Myrer

Normalt er myrer hurtige i deres bevægelser og derfor noget svære at fotograferer i hvert fald hvis man gerne vil tæt på. Men om aftenen når temperaturen daler noget bliver de lidt langsommere i deres bevægelser, og det bliver lidt lettere. For at komme tæt på myrerne og fotografere dem i omkring 2:1 forstørrelse bruger jeg et 100 mm macro objektiv med et sæt extension tubes (68mm total) og en close-up linse skruet foran på objektivet. Jeg bruger en twin flash med diffussers som eneste lyskilde.  Både kamera indstillinger og fokus er manuelt.

En weekend i Mols Bjerge

Jeg tilbragte sidste weekend på Mols, nærmere betegnet Molslaboratoriet sammen med en række andre fotografer. Området omkring Molslaboratoriet indeholder områder med hede, overdrev, urørt løvskov og græsningsskov og betegnes som en biodiversitets hotspot in Danmark, specielt insekt faunaen er unik. Så denne weekend var vi draget af sted for at fotogarfere nogle af alle de interessante macro motiver som Mols byder på.

Dagene startede tidligt (omkring kl. 5) da det smukke morgen sollys skulle udnyttes til fulde. Tidligt om morgenen er mange insekter stillesiddende indhyllet i dug. Jeg fandt denne larve siddende på en gren indpakket i de smukkeste perledugdråber. Kameraet var sat på stativ, da lyset i de tidligere morgentimer endnu ikke tillader en hurtig nok lukketid til et håndholdt kamera.

Lille vinsværmer (Deilephila porcellus) tilhører familien af aftensværmere, dette eksemplar var formodentlig nyklægget da den sad helt stille og ikke engang havde foldet sine antenner ud. Arten er almindelig i Danmark.

Lille vinsværmer

Sent hen på eftermiddagen begynder sommerfuglene at sætte sig for at hvile sig. Dette giver mulighed for at komme noget tættere på med kameraet. Dette er en violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe) skudt i modlys.

violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe)

Den sidste eftermiddag inden turen gik hjem igen brugte jeg på at fange denne humlebisværmer flyvende idet den suger nektar fra blomsterne. Den minder mest af alt om en kolibri som den står stille i luften med en meget hurtig vinge frekvens. Lukketiden på dette billede er 1/1000 sekund, dette er ikke nok til at fastfryse vingernes bevægelse, men de slørede vinger illustrerer også bevægelsen og dynamikken i billedet.

humlebisværmer

Som jeg skrev dette indlæg gik det op for mig at de billeder jeg havde udvalgt kun viste insekter fra ordenen sommerfugle. Men der var masser af andre spændende dyr på Mols, og fik jeg mit første flåt bid (ikke så sjovt), men efter man har siddet, ligget og rullet rundt på jorden i så lang tid måtte det jo komme før eller siden. Men det var en virkelig god tur til Mols, og området kan anbefales på det varmeste.

Direkte Modlys

Som regel er det ikke nogen god idé at tage billeder direkte op mod solen, da den oftest er så kraftig en lyskilde at den brænder og giver helt hvide områder i billedet. Disse hvide områder indeholder ingen billedinformation og det ser ikke ”pænt” ud. Men omkring solopgang og solnedgang er lyset fra solen ikke så kraftigt, og på disse tidspunkter kan man tage nogle ret interessante billeder i direkte modlys.

Dette billede er taget ved en solnedgang over Næstved fjord. Jeg var egentlig på vej for at tage billeder over vandet, men mit blik faldt på denne afblomstrede mælkebøtte og jeg synes den udgjorde et flot motiv.

Mælkebøtte i Solen

Der eksponeret for solen, så mange af de andre elementer i billedet bliver til silhuetter. Men der var alligevel så meget lys tilbage i omgivelser at man stadig kan se mange detaljer i mælkebøtten. Havde man derimod eksponeret for mælkebøtten, ville solen og sandsynligvis også dele af himlen været helt udbrændte.