En ting jeg har haft mere tid til i disse coronatider er dykning, hvilket jeg er enormt glad for. Der er intet så afstressende som at glide ned i det kølige mørke vand, og se hvad der gemmer sig i lygtens lyskegle. Alle andre tanker forsvinder, og jeg kan bare nyde nuet og dykket. Dog kommer kulden snigende efterhånden som dykket skrider frem, men mens jeg koncentrerer mig om at tage billeder glemmer jeg, at jeg fryser.

Dykkene her på det sidste har hovedsagdeligt været aften/natdyk fra strandkanten ved Tryggerdammen i Helsingør. For et par uger siden var det næsten helt mørkt kl 20, når vi gik i vandet, mens det forleden stadig var flot solskinsvejr. Da vi kom op efter efter ca. 75 minutter i det kolde vand, var det blevet mørkt og luften noget køligere.

Billederne her er af fladfisk, som der er ret mange af. Jeg har både set de helt små på bare et par centimeter og nogle større på omkring 30 cm. Om aftenen og natten ligger de forholdsvis stille på bunden, og jeg kan let komme tæt på og fotografere dem. Om dagen er det derimod en anden historie. Der svømmer de væk nærmest ligeså snart jeg nærmer mig med kameraet.

Jeg synes fladfisk er meget fascinerende. Når fiskene klækkes fra æggene siderne øjnene på hver sin side af ansigtet ligesom hos andre fisk. Men i løbet af de første to uger vandrer det ene øje fra den ene side af hovedet om på den anden, så fladfiskene ender med at have to øjne på samme side. Ligeledes drejes deres mund, så den åbnes til siden. Disse tilpasninger er sket for at tilpasse fisken til et liv på havbunden, og det resulterer i nogle fisk med anderledes ansigtsudtryk, som er ret sjove at fotografere.