Klovnfisk og søanemoner

Nogle af mine yndlingsfisk er klovnfisk. De er enormt fotogene som de svømmer mellem søanemones tentakler. Klovnfiskene er noget aggressive og gør alt hvad de kan for at beskytte deres søanemone. Jeg brugte et fisheye objektiv med en domeport til at fotografere dem. Når jeg nærmede mig klovnfisk og søanemone spejler fiskene sig i domeporten, måske ser fiskene det som konkurrenter og de svømmer ud mod domen for at jage dem væk.

Clown fish, Red Sea

Søanemoner er giftig at røre ved. Deres tentakler indeholder en masse nældeceller (små harpuner) som den affyre for at fange og lamme føde. Men klovnfiskene bliver ikke påvirket af de giftige nældeceller, da de udskiller en slags beskyttende slim. Søanemoner og klovnfisk lever altså i et symbiotisk forhold hvor begge parter har gavn af dem anden. Klovnfiskene får beskyttelse, mens de samtidig er med til at lokke andre fisk tæt på søanemonen så den kan fange føde.

Clown fish, Red Sea

Undervands close-ups

Jeg brugte et par dyk, hvor sigten ikke helt var i top, til at lege med mit macro setup. Jeg lå på ca. 12 meters dybde tæt ved revet og da jeg pludseligt fik øje på denne blåplettede pigrokke på sandbunden. Jeg nærmede mig langsomt og fik dette close-up af øjnene og de blå pletter.

close-up blue-spotted stingray

Det andet billede er et close-up af blødkoralpolypper. Det er ikke rigtig til at se på billedet, men de svajer langsomt, som i en bølgebevægelse hvor de skiftevis åbner og lukker sig.

soft coral polyps

Undervandshus og en tur til Egypten

Vand har altid fascineret mig og jeg har længe gået og leget med tanken om at få mit kamera med under vandet. For et par måneder siden tog jeg springet og investerede i et undervandshus samt en undervandsblitz. Alt udstyret skulle så for alvor afprøves på en dykkertur til Egypten.

Red Sea coral reef St. Johns

Turen gik til Rødehavet og koralrevene ved St. Johns og Furi Shoals. Det myldrer af liv og farver overalt og specielt det turkis-blå vand giver flotte kontraster til de farverige revfisk.

Red Sea coral reef Furi Shoals

En af turens bedste oplevelser var at dykke ved St. Johns grotter. Det er faktisk ikke rigtige grotter, da der er masser af huller til overfladen, men det gør kun oplevelsen bedre, da der strømmer smukt katedral lys ned i hulerne.

Red Sea St. Johns caves

Råbjerg Mile

Fornylig købte mine forældre et sommerhus nær Skagen, og i påsken var jeg oppe for at besøge dem og beundre den nordjyske natur. Det var helt fantastisk. Jeg har ikke været i området siden jeg var helt lille, og glæder mig allerede til at vende tilbage. Højdepunktet på turen var Råbjerg Mile, som længe har været på min liste over steder i Danmark, jeg gerne ville besøge.

Råbjerg Mile 1

Råbjerg Mile er Danmarks største vandreklit. Den indeholder ca. 4 mio. m3 sand, der langsomt bevæger sig østover fra Skagerrak til Kattegat med en hastighed på ca. 15 m om året. Hvis den bliver ved med denne fart når den Kattegat omkring år 2230.

Råbjerg Mile abstract

Jeg synes det var helt fantastisk at bevæge mig op på milen. Fra visse områder kan man kun se sand hele vejen rundt, og det minder om en sandørken. Illusionen varer dog ikke længe, da man hurtigt får øje på landet rundt omkring milen. Mens jeg var på milen blæste der en stiv kuling fra vest, og sandfygning var næsten et problem for fotograferingen i hvert fald under objektiv skift. Men til gengæld blev alle fodspor slette i løbet af få minutter, så det hele virkede øde og som om man var den eneste der havde været på stedet i lang tid.

Full moon over Råbjerg Mile

Foto muligheder er nærmest uendelige, og stemningen skifter meget efter vejr, vind og tid på dagen. Jeg var så heldig at det næsten var fuldmåne og klart med kun lette slørskyer. Dette gav mulighed for nogle helt fantastiske billeder af Råbjerg Mile i solnedgang med månen som kulisse i baggrunden.