Snorkeling ved Møns Klint

I weekenden blev der holdt årsmøde i NFD (naturfotografer i Danmark), og i den sammenhæng blev der også afholdt årskonkurrence. Mit billede af Møns klint set fra vandet vandt landskabskategorien. Tillykke til alle de andre vindere og specielt Thomas Olsen som blev årets naturfotograf.

20190602-_MG_6807

Billedet blev taget i juni i år på en snorkeltur i vandet lige ud for klinten. Det var fantastisk flot at svømme rundt i det klare lyse vand med den hvide kalkbund nedenunder. Jeg var så heldig at finde en fin sten med nogle smukke grønne alger, som jeg kunne bruge som forgrund. Billedet er taget med et fisheye objektiv.

Morgener på Møn

Jeg har lige tilbragt en forlænget Kristi himmelfarts ferie på Møn. Møns Klint er et af mine absolut favoritsteder i Danmark, et sted hvor Danmark virkelig kan vise et af naturens vidundere frem.

20190601-_MG_1887

Jeg har været der mange gange før, også ved solopgang. Men på denne tur var det første gang, jeg havde mange morgener i træk nede på stranden. Hver morgen var smuk på sin egen måde, og bød på vidt forskellige forhold.

20190531-_MG_1371

Første morgen var noget blæsende, og solopgangsfarverne var der kun ganske kort. Næste morgen var der helt vindstille, og tågen lå omkring toppen på klinten. Sidste morgen var igen næsten vindstille, men denne morgen var der dog kun sporadisk skydække, som blev farvet smukt i solopgangen. På vindstille morgener får man efter min mening de bedste forhold til fotografering, da vandet her reflekterer mere af lyset fra solopgangen, og dermed bliver helt lyst at se på. Det gør eksponeringerne mere homogene, og man slipper i nogle tilfælde helt for at bruge ND filtre. Jeg har dog brugt soft edge gradueret ND filtre på de fleste af disse billeder.

20190529-_MG_0596

På denne årstid skal man tidligt op for at se solopgangen. Mit vækkeur ringede klokken 3:30. Det var meget fristende at blive liggende i sengen, men jeg skyndte mig op og kom ud af døren. Solopgangen var ca. klokken 4:35, så jeg havde lige lidt tid til at gå langs stranden og finde motiverne.

20190601-_MG_1896

Det gode ved disse meget tidlige morgener er at man nærmest aldrig møder andre, man kan bare gå og nyde naturen og være totalt tilstede i nuet.

Fuldmåne ved Tisvildeleje strand

For et par uger siden kørte jeg nordpå en tidlig morgen. Det var stadig ret mørkt, men det begyndte langsomt at lystne. Mens jeg kørte, kunne jeg se den smukkeste rødlige kæmpe fuldmåne på vej ned. Jeg var bange for jeg ikke ville nå frem til Tisvildeleje strand inden den var forsvundet helt, da jeg havde en køretur på omkring en halv time foran mig. Men da jeg rullede ind på parkeringspladsen hang månen stadig lige over horisonten. Jeg sprang hurtigt ud af bilen og fik sat en tele på kameraet og kameraet på stativet. Jeg nåede lige akkurat at få et par enkelte billeder inden månen gik ned, mens bølgerne kom brusende ind på stranden.

20190319-_MG_7624

Mens fuldmånen gik ned, stod solen op bag mig. Det blå daggry blev til morgen, og himlen blev lyst op i lyserøde, lilla og orange farver, mens bølgernes brusen fortsatte som intet var hændt.

20190319-_MG_7781

En morgentur ved Tisvildeleje strand

Vinden susede og bølgerne kom brusene ind mod kysten. Solen var lige stået op, og farvelagde de små skyer der var på himlen. Hundeluftere gik spredt på stranden, og nød ligesom jeg denne flotte morgen på Tisvildeleje strand.

20190118-_mg_7548

Jeg stod i vandkanten og fotograferede, mens bølgerne skyllede kontinuerligt ind over mine gummistøvler. Vandet kom heldigvis ikke op over kanten, men tæt på. Efter mere end en halv time havde jeg dog fået rigtig kolde fødder, selvom jeg havde to par uldsokker på inden i gummistøvlerne.

20190118-_mg_7614

Kameraet havde jeg på stativ, så lukketiden kunne holdes relativt lang. Alle billederne er er taget med omkring ½ sekund lukketid. Denne hastighed giver fornemmelsen af blødt vand, men holder stadig en del struktur i vandet. Desuden brugte jeg et 3 stops hårdt grad ND filter på billederne med horisont, så himmeleksponeringen passede med resten af billedet.

20190118-_mg_7768

Vinter snorkling i Furesøen

Jeg står oppe på parkeringspladsen ved furesøbad, og ifører mig lag efter lag af uldundertøj, uldtrøjer og fleecetrøjer. Uden på alt tøjet tager jeg tørdragten, og får en forbipasserende til at lukke det sidste af lynlåsen for mig. Blybæltet med 8 kg bly bliver spændt om maven, og derefter tager jeg neopren hætten på og går ned på badebroen. I den ene hånd bærer jeg kameraet i undervandshus, og i den anden har jeg maske, snorkel, handsker og finner.

20181230-_mg_6132

Fra broen hopper jeg i det grønne vand. Det er koldt og tørdragten klæber til mine ben mens luften i dragten bliver pustet op i overkroppen. Jeg ifører mig det sidste udstyr, nupper kameraet i hænderne, og ligger mig ned i vandet. Vandet føles isnende koldt i ansigtet, lige da jeg rammer vandoverfladen, men jeg nyder udsigten under vandet. Jeg bevæger benene, og langsomt glider jeg fremad i det kolde vand. Efter cirka fem minutter er mine læber helt følelsesløse, og jeg mærker ikke kulden længere.

20190103-_mg_6164

Jeg svømmer videre og ser solens stråler komme ned gennem vandoverfladen. Sigten er ikke fantastisk, måske to til tre meter, men til gengæld er det lettere at undgå distraherende elementer i baggrunden af billederne. Jeg svømmer videre over til nogle siv, og leger lidt med refleksionerne af siv i vandoverfladen samt træerne inde ved bredden. Efter cirka 40 minutter i vandet er jeg ret kold over hele kroppen, og jeg beslutter at svømme tilbage til broen.

Flammafallet

På skiltet stod der Flammafallet til højre, men Google Maps mente jeg skulle fortsætte lidt længere før jeg skulle til højre. Jeg valgte at følge skiltet, så jeg drejede til højre ned af den smalle grusvej. Cirka 500 meter længere fremme endte vejen og jeg parkerede bilen. Jeg var den eneste på parkeringspladsen denne stille aften midt mellem alle de høje træer. Jeg tog min fototaske og stativet ud af bilen og gik de sidste 500 meter ned til Flammafallet. Solen havde skinnet fra en skyfri himmel hele dagen og det gjorde den sådan set stadigvæk, men efterhånden nærmede den orange sol sig trætoppene oppe over vandfaldet. Jeg gik undersøgende rundt med kameraet mens forskellige insekter svirrede rundt om mig.

20180727-_MG_5704

Flammafaldet i det sydlige Sverige (nærmere bestemt Halland) består af en række små fald, der i alt har et fald på omkring fem meter. Vandet flyder ud over stenene mange forskellige steder, og der dannes større og mindre hvirvler diverse steder.

20180727-_MG_5762

Lyden af det brusende vand tordnede på mine trommehinder, men det var stadig som at gå rundt i total stilhed. Alle hverdagens lyde var pist væk, og jeg følte mig fuldstændigt tilstede i nuet kun omgivet af de store grønne træer og det brusende vand. Det er sådanne steder og oplevelser der kan få hverdagens tankemylder til at forsvinde og få mig til at slappe helt af.

Et par aftener på Bornholm

Under et besøg i Allinge på Bornholm fik jeg mulighed for at bruge et par aftener nede ved klippekysten. Vejret var fantastisk. Det var næsten vindstille, men jeg kunne stadig mærke den friske havluft i ansigtet. Vandet var nærmest fladt, og kun små bølgeskvulp ramte kysten. Lette skyer dekorerede himlen og de blev for alvor fotogene i solnedgangen. De rå og næsten nøgne granitklipper, som kun er sparsomt bevokset af enkelte græstotter og en del lav er i stærk kontrast til resten af Danmark. Jeg gik rundt med kamera og stativ og nød at være ude og fotografere mens alle andre forstyrrende tanker bare forsvandt ligesom horisonten ude i det fjerne.

20180429-_MG_5351