. Alle hverdagens lyde var pist væk, og jeg følte mig fuldstændigt tilstede i nuet kun omgivet af de store grønne træer og det brusende vand. Det er sådanne steder og oplevelser der kan få hverdagens tankemylder til at forsvinde og få mig til at slappe helt af.

Et par aftener på Bornholm

Under et besøg i Allinge på Bornholm fik jeg mulighed for at bruge et par aftener nede ved klippekysten. Vejret var fantastisk. Det var næsten vindstille, men jeg kunne stadig mærke den friske havluft i ansigtet. Vandet var nærmest fladt, og kun små bølgeskvulp ramte kysten. Lette skyer dekorerede himlen og de blev for alvor fotogene i solnedgangen. De rå og næsten nøgne granitklipper, som kun er sparsomt bevokset af enkelte græstotter og en del lav er i stærk kontrast til resten af Danmark. Jeg gik rundt med kamera og stativ og nød at være ude og fotografere mens alle andre forstyrrende tanker bare forsvandt ligesom horisonten ude i det fjerne.

20180429-_MG_5351

Forårsaften ved åen

Det var en stille forårsaften nede ved åen i Vivljunga. Fuglene sang og pippede, bladene på træerne var lige begyndt at springe ud, mens skovbunden allerede var grøn og hvid. Vandet strømmede langsomt i åen, og langs bredden voksede gule engkabbeleje. De var som små sole der blidt oplyste å bredden, som lyset ellers langsomt begyndte at forsvinde.

engkabbeleje

Yosemite National Park

Min køretur rundt i det vestlige USA blev afsluttet med nogle dage i Yosemite National Park. Vejret osede af forår, og temperaturen sneg sig op på 20°C, men der lå stadig sne mange steder. Glacier Point Road var lige åbnet, så den ene dag blev brugt på en køretur derop. Fra Glacier point er der en fantastisk udsigt over Yosemite Valley og Half Dome.

Glacier Point, view of Half dome

En smuk vandretur starter fra Glacier Point Road (parkeringsplads et stykke inden selve Glacier Point). Her gik jeg op til Sentinel Dome, hvor der også er en flot udsigt. Selve vandreturen var noget anstrengende da sneen endnu ikke var smeltet, og det var meget let at komme væk fra stien, da man kun kunne følge spor i sneen. Og da alle de tidligere vandrere heller ikke havde været helt sikre på vejen, delte de sig ofte og ledte til mange blindgyder.

Sentinel Dome view

Det sidste billede her er fra Bridalveil Fall. Der er let adgang med asfalteret sti, men det er stadig utrolig flot fra udsigtsplatformen.

Bridalveil Fall

Det kan være svært at få plads på campingpladserne i Yosemite National Park, da pladserne bliver revet væk lige så snart de er tilgængelige. I stedet kan jeg anbefale at forsøge at finde pladser 2-4 dage inden man har tænkt sig at køre til Yosemite. Jeg fandt masser af ledige pladser som var blevet afbestilt i sidste øjeblik af andre. Man skal dog være villig til at flytte bil/telt/autocamper fra dag til dag da man ofte ikke kan få samme plads mange dage i træk. Men overnatning på national parkens campingpladser er meget bedre end at skulle finde overnatning uden for Yosemite (og også meget billigere).

Sequoia National Park

Sequoia National Park er hjemsted for gigantiske kæmpe træer så store, at det næsten ikke er til at tro sine egne øjne. Med en stammediameter på op til 7.7 meter er sequoia træer nogle af de største i verden.

20160505-_mg_1254

Under mit besøg var store del af Sequoia National Park indhyllet i en tæt tung tåge, som gjorde at jeg på nogle tidspunkter ikke kunne se toppe af de store træer. Tågen gjorde stemningen blandt giganterne helt eventyrlig (og meget fotogen), specielt da jeg fandt et mere stille sted omkring Crescent Meadow langt fra menneskemængderne og asfalterede stier.

20160505-_mg_1111

Jeg vandrede også op langs Kaweah floden til Tokopah vandfaldet hvor resterne af vinterens sne stadig lå i klatter på den rå granitklippe. Turen kan varmt anbefales, men der ses ingen af de store sequoia træer på ruten.

20160505-_mg_1314

Det første billede i denne blogpost har lige vundet første pladsen i kategorien “Vækster” i NFDs årkonkurrence, som netop er blevet afholdt.