Tidevandet havde dannet små vandløb på stranden, som nu igen løb ud mod havet. Strømmen i vandet legede kunstner og dannede smukke mønstre i sandet, mens krusningerne på vandoverfladen fangede solens lys.

Lidt længere nede af stranden var endnu en lille tidevandsbæk på vej ud i havet. De sidste stråler fra solen oplyste vandet og sandet i orange nuancer, mens skyggerne nærmest blev violette.

Jeg nyder virkelig at gå på stranden og se på alle de kunstværker, som naturens kræfter skaber. Jeg må snart afsted igen.