Flammafallet

På skiltet stod der Flammafallet til højre, men Google Maps mente jeg skulle fortsætte lidt længere før jeg skulle til højre. Jeg valgte at følge skiltet, så jeg drejede til højre ned af den smalle grusvej. Cirka 500 meter længere fremme endte vejen og jeg parkerede bilen. Jeg var den eneste på parkeringspladsen denne stille aften midt mellem alle de høje træer. Jeg tog min fototaske og stativet ud af bilen og gik de sidste 500 meter ned til Flammafallet. Solen havde skinnet fra en skyfri himmel hele dagen og det gjorde den sådan set stadigvæk, men efterhånden nærmede den orange sol sig trætoppene oppe over vandfaldet. Jeg gik undersøgende rundt med kameraet mens forskellige insekter svirrede rundt om mig.

20180727-_MG_5704

Flammafaldet i det sydlige Sverige (nærmere bestemt Halland) består af en række små fald, der i alt har et fald på omkring fem meter. Vandet flyder ud over stenene mange forskellige steder, og der dannes større og mindre hvirvler diverse steder.

20180727-_MG_5762

Lyden af det brusende vand tordnede på mine trommehinder, men det var stadig som at gå rundt i total stilhed. Alle hverdagens lyde var pist væk, og jeg følte mig fuldstændigt tilstede i nuet kun omgivet af de store grønne træer og det brusende vand. Det er sådanne steder og oplevelser der kan få hverdagens tankemylder til at forsvinde og få mig til at slappe helt af.

Advertisements

Et par aftener på Bornholm

Under et besøg i Allinge på Bornholm fik jeg mulighed for at bruge et par aftener nede ved klippekysten. Vejret var fantastisk. Det var næsten vindstille, men jeg kunne stadig mærke den friske havluft i ansigtet. Vandet var nærmest fladt, og kun små bølgeskvulp ramte kysten. Lette skyer dekorerede himlen og de blev for alvor fotogene i solnedgangen. De rå og næsten nøgne granitklipper, som kun er sparsomt bevokset af enkelte græstotter og en del lav er i stærk kontrast til resten af Danmark. Jeg gik rundt med kamera og stativ og nød at være ude og fotografere mens alle andre forstyrrende tanker bare forsvandt ligesom horisonten ude i det fjerne.

20180429-_MG_5351

Forårsaften ved åen

Det var en stille forårsaften nede ved åen i Vivljunga. Fuglene sang og pippede, bladene på træerne var lige begyndt at springe ud, mens skovbunden allerede var grøn og hvid. Vandet strømmede langsomt i åen, og langs bredden voksede gule engkabbeleje. De var som små sole der blidt oplyste å bredden, som lyset ellers langsomt begyndte at forsvinde.

engkabbeleje

Yosemite National Park

Min køretur rundt i det vestlige USA blev afsluttet med nogle dage i Yosemite National Park. Vejret osede af forår, og temperaturen sneg sig op på 20°C, men der lå stadig sne mange steder. Glacier Point Road var lige åbnet, så den ene dag blev brugt på en køretur derop. Fra Glacier point er der en fantastisk udsigt over Yosemite Valley og Half Dome.

Glacier Point, view of Half dome

En smuk vandretur starter fra Glacier Point Road (parkeringsplads et stykke inden selve Glacier Point). Her gik jeg op til Sentinel Dome, hvor der også er en flot udsigt. Selve vandreturen var noget anstrengende da sneen endnu ikke var smeltet, og det var meget let at komme væk fra stien, da man kun kunne følge spor i sneen. Og da alle de tidligere vandrere heller ikke havde været helt sikre på vejen, delte de sig ofte og ledte til mange blindgyder.

Sentinel Dome view

Det sidste billede her er fra Bridalveil Fall. Der er let adgang med asfalteret sti, men det er stadig utrolig flot fra udsigtsplatformen.

Bridalveil Fall

Det kan være svært at få plads på campingpladserne i Yosemite National Park, da pladserne bliver revet væk lige så snart de er tilgængelige. I stedet kan jeg anbefale at forsøge at finde pladser 2-4 dage inden man har tænkt sig at køre til Yosemite. Jeg fandt masser af ledige pladser som var blevet afbestilt i sidste øjeblik af andre. Man skal dog være villig til at flytte bil/telt/autocamper fra dag til dag da man ofte ikke kan få samme plads mange dage i træk. Men overnatning på national parkens campingpladser er meget bedre end at skulle finde overnatning uden for Yosemite (og også meget billigere).

Sequoia National Park

Sequoia National Park er hjemsted for gigantiske kæmpe træer så store, at det næsten ikke er til at tro sine egne øjne. Med en stammediameter på op til 7.7 meter er sequoia træer nogle af de største i verden.

20160505-_mg_1254

Under mit besøg var store del af Sequoia National Park indhyllet i en tæt tung tåge, som gjorde at jeg på nogle tidspunkter ikke kunne se toppe af de store træer. Tågen gjorde stemningen blandt giganterne helt eventyrlig (og meget fotogen), specielt da jeg fandt et mere stille sted omkring Crescent Meadow langt fra menneskemængderne og asfalterede stier.

20160505-_mg_1111

Jeg vandrede også op langs Kaweah floden til Tokopah vandfaldet hvor resterne af vinterens sne stadig lå i klatter på den rå granitklippe. Turen kan varmt anbefales, men der ses ingen af de store sequoia træer på ruten.

20160505-_mg_1314

Det første billede i denne blogpost har lige vundet første pladsen i kategorien “Vækster” i NFDs årkonkurrence, som netop er blevet afholdt.

Death Valley

Death Valley har verdensrekorden for højeste målte lufttemperatur ved jordens overflade. Selvom jeg besøgte stedet om foråret og temperaturen ikke var i nærheden af 56.7°C som rekorden lyder på, var de omkring 36°C stadig meget varmt. Solen bagte det meste af dagen ned fra en skyfri himmel, og det føltes som om jeg blev stegt ligeså snart jeg bevægede mig ud fra de mere behagelige skyggefulde områder.

Zabriskie Point sunset

Men trodser man de høje temperaturer (eller besøger stedet om vinteren) byder Death Valley på nogle utroligt smukke og fotogene landskaber. Udsigten over de farvede klippeformationer ved Zabriskie Point var et af højdepunkterne og det eneste sted jeg fik besøgt i solnedgangslys.

Zabriskie Point

Zabriskie Point blue hour