Dyrelivet omkring Ice Camp Eqi

I området omkring Ice Camp Eqi opleve jeg polarræve. De er tynde og lidt pluskede at se på og var mindre end jeg havde regnet med. De var i deres brune sommerdragter, men mange steder kunne man stadig ane lange hvide hår der stak frem.

Polarræve har jeg gerne ville se længe, så jeg nød mødet med disse dyr, og jeg håber også at komme til at opleve dem om vinteren godt kamufleret i deres hvide vinterpels.

Lidt længere oppe i terrænet så jeg også et par sneharer. De skiftevis løb rundt, sloges lidt og satte sig så for at spise. Sneharerne er hvide året rundt, og paradoksalt nok er de større end polarrævene.

Advertisement

Eqi, den kælvende bræ

80 km nord for Ilulissat ligger Eqip Sermia bræen, i daglig tale kaldet Eqi. Eqi er 2-3 km bred og har en ”finger” der stikker et godt stykke ud i fjorden. Bræen er høj og stejl, ca. 100 m høj ved kanten og omkring 300 m høj lidt længere inde. Indlandsisen, der fodrer bræen, er dannet af gammelt sammenpresset sne fuldt af bittesmå luftbobler under højt tryk. Når bræen kælver frigives denne luft, hvilket resulterer i nogle enorme brag. Første gang jeg hørte det, troede jeg det var torden. Jeg tog mig selv i at stirre rundt efter lyn, men jeg opdagede hurtigt, at solen skinnede fra en skyfri himmel.

Sejlturen op til Eqi inkluderer ca. 2 timers observation af bræen på nogle hundrede meters afstand. Her er rig lejlighed til at se kælvninger og nyde tordenskraldende. Her har jeg oploaded en gif animation af en kælvning set fra båden. Gif filen er lavet af 14 billeder som alle er taget håndholdt fra en båd.  Det resulterede i at billederne ikke havde ens opbygning, derfor har jeg auto-aligned-layers i Photoshop, inden jeg lavede gif filen (click på billedet for at se gif animationen).

Der er mulighed for overnatninger i Ice Camp Eqi, en selvforsynende og miljøvenlig eco-camp beliggende med udsyn over bræen. Jeg boede der 2 nætter og kunne sagtens have brugt mindst en dag mere. Der er rigtig mange smukke vandreruter i området, bl.a. en tur langs kysten forbi en lagune og over til morænen. Går man lidt op i terrænet bag Ice Camp Eqi, får man en udsøgt udsigt over bræen hvor man tydeligt kan se ”fingeren” der stikker ud i vandet.

Lang lukketid med håndholdt kamera

Det er ikke altid jeg får slæbt stativ med. På lange og hårde vandreture må jeg være lidt økonomisk med vægten, hvilket medfører at stativet ofte bliver hjemme. På Grønland skete dette en del. Af og til fandt jeg et flot vandfald eller vandløb hvor jeg gerne ville have noget lækkert blødt vand og derfor ærgrede det mig at stativet var blevet hjemme. Jeg begyndte derfor at eksperimentere med at kombinere håndholdt kamera med lang lukketid. Når jeg skriver lang lukketid, mener jeg ikke flere sekunder, men snarere omkring 1/3 – 1/5 sek.  Måske burde overskriften i stedet lyde: forholdsvis lang lukketid med håndholdt kamera, men jeg synes det blev lidt upræcist.

Min teknik går ud på at minimere rystelser i det øjeblik hvor eksponeringen foregår. Det gælder om at holde kameraet så stabilt som muligt med begge hænder, gerne med albuerne støttende i maven. Jeg sætter kameraet til at tage omkring 3 billeder i sekundet og stiller mig så klar og komponerer billeder. Jeg trykker udløseren ned, og holder den nede, og tager en 5-10 billeder. Første og sidste billede hvor udløseren henholdsvis trykkes ned og slippes bliver aldrig gode, da man bevæger sig en anelse idet man ændrer trykket med fingeren. Som regel bliver de fleste af de midterste billeder i serien skarpe.

Med denne teknik kan man opnå relativt blødt vand på et billede. Hvis jeg havde haft et stativ og et ND (neutral density) filter med ville jeg nok have valgt endnu længere lukketider. Men det gælder om at maximere udbyttet med det udstyr man nu engang har til rådighed.