Efterår og storkenæb

For et par weekender siden blev der afholdt årsmøde i NFD (Naturfotografer i Danmark) ved Kattingeværk i Roskilde. Jeg deltog den ene dag, hvor jeg også fik en smule tid en tur i skoven med kameraet. Skoven var to-farvet, Langt de fleste steder var der stadig flest grønne blade på træerne, men træer med gule, orange og brune nuancer fandtes også flere steder. Mit blik faldt ofte ned i skovbunden i søgen efter motiver. Jeg var egentlig på udkig efter små svampe, og fandt da også et par stykker, men langt fra så mange som jeg havde regnet med. Til gengæld blev jeg overrasket over at finde så mange små storkenæb i skovbunden blandt de nedfalds blade. Jeg troede primært de blomstrede tidligere på sæsonen, men de blomstrede altså i slutningen af oktober. De fine små blomster stod i kontrast til de store kastagnetræer der omgav dem, og virkede utrolig små og sårbare i forhold til de store træer med enorme kroner. Men alligevel så de ud til at stortrives lige netop her i slut oktober.

Jeg har brugt et gammelt Meyer Optik Görlitz Lydith 30 mm objektiv til at tage billederne. Mellem kameraet og objektivet har jeg placeret en 12 mm mellemring, hvilket gør at objektivet kan stille skarp utrolig tæt på, omkring 5 cm fra fronten vil jeg tro. Samtidig mister objektivet muligheden for at stille skarpt ved uendeligt, og baggrunden bliver dermed helt uskarp. Billederne virker lidt som makrobilleder, men perspektivet er meget anderledes. Jeg har fået meget mere af den omkring liggende skov med på billederne, selvom det ikke ligefrem ligner skov, men mest bare nogle uskarpe områder. Havde jeg i stedet valgt at bruge et almindeligt 100 mm makro objektiv, ville jeg slet ikke kunne have fået en baggrund med lys fra himlen og blade fra træerne. I steder havde baggrunden nok mest været brun fra de nedfaldne blade som lå rundt om blomsterne. Men med det lille 30 mm objektiv, kunne jeg nærmest komme ned under blomsterne og vinkle objektivet lidt opad.

Ikke helt efterår

For snart to uger siden var jeg i det sydlige Sverige en weekend. Jeg fik et par timer ved den lokale å med kameraet. Vejret var perfekt. Overskyet og en smule dryp i luften. Vandstanden i åen var høj, og vandet strømmede hurtigt rundt i s-kurverne og forbi større og mindre sten. Bladene på træerne var mest stadig grønne, men enkelte træer og buske var begyndt at blive gule, orange og røde. Dette billede fra turen er det jeg selv bedst kunne lide, men efterårsfarverne er udeblevet her. Men der er heldigvis stadig mulighed for at fotografere de smukke farver endnu i år.

Ved åen

Flammafallet, den anden side

Flammafallet er et fint vandfald i det sydlige Sverige. Hvis man følger skiltet ned til den officielle parkeringsplads og derefter stien ned til vandfaldet, kommer man ned til en fint udsigt over vandfaldet. Der er bare et problem. I et træ lige over på den anden side hænger der et skilt med fiskeri forbudt, placeret rigtig dårligt for fotografer. Dette skilt er nemlig kommet med på rigtig mange af mine billeder, hvilket jeg ikke er glad for. Så jeg satte mig for at finde den anden side af Flammafallet, hvor netop skiltet sidder i et træ, så jeg kunne undgå det på billederne.

Når jeg tidligere har kørt til Flammafallet, har jeg lagt mærke til, at google maps med mål Flammafallet, viser Flammafallet et lidt andet sted end den officielle parkeringsplads. Så jeg besluttede mig for at prøve at følge google maps i håb om det ville føre til den anden side. Jeg kom kørende fra nord, kørte så forbi skiltet der pegede til højre for at komme til Flammafallet, og fortsatte et par hundrede meter længere af vejen. Så drejede jeg ind til højre af en lille sidevej som google foreslog. Det lignede umiddelbart et beboelsens område ellers en indkørsel, men vejen endte ikke umiddelbart blindt, så jeg fortsatte et par hundrede meter længere frem. Her kom jeg så op til en gammel træbro, hvor jeg ikke kunne køre videre. Broen var nemlig spærret på modsatte side. Jeg parkerede bilen lige inden broen og fortsatte til fods. En sti eller lille vej førte videre, til hvad der lignede et sommerhusområde. Derefter kom jeg til en lille samling af større huse, hvor der stod Älgjagt på det ene. En sti førte op til højre for dette hus og videre ind i skoven. Jeg forsatte op af stien, og efter, 100-200 meter vil jeg tro, drejede en mindre sti ind til højre. Jeg drejede ind af denne smalle sti, og lagde mærke til alle blåbærbuskene på hver side af stien. Jeg tog en lille smagsprøve og fortsatte. Efter et kort stykke på stien begyndte jeg at kunne høre brusende vand, så jeg tænkte, at jeg var på rette spor. Inden længe kom jeg helt ned til Flammafallet, hvor jeg nu befandt mig på det ønskede sted, på samme side som skiltet. Her kunne jeg fotografere den anden vej og helt undgå fiskeri forbudt i billederne.

Mønstre i sandet ved Grenen

I påsken besøgte jeg Skagen og nordjylland, et af mine favorit fotosteder i Danmark. Det er efterhånden flere år siden jeg var der sidst, så jeg havde virkelig glædet mig til at komme derop igen.

Jeg brugte de tidligere morgener på stranden ved Grenen og fotograferede solopgangen, og mønstrene i sandet. Det blæste rigtig meget de første par dage, hvilket gjorde mønstrene meget tydelige. De efterfølgende dage var det stilnet en del af og mønstrene forsvandt så.

Strand splits

Jeg har de sidste par måneder brugt et par morgener ved stranden, og taget split billeder af tang og revlerne i sandet. Det er involveret en del eksperimentering for at få grejet til at fungere optimalt, men der er da kommet en lille billedserie ud af det, som kan ses her.

Jeg har besøgt stranden på nogle meget forskellige morgener. Ofte er jeg gået efter forholdvis stille vejr uden så meget vind, og hvis der har været vind var det fralandsvind, for at undgå alt for meget røre i vandet.

Nogle morgener har det været klart, og nattefrosten havde været på spil. Det gjorde, at det lave vand var som en slush ice opløsning med tynde iskrystaller.

Andre morgener har der været fantastisk farverige skyer, der blev oplyst i solens første stråler, hvilket har givet en helt anden stemning i billederne.

Det eneste sted jeg sådan for alvor har frosset, var fødderne. Efter at have gået rundt i det kolde vand i en time til halvanden, ofte siddende på hug, så kunne fødderne ikke klare mere kulde. Ellers havde jeg tørdragt på og en masse varmt tøj på indenunder, så det var en fin tør og lun oplevelse.

Billederne er taget på mellem 20-70 cm vand, hvor tangen findes rundt omkring i fine totter. Jeg vil tro der er tale om blæretang i de fleste tilfælde, men jeg synes blærerne mangler på flere af billederne. De sidste eksemplarer her, var ikke i så god stand længere.

Et træ på klinten

Nu har jeg igen besøgt Møns klint. Men denne gang var det anderledes. Tidligere har jeg mest været der om foråret og sommeren, men nu blev det til et vinter besøg. Det blæste fra øst alle dage, så det var koldt at gå nede på stranden.

De sidste par år har jeg lagt mærke til et dødt nedstyrtet træ der hang ud over klinten en 5-10 meter over stranden. Det er dog første gang jeg tænkte over at bruge træet i kompositionerne. På billederne ser det nærmest ud som en mindre gren, men helt lille er det nu ikke.

De tre billeder her er ret forskellige. Det første er taget kort efter solnedgang, hvor fuldmånen stod op ud over vandet. Det andet billede er taget samme eftermiddag, som jeg fik bevæget mig lidt længere nordpå. Med det tredje billedet har jeg forsøgt at få et mere grafisk udtryk frem, ved kun at vise træet og mønstrene i klinten.

Tisvildeleje strand

En gang imellem får jeg tid til at tage en morgentur og fotografere. Vejrudsigten viste lovende forhold sidste weekend, så jeg kørte til Tisvildeleje strand for at se solopgangen. Eller faktisk lidt det modsatte, for solen står op modsat af stranden og altså ikke ud over vandet. Men ofte bliver skyerne over vandet oplyst i smukke farver, og denne kolde vintermorgen skuffede heller ikke. Vinden var i nord, så bølgerne ramte kontinuertligt kysten, og skummet lavede mønstre i stenene.

Fokus bracketing med Puppe-Snyltekølle

Før jul nåede jeg at lege lidt med fokus bracketing featuren i kameraet. De sidste svampe vi havde i haven fungerede som motiv. Det tog et par forsøg, men jeg blev det okay tilfreds med dette billede. En ting der virkelig overraskede mig var, hvor mange billeder jeg var nød til at tage, før jeg havde hele svampen skarp, når jeg stackede billederne bagefter. Her har jeg brugt 15 billeder med den default anbefalede focus increment sat på 4. Jeg prøvede også at lave increments større, men det kan ikke anbefales, i hvert fald ikke man bruger f/2.8 og fokusere meget tæt på motivet. Men alt i alt synes jeg faktisk at fokus bracketing featuren i kameraet virker ret godt. Det går virkelig hurtigt at få taget de 15 billeder, og også hvis man tager mange flere. Jeg vil tro det kan gøres håndholdt i visse situationer, jeg havde dog kameraet liggende i græsset.

Jeg tror jeg har nøglet mig frem til at svampen her er en Puppe-Snyltekølle (Cordyceps militaris), som gror på nedgravede sommerfugle pupper. Jeg har aldrig set den før, og jeg måtte da også have fat i en extra svampebog, før jeg synes jeg fandt noget der lignede. Jeg gravede ikke svampen og puppen op for at være sikker, da jeg synes den skulle have lov at blive stående. Baggrunden består af visne blade, nogle tørre og andre våde, og vinklet forskelligt i forhold til lyset.

Lidt mere om ulke

Vinden har været i sydøst eller øst et godt stykke tid nu, hvilket gør at stranden i Tisvilde er i læ, og dermed er Tisvildeleje strand et fantastisk sted at dykke. Den eneste er ulempe er alt det sand jeg får slæbt med hjem i udstyret. Stenrevet et stykke fra kysten er spændende at kigge på. Det vrimler med dyr og alger i forskellige farver, og bare man kigger rundt omkring stene finder man noget at studerer nærmere.

En af de ting jeg ser rigtig meget i øjeblikket, er ulke. Ulke er ikke ligefrem smukke fisk. De har stort hoved, en meget stor mund og pigge flere steder. Ulke kan blive op til omkring 40 centimer lange. Dem jeg ser er dog oftest 20-30 centimeter vil jeg tro. Ulken lever på havbunden og er ikke nogen særlig god svømmer. Den ligger på lur i sandet og venter på noget spiseligt dukker op. De er nærmest altædende, og tager hvad end der kommer inden for rækkevidde.

Der er både sandfarvede/lysebrune ulke, de helt røde ulke, mere brunlige ulke, og ulke der har lidt af hver farve. De ligger oftest helt stille på bunden eller på sten, og er ret ligeglad med jeg stikker et kamera tæt på dem. Ulke er godt camoufleret og falder ofte helt i med overgivelserne. De er røde ulke er dog ret lette at spotte på sandbunden.

Når man kommer helt tæt på, er ulkene faktisk ret smukke. Specielt deres finder har nogle flotte farver og et fint mønster. Men også omkring øjet er der flotte mønstre.