Lav på klipperne

Klipperne på Bornholm (og mange andre steder) er begroet af laver. Laver er biologisk set rigtig interessante, da de faktisk består af to forskellige organismer, nemlig svampe og alge, som lever i samspil med hinanden. Svampen og algerne helt afhængige af hinanden og da begge parter har fordel af dette samarbejde, kaldes det en symbiose. Svampen beskytter algerne og sørger for pladsen på stenene, mens algen levere sukker til svampen via den fotosyntese, som algerne kan lave. Laver vokser ofte på meget næringsfattige steder, der er dog undtagelser. Der findes mange forskellige slags laver, som ser helt forskellige ud med hensyn til farve, form og så videre. På Bornholm dekorerer laverne klipperne i tre forskellige farver, som kan ses i bælter og pletter på stenene.

Det sorte vortelav tåler at bliver overskyllet af saltvand eller nærmere brakvand, og vokser derfor i et bælte lige omkring vandlinjen. Afhængig af tidevandets højde, vil sort vortelav nogle gange være helt dækket af vand. På billederne kan det ses på de aller yderste mindre sten, som fremstår meget mørke, og det gør skyggerne nede ved vandlinjen meget mørke på de nærmeste klipper.

Det grå skorpelav kan tåle at blive overskyllet af saltvand en gang imellem, og vokser derfor i et bælte lige over vandlinjen. Det grå bælte på billedet herunder lyser stenene op, og står i stærk kontrast til det sorte nede ved vandkanten.

Toppen af klipperne er begroet af gult/orange/grønligt væggelav. Det vokser kun der hvor bølgerne sjældent når op, men til gengæld tåler de store koncentrationer af gødning fra fugleklatter. Væggelavet tilføjer meget farve til klipperne og dermed billederne, som ellers ville have været meget mere grå at se på.

Billeder fra vinterlandskabet

Vinteren kom til Danmark i sidste uge med frostgrader og snefald. I Farum har der været frost det meste af ugen. Vind har der ikke været noget af, så jorden er hvid, og sneen ligger stadig på træernes grene og pynter. Det er ikke fordi der ligger store mængder sne, bare et par centimeter, men det gør en kæmpe forskel. Hele landskabet lyser op på en helt speciel måde, og alle lydene bliver anderledes. Jeg drages af sneen og kulden, og det er som om landskabet inviterer mig ud for at opleve lyset, lydende of naturen.

I weekenden fik jeg endelig lidt tid til at gå ud og tage nogle billeder i skoven tæt på hvor jeg bor. Jeg havde ivrigt ventet flere dage, hvor all dagligdagens gøremål havde forhindret mig i at komme ud.

Jeg ville gerne ville skabe lidt bevægelse i billederne, så jeg havde brug for en lidt lang lukkertid på omkring 1/4 – 1/2 sekund. Dette er faktisk svært at åbne i et snedækket landskab selv om det er overskyet, da sneen lyser så meget op. Derfor er alle billederne er taget i tusmørket. Jeg var ude både morgen og eftermiddag, for at få mest muligt tid ude i det rette lys.

Morgen ved Ypnasted

I efterårsferien var jeg på Bornholm med familien. En morgen brugte på klipperne ved Ypnasted på nordøstkysten af øen. Min familien har en lang historie i Ypnasted, og jeg er selv kommet der siden jeg var barn.

Skyerne dækkede næsten himlen, men der var huller i dækket ude i horisonten. Lidt inden solopgang blev himlen farvet lyserød mens sky hullet i horisonten blev gult og orange. Klippeformationer er varierende og smukke. Nogle er helt afrundede og bløde mens der andre steder er knivskarpe sten.

Bølger på omkring 40-50 centimer rullede kontinuerligt ind og ramte klippekysten, mens en svag til jævn vind blæste i mit ansigt. Der var skyllet tang op på stenene mange steder, som havde lagt sig i små huller og sprækker. En enkelt gange trådte jeg på noget, og sank i til knæet, da det var umuligt at se hvor store hullerne var under tangen.