Almindelig hedelibel

Jeg havde sat mit vækkeur til at ringe klokken 5. Der blev ikke tid til megen morgenmad inden jeg smuttede ud af døren og cyklede ned til Tordalsmosen. Jeg var på udgik efter sovende insekter med dugdråber. Efter at have gået rundt et godt stykke tid og ikke fundet ret meget fik jeg pludselig øje på en guldsmed siddende på et græsstrå. Den sad i et område hvor der var ret tæt med græs, så jeg nærmede mig langsomt og passede på at stativbenene fra kamerastativet ikke rørte ved det græsstrå den sad på.

almindelig hedelibel, dug, fotofabler

Som tiden gik og klokken nærmede sig 7 var duggen på gulsmeden nærmest fordampet. Et par minutter efter dette billede blev taget lettede den og fløj ud på dagens jagt. Jeg skal måske lige nævne at guldsmeden er en almindelig hedelibel (Sympetrum vulgatum), og som navnet antyder er den almindelig i Danmark, med forekomst i juli, august, september og oktober.

almindelig hedelibel, dug, fotofabler

Det sidste billede her er også en almindelig hedelibel, men billedet er taget en varm eftermiddag. Normalt synes jeg det er svært at komme tæt på guldsmede når de er aktive midt på dagen, men med lidt held og tålmodighed kan det godt lade sig gøre. Hvis man iagttager et individ over et stykke tid, vil man ofte opdage at den kommer tilbage til de samme steder og sætter sig.  Enten kan man stille op forholdsvis tæt på dette sted med kameraet oppe, ellers kan man vente et stykke væk og så nærme sig lidt i ryk med 5-10 sekunders pause imellem rykkene. Pauserne skal til for at se om guldsmeden acceptere én som del af omgivelserne.

almindelig hedelibel, dug, fotofabler

Blåfugle

Jeg havde brugt det det meste af en time på at jagte nogle små blåfugle rundt på en græsplæne. Mit håb var at én ville lande på en lille kløverblomst og sidde stille nok til jeg kunne fotografere den. Det skete desværre ikke, og jeg havde så godt som givet op og var på vej hjem da jeg endelig så en blåfugl lande på noget højt græs i markkanten. Da jeg fik kigget nærmere efter sad der en 2-3 andre blåfugle på de omkringliggende græsstrå, og da jeg nærmede mig reagerede de slet ikke, de var begyndt at sætte sig for aftenen og natten. Jeg tog et par hurtige skud og gik så tilbage for at få lidt aftensmad. Min plan var så at komme tilbage efter maden og fotografere mere i aftenlyset. Da jeg vendte tilbage var blåfuglene var der heldigvis stadigvæk, men der var nogle skyer på himlen, så lyset var ret diffust. Det gav disse meget pastelagtige farver som ses på det første billede.

Lige pludselig brød solen igennem skyerne og ramte den sommerfugl jeg stod og fotograferede. Det foldede vingerne ud et kort øjeblik, hvilken kan ses på det næste billede. Dette er en rødplette blåfugl.

Den rødplettede blåfugl faldt det ro igen i aftenlyset, og jeg fik dette billede i modlys.

Alle billeder er taget med et 100mm makro objektiv.