Jupiter og snelandskab

I det sidste år har jeg brugt flere aftener på at fotografere nattehimlen i mørket. Jeg var heldig tidligere på året at opleve nordlys to gange i Danmark, men jeg har også været ude på andre tidspunkter hvor det primære motiv var nattehimlen. Et sådan eksempel ses her, hvor jeg har et snelandskab i forgrunden, med stjernehimlen i baggrunden. Den meget kraftige lysplet er planeten Jupiter. Billedet er taget på skiferien i uge syv, i Orsa i Sverige, en sen aften, hvor jeg til sidst måtte opgive at tage flere billeder da jeg fik rimfrost på objektivet.

Når jeg fotografere nattehimlen i mørket, har jeg altid kameraet på stativ. Det gælder om at få så meget lys som muligt ind mens lukkeren er åben. Men man skal også passe på at lukkertiden ikke bliver for lang, for ellers kan man se at stjernerne bevæger sig, og laver såkaldte star-trails. Den længste lukkertid man kan anvende uden at dette sker, kan estimeres med 500 reglen. Man tager 500 og dividerer med brændvidden, og så får man det antal sekunder som man maksimum kan bruge. Mit billede her er taget på 30mm, så min lukkertid burde ikke have været mere end (500/30=) 16,6 sekunder. Men faktisk havde jeg en lukkertid på 30 sekunder da jeg tog dette billede, og hvis jeg zoomer ind til 100% kan jeg sagtens se at stjernerne har lavet små striber. Jeg kan dog godt lide dette billede alligevel. Jeg brugte mit 24-105 f/4 objektiv da jeg ikke havde noget mere lys stærkt til rådighed. Jeg har selvfølgelig haft det på f/4, men til natte fotografering ville det have været meget bedre med f/2.8 eller et objektiv med endnu større maksimum blænde. Jeg brugte ISO 2000, og måske burde jeg have sat den endnu højere så lukkertiden kunne være blevet kortere. Forgrunden med sne og de små grantræer har jeg oplyst med en pandelampe et par sekunder. Derefter slukkede jeg lygten igen, mens resten af eksponeringen foregik.