Solopgange ved Tormaj strand

For et par uger siden tilbragte jeg weekenden i det sønderjyske, og jeg fik mulighed for at tage ned til vandet ved solopgang både lørdag og søndag morgen. Jeg kørte til Tormaj eller Tomaj strand, begge stavemåder findes på vejskiltene i området.

Sunrise at Tormaj strand, Haderslev, Denmark. An old piece of tree had fallen to the rocky beach.

Egentlig havde jeg tænkt mig at tage snorkeludstyret med, da jeg mange gange har været ved Tormaj strand, og kigget med længsel ud på det klare stille vand. Men jeg tjekkede heldigvis vejrudsigten inden vi kørte hjemmefra, og der blev lovet 10-15 meter i sekundet fra øst. Tormaj strand ligger ved Haderslev og ud til østkysten, så med sådan en kraftig pålandsvind ville der helt sikkert være bølger, og dermed gøre det helt uegnet til snorkling.

Rocks on the beach at Tormaj strand, Haderslev, Denmark at sunrise.

I stedet pakkede jeg kamera stativ, vidvinkelsobjektivet og diverse filtre. Tidligt om morgen ringede min alarm på telefonen, jeg kravlede hurtigt ud af sengen og fik tøj på. Jeg listede ud til bilen og kørte de circa ti kilometer ned til stranden. En hård vind stod ind på stranden, og bølgerne brusede og ramte den stenede kyst. Vinden havde presset vand ind i fjorden, så der var højere vandstand end jeg ellers kan huske derfra. Desværre havde jeg glemt mine gummistøvler hjemme i Farum, så jeg fik våde sko og fødder af at gå nede på stranden, og stå i vandkanten med kameraet på stativ.

Sunrise at Tormaj strand, Haderslev, Denmark. An old piece of tree had fallen to the rocky beach.

Alle billederne er taget med den relativt nye Canon RF 14-35 f/4 objektiv. På 14 og15 mm er der en del vignetering hvis ikke man slår lens correction til, men generelt er jeg ret glad for objektivet, der også er mindre end min tidligere 16-35. Jeg har også brugt et nisi gradueret ND filter, hvilket dog var lidt problematisk at placere korrekt på grand af det kraftige lys fra solen, og den ellers list mørke kyst. Men alt i alt et par fantastiske morgener ved vandet, hvor bølgerne brusede og vinden hylede om ørene på mig.

Rocks on the beach at Tormaj strand, Haderslev, Denmark at sunrise.

Bohemian/Sächsische Schweiz

I min sommerferie besøgte jeg også Bohemian/Sächsische Schweiz, en nationalpark der ligger på grænsen mellem Tyskland og Tjekkiet. Nationalparken ligger i området omkring floden Elbe, og består hovedsageligt af sandstensbjerge eller måske snarere sandstenstoppe. Mange steder kan man gå for foden af toppene, som så rejser sig 20-200 meter direkte op i luften.

Sunset at Bastai, Germany

Jeg besøgte bland andet Bastei i Tyskland, det nok mest kendte sted fra nationalparken. Der er en gammel bro fra 1851, der forbinder flere af sandstenstoppene, og der er bygget stiger ud til flere smukke udsigtspunkter. Ved Bastai er der tæt af mennesker, selv den aften jeg tog derop for at fotografere, var der mange. Der lå et rimelig tykt skydække med enkelte huller over landskabet, men lidt før solnedgang blev et lille område smukt farvet af solens sidste stråler. Jeg måtte bruge graduerede ND filtre for himlen for at tage billederne, da skoven og toppene ellers ville blive for mørke.

Sunset at Bastai, Germany

Jeg besøgte også Tiske Steny i Tjekkiet, hvor man let kan gå rundt om toppene, og op på nogle af dem. Her nød jeg virkelig at kigge på de flotte sandstensformer. Tiske Steny kan jeg varmt anbefale, og der er knap så mange mennesker som andre steder.

Mindre detaljer fra Podgórna vandfaldet

På grund af de mange mennsker ved Podgórna vandfaldet, brugte jeg en del tid på at udforske mindre detaljer og mindre fald i åen, som Podgórna var en del af.

Small detail from the Podgórna waterfall in Poland. Some rocks and water pouring down.

Det var rent kreativt en interessant øvelse. Farver og former var vidt forskellige inden for bare få meter. Nogle steder var stenene dækket af algebevoksning som gav et meget grønt udtryk på billederne, mens der andre steder var bare sten.

Small detail from the Podgórna waterfall in Poland. The small rocks are covered en green algea and the water is slowly moving down stream between the rocks.

Det sidste billede er måske ikke en detalje, men jeg synes det var et fint lille bøgetræ som havde fået rodfæste mellem et par store sten.

Small detail from the Podgórna waterfall in Poland. A small beech tree is growing in a small crack between some rocks.

Podgórna vandfaldet

I sommerferien var jeg blandt andet i Polen, hvor jeg boede tæt på Podgórna vandfaldet i det sydlige Polen. Jeg kunne sidde på terrassen, i den Airnb&b hytte vi havde lejet og høre drønet fra vandet, men på grund af den tætte skov kunne jeg ikke se det. For at komme ned til vandfaldet, gik jeg en kort tur gennem den tætte skov, ned af en stejl bakke eller måske nærmere skrænt, og ankom efter fem minutters tid ved vandfaldet. Podgórna vandfaldet er ikke vildt stort, det har en fald på omkring 10 meter, så for danske standarder er det stort, men hvis man sammenligner med Norge og Sverige hvor jeg har været meget, er det ikke et særlig stort vandfald.

Podgórna waterfall in Poland. This image shows the small pools right downstream of the fall along with the waterfall.

Da jeg kom derned første gang på en hverdagseftermiddag, opdagede jeg en lille is- og souvenirbutik, eller måske snarere skur ved vandfaldet. Jeg undrede mig over placeringen af is-skuret. Der var ikke så mange mennsker da jeg kom, men nogle stykker. Men placeringen viste sig at give mening, for på andre tidspunkter kom der virkelig mange mennsker. Der var skoleklasser, familier, folk på vandreture, badede, og sågar folk med store badedyr.

Podgórna waterfall in Poland. This image shows water running down some rocks in the foreground, and the waterfall in the background.

Udfordringen ved at fotografere Podgórna vandfaldet, viste sig at være at undgå at få mennesker med på billederne. Selv om aftenen lidt før solnedgang vrimlede det med mennesker. Men det lykkedes da at få et par billeder af selve vandfaldet med de 10 meters fald.

Bølger bryder

En sommeraften tog jeg til Tisvildeleje strand med kameraet i undervandshus. Jeg ville gerne prøve at tage billeder af, hvordan det ser ud når bølger bryder og rammer vandet.

Wave breaking on beach, Tisvildeleje.

Jeg iførte mig min tørdragt og gik ned over den brede strand og fortsatte ud i vandet. Jeg lagde finner, maske og snorkel klar på stranden. Hvis jeg fotograferer på lavt vand har jeg fundet ud af, at finner og maske mest er i vejen, så det lå klar hvis jeg skal bruge det senere, men jeg startede uden.

Wave breaking on beach, Tisvildeleje.

Mit mål var bølgerne, så jeg havde ventet på en dag med halvkraftig vind fra nord eller nordvest. Bølgerne var ikke store som surfbølgerne, men der var stadig en del kraft i dem. Jeg blev selv skubbet en del rundt, selvom jeg prøvede at sætte mig, og der blev hvirvlet en del sand op, lige når bølgerne brød og hamrede ned i vandet nedenunder. Sigten var ikke så god, men det var alligevel sjovt at se hvordan det så ud. Bølger har altid fascineret mig, og det vil de blive ved med.

Wave seen from beneath breaking on beach in Tisvildeleje. Sea weed in the foreground.

Kullen

Jeg elsker gå rundt på Kullen og fotografere, men det er efterhånden mange år siden jeg var der sidst. Men et par uger inden sommeferien kom jeg endelig dertil igen. Den ene aften brugte jeg på klipperne nede ved vandet, hvor jeg nød en smuk solnedgang. Jeg fandt et par mindre nærmest neon grønne søer, hvor vand tidligere var skyllet op, men som nu var fanget. I søerne groede der de flotteste grønne alger. Det var en stille aften uden megen vind, så vandet i søerne stod helt stille, mens jeg kunne høre små bølgeskvulp der kontinuerligt ramte klipperne længere ude. På et tidspunk i løbet af aftenen sejlede et stort containerskib forbi ude i horisonten, jeg tænkte ikke så meget over det, andet end jeg prøvede at undgå at få det med på billederne. Men så en halv times tid senere kom der nogle meget større bølger ind, og min fototaske var ved at blive oversvømmet. Jeg havde lagt den lidt langt nede, tæt på hvor jeg arbejdede, men jeg nåede heldigvis at rede den inden vandet kom ind i den. Den nåede kun lige at blive lidt våd udenpå.

Billederne i denne blogpost har den samme sø i forgrunden bare med vidt forskellig framing af resten. På det første billede peger kameraet ud over vandet og klipperne længere sydpå. En svag regnbue kan også anes til højre for klippen. På andet billede er jeg gået om på den anden side af søen, og fotografere så op mod klipperne længere inde på øen. Jeg havde nærmest vendt mig 180 grader rundt. Jeg er ret glad for begge billeder, jeg synes den grønne sø står i flot kontrast til de rødlige klipper og solnedgangen.

Green algea lake at Kullaberg with rocks in the background at sunset.

Avnø

En weekend i starten af maj overnattede jeg i telt ved Avnå med familien. Foråret var for alvor i gang, træerne var lysegrønne, og det var fantastisk at være udendørs hele weekenden i den friske luft. Det var stadig køligt specielt efter solen var gået ned, men jeg nød at sidde og varme mig ved bålet. Avnø er også kendt for sæler, men jeg så dem kun i kikkerten, ligge uden på de store sten i fjorden.

Omkring solnedgang fik jeg lov til at gå en lille tur med kameraet nede ved vandet. Den fugtige del af sandstranden var fyldt med sandormenes karakterisk efterladenskaber, som udgjorde en fin forgrund på billederne. Sandormene lever i u-formerede gange nede i sandet. Her suger de sand ind i den ene ende, og ud af den anden ende kommer de fine sandpølser.

Bulbjerg

Jeg har længe ønsket mig at besøge Bulbjerg, og i påsken i år fik jeg endelig chancen. Jeg havde lejet et sommerhus i Jammerbugten, og benyttede muligheden for at kigge forbi Bulbjerg ved flere lejligheder. Der er en fine adgangsforhold ved Bulbjerg. Oppe ved toppen gik jeg rundt og kiggede ned, og på de opsatte plancher i bunkeren læste jeg om Bulbjergs historiske betydning omkring 2. verdenskrig, og geologien og naturen i området. Flere forskellige sæt trapper fører ned til stranden, på forskellige sider af Bulbjerg.

Da jeg stod nede på stranden og kiggede op på den mægtige kalkklint, følte jeg mig ret lille. Bulbjerg tårner sig 47 meter op i luften, med diverse større og mindre udspring og indhug på vej op mod toppen. Der havde været et større skred for nylig da jeg var der. Store blokke af sten var faldet ned og blokerede faktisk stranden fuldstændig. Det var et smukt syn at stå og betragte Bulbjerg ved solopgang og solnedgnag, mens lyden af bølgerne mod stranden og de skrigende rider lavede et fantastisk soundtrack.

Jeg var iført mine trofaste gummistøvler, mens jeg gik på stranden og tog billeder. Det er nærmest blevet en fast beklædningsdel for mig når jeg tager billeder, da jeg tit stiller mig lidt ud i vandet. Jeg plejer ikke at få vand i gummistøvlerne, men på grund af den kraftige vind, var nogle af bølgerne så kraftige, at vandet skyllede ind over kanten. Jeg måtte ved flere lejligheder have en støvle af og hælde vandet ud af den. De tørre heldigvis hurtigt igen.

Blæsende dage i Thorupstrand

Påsken brugte jeg i Nordjylland, et af mine yndlingsteder i Danmark. Jeg har været i området omkring Skagen mange gange, så i år ville jeg gerne opleve noget andet. Så jeg valgte Thorupstrand ved Jammerbugten. Det blæste kraftigt da jeg ankom. Vindstødende slog mig næsten omkuld da jeg steg ud af bilen ved sommerhuset, og udlejeren nærmest undskyldte for den kraftige blæst. Men jeg var nu slet ikke ked af det blæste så meget.

Vinden skabte store bølger, som kontinuerligt rullede ind på sandstranden. Faktisk var bølgerne så store, at fiskekutterne ikke kunne komme i vandet de første par dage. Thorupstrand er kendt for sine fiskekuttere, som bliver hevet op på stranden hver eftermiddag.

Men jeg brugte et par aftener på at fotografere bølgerne, som de slog mod kysten, mens skummet fløj om ørene på mig.

Lige bagved stranden ligger sandklitterne. Det er store dyner af sand som holdes nogenlunde på plads af sandhjælmene. Sandhjælme er en græstype som gror i klitterne. De har jordstængler, der vokser på kryds og tværs i sandet, og derved holder græsset på sandet og dæmper sandflugten. I den kraftige blæst var der nu masser af fugende sand, så det var svært at kigge i vindretningen uden at få en masse sand i øjnene. Men vinden lavede også de fineste mønstre i sandet, og selvom jeg gik i sandet, var fodspor nærmest blæst væk et par minutter efter.

En stille vinteraften ved Tisvildeleje strand

Jeg besluttede det var på tide at komme ud med kameraet igen, så jeg pakkede tasken og kørte til Tisvildeleje strand ved solnedgangstid. Da jeg ankom på parkeringspladsen var der stadig en del biler, men sikkert ingenting i forhold til en travl sommerdag. Nogle børnefamilier legede på stranden, og et par hundeluftere gik langs vandkanten. Det var koldt, og jeg havde godt med tøj på, både dunjakken og de gamle skibukser var kommet frem fra skabet.

Jeg kunne med det samme se at det var meget lavvandet. Et par sandbanker som plejer at være under vandet, var nu blevet til små øer et par meter fra strandkanten. Øerne udgjorde fine forgrundsmotiver til billederne, så jeg brugte det meste af aftenen ved dissse. Bølger var der ikke meget af, men små bølgeskvulp kom ind og ramte ydersiden af øerne og den stenede strand langs kysten. Jeg nød at lytte vandet. Det er næsten hypnotiserende, og jeg fik få følelsen af at komme helt væk fra en travl hverdag, som jeg gik på stranden og tog billeder.

Det blev ikke en solnedgang med mange farver. I den ene retning var der nærmest skyfrit, mens der i den anden retning lå et ret tykt lang skyer. Men et kort stykke tid kom solstrålerne til syne, og ramte vandet ude ved horisonten. Horisonten blev orange og et lyserødt skær oplyste havet. Efter solen var gået ned blev horisonten ved at være svagt orange i lang tid, men til sidst forsvandt dette også. Jeg gik tilbage til bilen og kørte hjem.