Solopgang ved Ypnasted

I pandelygtens skær finder jeg stien ned til kysten. Der er kun et smalt hul i et brombærkrat, så det er bedst at finde hullet for ikke at komme til at sidde helt fast i piggene. Det er stadig ret mørkt, og der er næsten en time til solopgang. Jeg går tættere på kysten og klipperne. Landskabet består nu mest af sten, græstotter og hullerne imellem. Hele området jeg går på nu, kan blive overskyllet af brakvand, hvis der er højvande eller når store bølger skyller ind. Men det kan også blive dækket af ferskvand hvis det regner kraftigt. Imellem græsset og stenene ligger der også en del fugtigt tang.

Da jeg når helt ned til kysten begynder jeg og lede efter motiver. Jeg har været ved Ypnasted mange gange før, men det er første gang jeg går over på klipperne til venstre. De er bevokset med lav i både grønne, gule og hvide farver. Klipperne er fugtige, og mange steder også ret glatte. Da solen stiger op over horisonten, bliver nogle af skyerne og de små tomme klatter himmel der er, farvet lidt gule og orange. Men det er ikke det store lysshow som solopgange nogle gange kan være.

Jeg klatrer igen ned til vandkanten og finder nogle smukke klipperformationer, som bliver ramt af dagens første solstråler. Jeg står længe og tager billeder i det smukke morgenlys, men da dagen er omkring en time gammel, pakker jeg sammen og smutter tilbage til familien og morgenmad.

Røyslandsbergo

Under vores tur til Norge, kiggede min mand på Tripadvisor efter interessante steder i området, vi kunne besøge. Han faldt over en enkelt anmeldelse af Røyslandsbergo, et naturligt badeområde med flade sten, pools, vandløb og vandfald. Det så interessant ud, så vi kørte de omkring 40 minutter for at se hvad det var. Badeområde var en korrekt beskrivelse, og i løbet af eftermiddagen dukkede der en del mennesker op, og børn legede ivrigt i de små vandfald og pools. Flere badede også i de lidt større pools, men de blev ikke i ret længe, da vandet kun var omkring 10ºC.

20200717-_JDH6835

Men området viste sig at være meget mere end et badaland. Det var også et fantastisk fotoområde. De små pools på bare 1/2 til 1 kvadratmeter så ret brunlige ud, men samtidig havde de klart vand. Jeg vil gætte på mange af disse bliver større eller helt løber sammen med vandfaldene om foråret når der er masser af smeltevand, og hen på sommeren og efteråret hvis ikke der kommer meget regn, tørrer de nok ud.

20200717-_JDH6925

Jeg kravlede/gik også lidt længere op bagved i forhold til parkeringspladsen, og fandt et område med større vandfald og pools. Strømmen var også noget kraftigere i vandet deroppe. Under vandet voksede forskellige typer af alger, som gjorde, at det så meget farverigt ud på billederne, når jeg brugte en polarizer.

20200720-_JDH7665

Jeg hoppede også et smut i de lidt større pools med maske og snorkel for at se, hvordan der rigtig så ud under vandet. Det var helt utroligt at se hvordan vandet gennem år, har formet stenene i smukke bløde former. I de største pools svømmede små ørreder, men det er mig lidt af en gåde hvordan de får mad nok mad, for vandet er utrolig klart og rent, og der var ikke meget andet liv at se, andet end alger rundt omkring på stenene.

20200720-_JDH7679

Stort tak til vedkommende som havde skrevet en anmeldelse ad Røyslandsbergo på Tripadvisor, og dermed gjorde vi fandt området. Det var absolut et af højdepunkterne på vores tur til Norge.

20200717-_JDH7023

Gaustatoppen

Efter nedlukningen af Danmark, var Norge et af landene der blev åbnet for først. Det var ret heldigt for os, da vi havde tænkt os at tage derop allerede inden coronaen kom til Danmark. Fra København sejlede vi med Oslobåden til Norge, og kørte 3 timer til området omkring Kvitåvatn. Vi brugte sommerferien på fine vandreture i fjeldet, kano- og kajakture på søen, og en tur op på Gaustatoppen, hvorfra der var meget fin udsigt over hele området.

20200716-_JDH6714

Om aftenen fik jeg lidt tid til at fotografere, og Gaustatoppen var et oplagt motiv. Omkring et kvarter inden solen gik ned, badede solen bjergtoppen i fantastisk lys, og de fleste aftener var der også flotte skyer omkring toppen. Snerester fra vinteren lå stadig i rundt omkring deroppe og skabte fine kontraster, og vådområder med kæruld gav fine forgrundsmotiver.

20200722-_JDH7992

Om at gå langs Møns klint

Jeg har været ved Møns Klint mange gange, og ofte gået nede på stranden og kigget op på den fantatiske klint. Det er dog første gang jeg har tænkt over, hvordan det er at gå på de forskellige underlag. Følelsen under fødderne og lyden det giver er helt forskellig, og bidrager til de mange indtryk jeg får, når jeg går og fotograferer de tidlige morgener langs klinten.

20200520-_JDH4898

Mens jeg går i de små løse sten, skrider stenene under mine fødder, og der kommer en raslende lyd, når små stenen bevæger sig. Det er tungt at gå i stenene, lidt ligesom at gå i sand, dog meget mere larmende end sand. Det er her i de små sten, det er lettest at finde vættelys, da størrelsen er omkring den samme, man skal bare kigge ned efter de orange/brune spidser. De lidt større løse sten, bevæger sig ikke helt så meget under mine fødder, men der kommer en lidt dybere raslende lyd, da de dog bevæger sig noget. Mine skosåler glider lidt på stenene, hvis de er våde, men det er ikke helt lige så tungt at gå som i de små sten.

20200521-_JDH5123

Helt anderledes er det at gå på de hvide kridtsten fra klinten: Størrelsen på kridtstene minder meget om de lidt større løse sten, men det føles helt anderledes. Som jeg sætter mine fødder på de hvide sten, forsvinder næsten alle lyde fra de raslende sten, og mine sko står fast, jeg skrider og glider ikke længere. Bølgernes svage brusen som de rammer stranden, bliver også meget tydligere, fordi lyden fra vandet ikke længere drukner i lyden fra mine fodtrin på stenene. Kridtstene ligger relativt fast, så det er også meget lettere at gå her.

20200523-_JDH5327

Der er ofte skyllet store mængder af alger op på stranden som ligger i dynger langs vandkanten. Ved lavvande er algerne nærmest tørre, og man kan gå på dem uden at glide. Det er en meget speciel følelse at gå på algerne, det føles lidt som at gå på en trampolin eller en hoppepude. Stenene under algerne kan godt høres en smule, men hvert skridt er en fornøjelse, da min fod bliver skudt videre i næste skridt.

Stjerner ved Stevns Klint

Jeg kiggede ud over kanten ved Gammel Højerup kirke, og en stor fuldmåne oplyste den ellers mørke himmel og vandet ud for kysten. Jeg kunne høre bølgernes brusen, som de slog ind mod stenene på stranden og klinten. For hvert bølgebrus kunne jeg høre alle stenene rasle som vandet rullede dem først ind på stranden og så ud igen. Jeg kiggede ned og kunne ane den hvide klippe under mig. Efter kort at have nydt udsigten begav mig ned af trapperne. Fuldmånen lyste trinene så meget op, at jeg ikke rigtig havde brug for at tænde min pandelygte mens jeg gik ned til vandet.

Da jeg kom ned på stranden kunne jeg se, at det stadig var ret højvandet. Heldigvis havde jeg gummistøvler på, så jeg kunne gå igennem et område hvor bølgerne kom helt op til klinten, hvorefter der var fin stenstrand at gå på. Fuldmånen lyste klinten op, og det føltes slet ikke som sen aften eller nat.

Egentlig ville jeg gerne have fotograferet stjerner på en mørk himmel ved klinten, men den aften jeg havde til rådighed, var der altså fuldmåne. Så det blev nogle lidt anderledes billeder end jeg havde forestillet mig, men jeg synes egentlig det blev et spændende og lidt surrealistisk resultat. Klinten er oplyst som om det var dag, men resten af himlen er noget mørkere end et dagsbillede, og stjernerne kan lige anes. Alle billederne er taget ved blænde f/2.8, 20 sekunders lukketid og ISO 800.

Snorkeling ved Møns Klint

I weekenden blev der holdt årsmøde i NFD (naturfotografer i Danmark), og i den sammenhæng blev der også afholdt årskonkurrence. Mit billede af Møns klint set fra vandet vandt landskabskategorien. Tillykke til alle de andre vindere og specielt Thomas Olsen som blev årets naturfotograf.

20190602-_MG_6807

Billedet blev taget i juni i år på en snorkeltur i vandet lige ud for klinten. Det var fantastisk flot at svømme rundt i det klare lyse vand med den hvide kalkbund nedenunder. Jeg var så heldig at finde en fin sten med nogle smukke grønne alger, som jeg kunne bruge som forgrund. Billedet er taget med et fisheye objektiv.

Morgener på Møn

Jeg har lige tilbragt en forlænget Kristi himmelfarts ferie på Møn. Møns Klint er et af mine absolut favoritsteder i Danmark, et sted hvor Danmark virkelig kan vise et af naturens vidundere frem.

20190601-_MG_1887

Jeg har været der mange gange før, også ved solopgang. Men på denne tur var det første gang, jeg havde mange morgener i træk nede på stranden. Hver morgen var smuk på sin egen måde, og bød på vidt forskellige forhold.

20190531-_MG_1371

Første morgen var noget blæsende, og solopgangsfarverne var der kun ganske kort. Næste morgen var der helt vindstille, og tågen lå omkring toppen på klinten. Sidste morgen var igen næsten vindstille, men denne morgen var der dog kun sporadisk skydække, som blev farvet smukt i solopgangen. På vindstille morgener får man efter min mening de bedste forhold til fotografering, da vandet her reflekterer mere af lyset fra solopgangen, og dermed bliver helt lyst at se på. Det gør eksponeringerne mere homogene, og man slipper i nogle tilfælde helt for at bruge ND filtre. Jeg har dog brugt soft edge gradueret ND filtre på de fleste af disse billeder.

20190529-_MG_0596

På denne årstid skal man tidligt op for at se solopgangen. Mit vækkeur ringede klokken 3:30. Det var meget fristende at blive liggende i sengen, men jeg skyndte mig op og kom ud af døren. Solopgangen var ca. klokken 4:35, så jeg havde lige lidt tid til at gå langs stranden og finde motiverne.

20190601-_MG_1896

Det gode ved disse meget tidlige morgener er at man nærmest aldrig møder andre, man kan bare gå og nyde naturen og være totalt tilstede i nuet.

Fuldmåne ved Tisvildeleje strand

For et par uger siden kørte jeg nordpå en tidlig morgen. Det var stadig ret mørkt, men det begyndte langsomt at lystne. Mens jeg kørte, kunne jeg se den smukkeste rødlige kæmpe fuldmåne på vej ned. Jeg var bange for jeg ikke ville nå frem til Tisvildeleje strand inden den var forsvundet helt, da jeg havde en køretur på omkring en halv time foran mig. Men da jeg rullede ind på parkeringspladsen hang månen stadig lige over horisonten. Jeg sprang hurtigt ud af bilen og fik sat en tele på kameraet og kameraet på stativet. Jeg nåede lige akkurat at få et par enkelte billeder inden månen gik ned, mens bølgerne kom brusende ind på stranden.

20190319-_MG_7624

Mens fuldmånen gik ned, stod solen op bag mig. Det blå daggry blev til morgen, og himlen blev lyst op i lyserøde, lilla og orange farver, mens bølgernes brusen fortsatte som intet var hændt.

20190319-_MG_7781

En morgentur ved Tisvildeleje strand

Vinden susede og bølgerne kom brusene ind mod kysten. Solen var lige stået op, og farvelagde de små skyer der var på himlen. Hundeluftere gik spredt på stranden, og nød ligesom jeg denne flotte morgen på Tisvildeleje strand.

20190118-_mg_7548

Jeg stod i vandkanten og fotograferede, mens bølgerne skyllede kontinuerligt ind over mine gummistøvler. Vandet kom heldigvis ikke op over kanten, men tæt på. Efter mere end en halv time havde jeg dog fået rigtig kolde fødder, selvom jeg havde to par uldsokker på inden i gummistøvlerne.

20190118-_mg_7614

Kameraet havde jeg på stativ, så lukketiden kunne holdes relativt lang. Alle billederne er er taget med omkring ½ sekund lukketid. Denne hastighed giver fornemmelsen af blødt vand, men holder stadig en del struktur i vandet. Desuden brugte jeg et 3 stops hårdt grad ND filter på billederne med horisont, så himmeleksponeringen passede med resten af billedet.

20190118-_mg_7768

Vinter snorkling i Furesøen

Jeg står oppe på parkeringspladsen ved furesøbad, og ifører mig lag efter lag af uldundertøj, uldtrøjer og fleecetrøjer. Uden på alt tøjet tager jeg tørdragten, og får en forbipasserende til at lukke det sidste af lynlåsen for mig. Blybæltet med 8 kg bly bliver spændt om maven, og derefter tager jeg neopren hætten på og går ned på badebroen. I den ene hånd bærer jeg kameraet i undervandshus, og i den anden har jeg maske, snorkel, handsker og finner.

20181230-_mg_6132

Fra broen hopper jeg i det grønne vand. Det er koldt og tørdragten klæber til mine ben mens luften i dragten bliver pustet op i overkroppen. Jeg ifører mig det sidste udstyr, nupper kameraet i hænderne, og ligger mig ned i vandet. Vandet føles isnende koldt i ansigtet, lige da jeg rammer vandoverfladen, men jeg nyder udsigten under vandet. Jeg bevæger benene, og langsomt glider jeg fremad i det kolde vand. Efter cirka fem minutter er mine læber helt følelsesløse, og jeg mærker ikke kulden længere.

20190103-_mg_6164

Jeg svømmer videre og ser solens stråler komme ned gennem vandoverfladen. Sigten er ikke fantastisk, måske to til tre meter, men til gengæld er det lettere at undgå distraherende elementer i baggrunden af billederne. Jeg svømmer videre over til nogle siv, og leger lidt med refleksionerne af siv i vandoverfladen samt træerne inde ved bredden. Efter cirka 40 minutter i vandet er jeg ret kold over hele kroppen, og jeg beslutter at svømme tilbage til broen.