Galapagos

I 1500-tallet, da de første spanske besøgende kom til Galapagosøerne, kaldte de dem ”Las Islas Encantadas”. Dengang havde det betydningen de forheksede øer, mens det i dag nærmere betyder de fortryllede øer. Og fortryllende er lige, hvad de er. Under min tur til Ecuador tilbragte jeg 14 dage på Galapagosøerne.

Galapagosøerne ligger ca. 1000 km fra Ecuadors kyst og er af vulkansk oprindelse.  De vestlige øer ligger stadig over det vulkanske hotspot, mens de østligste øer er ældre og langsomt har bevæget sig væk fra det aktive område. Galapagos består af 13 større øer, 6 mindre øer samt omkring 50 navngivne småøer eller nærmere sten, der stikker op over vandoverfladen.

Darwin er blevet synonym med Galapagos. Det var faktisk lidt af et tilfælde, at han blev naturalist på skibet HMS Beagle, som i 1835 ankom til Galapagos. Her tilbragte han 5 uger og besøgte 4 af øerne,  hvor han indsamlede dyr og planter, som han tog med tilbage til England sammen med stakkevis af noter. Det var først i 1859, han udgav bogen ”Arternes oprindelse” om evolution baseret på naturlig selektion.

Billedet her er fra toppen af øen Bartolomé hvor man kan nyde den meget smukke og berømte udsigt over Pinnacle Rock.

Quilotoa

Quilotoa vulkannen (3,914 m) ligger i den vestlige del af Andes bjergene i Ecuador. Krateret brast sammen for ca. 800 år siden og danner nu en ca. 250m dyb vulkan sø. Vandet er grønligt pga. opløste mineraler og det er virkelig et meget smukt syn.

Jeg havde lidt over en time ved krater kanten, det var slet ikke nok, og jeg følte mig som en japansk turist. Der er mulighed både for både at gå ned til krater søen (ca. 400 højde meter) og at gå hele vejen rundt om krateret, en tur på ca. 9 km. Begge dele ville jeg meget gerne have gjort hvis tiden havde tilladt det, men jeg skulle desværre tilbage til Quito (ca. 4 timers kørsel) og med et fly hjem næste morgen. Men til andre der skal til Ecuador, vil jeg anbefale længere tid ved Quilotoa.

I løbet af min godt en time ved Quilotoa gik jeg rundt og ledte efter en god forgrund til dette billede, og pludselig faldt jeg over disse lilla lupiner. De gjorde en stor forskel, og gør billedet meget mere interessant. Billedet nedenunder her har ikke denne forgrund, men til gengæld er det taget med et cirkulært polarizing filter. Dette billede er medtaget her for at demonstrere den enorme forskel man kan se i den mættede grønne farve i søen og desuden man slipper også for nogle refleksioner fra vandet. I begge tilfælde har jeg brugt et 10-22mm vidvinkelsobjektiv.

 

Flyvende kolibrier

Jeg nævne lidt om kolibriers flyveevner I sidste indlæg. Nu vil jeg fortælle om hvordan jeg tog billeder af dem. Nogle kolibriarter står stille i luften i flere sekunder, mens andre bevæger sig hele tiden.  Ved at sidde og observere kolibriernes adfærd kan man få et indblik i deres flyvemønster, og derved en idé om hvordan man kan komme til fotografere dem.

Jeg brugte et 70-300 mm f/4-5.6 L IS objektiv, zoomet til 300 mm nærmest hele tiden. Blænde var sat til størst mulige, så f/5.6 ved 300 mm. Jeg indstillede ISO så lukketiden blev et sted mellem 1/100 og 1/400 sekund. Jeg ønskede ikke en meget hurtig lukketid, fordi jeg gerne ville have fuglens vinger noget slørede for at illustrere de meget hurtige vingeslag.

Jeg brugte autofokus med midterste fokus punkt aktivt. Før jeg begyndte at fotografere en billedserie indstillede jeg fokus til nærområdet, hvilket medfører at autofokus kun skal søge i én retning, Hvis først autofokus begynder at søge frem og tilbage, så er fuglen væk.  Samme metode bruger jeg i øvrigt til at fotografere flyvende guldsmede.