Sne, tåge og rimfrost

I uge 9 pakkede jeg bilen og kørte sammen med familien de lidt over 700 km nordpå til Orsa Grönklitt i Sverige. Dette er et sted, jeg er kommet siden jeg var barn og, som altid bringer gode minder frem. Det blev en uge med sne, tåge, rimfrost og tøvejr. Igen i år valgte jeg langrendskiene til at komme rundt og se landskabet med kamera udstyr i rygsækken. Når jeg tager billeder i et snedækket landskab, overeksponerer jeg omkring et helt blændetrin. Kameraets autoeksponering vil sigte efter 15% gråt i hele billedet, og hvis man ikke kompensere for dette i et meget lyst snedækket landskab, vil sneen se grålig og kedelig ud, og billederne vil virke for mørke.

Jeg var så heldig at det var tåget flere formiddage i løbet af ugen, så det var perfekt fotovejr. Tåge i et snedækket landskab er helt specielt. Under disse betingelser er det muligt at tage billeder, hvor horisonten helt eller delvist forsvinder. Alt ud over det primære motiv bliver hvidt, og former og kontraster træder frem i et nærmest grafisk udtryk. Her har jeg taget et billedet af et par enkle træer, jeg syntes var flotte. Det største træ er dækket med lav både på stammen og ude på spidserne af de små grene, hvilket næsten får det til at ligne blade, der blæser i vinden. Træet nærmest står og beskytter og omkranser det lille grantræ til højre.

Når tågen indhyller landskabet er det perfekt at eksperimentere med lange lukkertider og bevægelse af kameraet. Et af resultaterne kan ses på det nedenstående billede. Jeg fandt en samling af træer, jeg jeg godt kunne lide, og indstillede lukkertiden til 1/15 sekund. Derefter tog jeg en række billeder mens jeg tiltede kameraet op og ned. En del af billederne er lige til at kassere, da der enten manglede toppen eller bunden af træerne. Men dette her kunne jeg godt lide. Når jeg ser billedet, kommer jeg til at tænke på spøgelses træer. Nok delvist på grund af det uskarpe og lidt drømmende udtryk i billedet. Men måske også fordi nogle af træerne kunne være døde. Der ikke er mange nåle at se, og flere af stammer virker meget nøgne, som om de sprøde sidegrene er knækket af i et blæsevejr på et tidspunkt.

En enkelt morgen var landskabet anderledes og som fortryllet. Der var rimfrost på alle træer og buske. Hvert eneste træ var dækket af de fineste små iskrystaller, som gav dem alle et helt eventyrligt og hvidligt udseende. Nåletræerne på billedet her ser nærmest uvirkelige ud, så lyse som de fremstår. Landskabet så næsten sort/hvidt ud, men på billedet lyser de rød-brunlige træstammer op, og viser med alt tydelighed, at der er tale om et farvebillede.

Det var fantastisk at bevæge sig rundt i dette snedækkede og tågeindhyllede myrlandskab i en uges tid. Jeg nød turene på ski, og var selv glad for de billeder jeg fik med hjem.

Hjerte og stjerner

Fredag aften sneede det i Farum, og natten til lørdag var det frost vejr, og vinden blæste kraftigt. Det var ikke bidende koldt, men nok til at sø overfladerne blev dækket af en smule is og sne. Lørdag morgen stod jeg op til et hvidt landskab, men det var tøvejr så jeg viste at sneen ikke ville holde længe. Et snedækket landskab er altid en god mulighed for at flyve en tur med dronen, da det tilføjer noget kontrast i landskabet, som ellers ofte ser brunt ud på denne årstid. Jeg gik en tur over til den lille lokale skov, og satte dronen op. Der var stadig en del vind, og dronen kom med advarslen om kraftig vind ret hurtigt. Jeg ville dog gerne nå at se hvordan hjertesøen så ud, så jeg fløj ind over træerne og op mod søen. Vinden hev i dronen, så billedet på skærmen hakkede frem og tilbage. Men det lykkedes mig at få et par billeder af søen inden jeg landede dronen igen.

Jeg tror det er tredje gang jeg har fotograferet hjertesøen med sne og is i denne vintersæson. Hver gang har den set forskellig ud. Denne morgen havde søen et fantastisk stjernemønster med lyse og mørke områder udenom. Stjernemønstrene dannes, når et hul i en nylig frossen sø tillader vandet at svulme op nedefra og sprede sig over den is- og snedækkede overflade. Dette efterlader mørke huller med “fingre” af smeltet is, som ofte ligner stjerner. Det er et fascinerende fænomen og et perfekt fotomotiv.

Efter at have set “søstjernerne” med dronen gik jeg hjem og hentede det almindelige kamera. Jeg ville også prøve at fotografere dem fra lidt tættere på. Jeg fandt et par sorte stjerne huller, der for mig mere lignede oldtids skeletter af fisk i isen, men måske ser du noget andet.

Is motiver

Sneen og isen er så småt ved at smelte her i Farum. Det har regnet i weekenden, og det har været plus grader det meste af tiden. Men inden Frøken tø kom, nåede jeg ud at fotografere isen, og de former der opstod i og omkring den.

Første billede ligner næsten en nattehimmel med stjerner af forskellige slags. Isen har flere blå nuancer, der kunne ligne en nattehimmel, og rimfrost og sne har dannet stjerner i forskellige størrelser. De to store stjerner er dannet rundt om små planterrester der stikker op af isen, og små snedrys er spredt ud over isen, hvilket får mig til at tænke på stjerner, der er meget langt væk.

På grundt af den høje vandstand inden frosten kom, har mange skovstier og normalt tørre områder rundt om søer og vandløb stået under vand. Men da frosten kom, har det her resulteret i, at en lille grøn plante er blevet fanget i isen.

Andre steder har store luft bobler skabt former og forskellige nuancer i isen. Det er som en skattejagt efter mønstre og interessante kompositioner, i en miljø som ikke så ofte findes i Danmark. Parallelle, konvergerende og divergerende linjer med stor kontrast samt sprækker i isen skabte denne sidste komposition.

Vinterlandskab i fugleperspektiv

Snestorm og kulde ramte Danmark i løbet af denne uge. Ugen startede egentlig meget våd, og mange steder i Farum stod vandet i søer og tunneller meget højt. Tunellen under Frederiksborg vej, som min datter benytter på vej til skole, var for anden eller tredje gang denne vintersæson oversvømmet. Men onsdag morgen lå den første sne i haven. Hele onsdag og torsdag sneede det mens temperaturen faldt støt. Stormen blæste over landet, og sneen føj og lavede store driver mange steder. Endelig blev det weekend, og jeg fik tid til at komme ud of fotografere. Jeg sendte dronen op lidt forskellige steder her tæt på hvor jeg bor, og fik nogle interessante og anderledes billeder med hjem.

I skoven et par minutters gang fra hvor jeg bor, opdagede jeg en hjerte-sø. Om den altid er hjerteformet ved jeg faktisk ikke, det kan også være den høje vandstand som har fået søen til at udvide sig. Mange andre steder i området er stier under vand, og træernes rødder står og sopper under isen.

En anden skovsø en lidt lænegere væk havde en masse mønstre i isen. Da jeg gik rundt om søen, kunne jeg ikke se nogle af mønstrene, men det er helt fantastisk hvad dronen pludselig kan se ovenfra. Også her var søerne flere steder gået over brederne, og de normale stier var dækket med tyk og nogle steder tynd is. Jeg måtte mase mig gennem nøgent krat flere steder for at kunne gå rundt om søerne.

Endelig var jeg en tur i Lynge krusgrav i formiddag, hvor de tre søer næsten er dækket med is. Ude i midten af den ene sø er der en lille nu oversvømmet ø, og rundt om denne ø er der en våge i isen hvor mange fugle havde samlet sig. Der var både ænder og måger og sikkert også andre fugle i og omkring vågen.

Jupiter og snelandskab

I det sidste år har jeg brugt flere aftener på at fotografere nattehimlen i mørket. Jeg var heldig tidligere på året at opleve nordlys to gange i Danmark, men jeg har også været ude på andre tidspunkter hvor det primære motiv var nattehimlen. Et sådan eksempel ses her, hvor jeg har et snelandskab i forgrunden, med stjernehimlen i baggrunden. Den meget kraftige lysplet er planeten Jupiter. Billedet er taget på skiferien i uge syv, i Orsa i Sverige, en sen aften, hvor jeg til sidst måtte opgive at tage flere billeder da jeg fik rimfrost på objektivet.

Når jeg fotografere nattehimlen i mørket, har jeg altid kameraet på stativ. Det gælder om at få så meget lys som muligt ind mens lukkeren er åben. Men man skal også passe på at lukkertiden ikke bliver for lang, for ellers kan man se at stjernerne bevæger sig, og laver såkaldte star-trails. Den længste lukkertid man kan anvende uden at dette sker, kan estimeres med 500 reglen. Man tager 500 og dividerer med brændvidden, og så får man det antal sekunder som man maksimum kan bruge. Mit billede her er taget på 30mm, så min lukkertid burde ikke have været mere end (500/30=) 16,6 sekunder. Men faktisk havde jeg en lukkertid på 30 sekunder da jeg tog dette billede, og hvis jeg zoomer ind til 100% kan jeg sagtens se at stjernerne har lavet små striber. Jeg kan dog godt lide dette billede alligevel. Jeg brugte mit 24-105 f/4 objektiv da jeg ikke havde noget mere lys stærkt til rådighed. Jeg har selvfølgelig haft det på f/4, men til natte fotografering ville det have været meget bedre med f/2.8 eller et objektiv med endnu større maksimum blænde. Jeg brugte ISO 2000, og måske burde jeg have sat den endnu højere så lukkertiden kunne være blevet kortere. Forgrunden med sne og de små grantræer har jeg oplyst med en pandelampe et par sekunder. Derefter slukkede jeg lygten igen, mens resten af eksponeringen foregik.

Vinterferie

Jeg er næsten lige kommet hjem fra en uges skiferie i Orsa i Sverige, som ligger ca. 700 km nord for Helsingborg. Jeg har været i Orsa mange gange før. Mens jeg var deroppe, gik det op for mig, at det var 10 år siden jeg havde været på skiferie sidst. Dagene blev brugt ude i skisporene på langrendsski, mens jeg fik lidt foto tid omkring solnedgang. Jeg havde en rigtig fin uge i Orsa med alt muligt forskelligt slags vejr, men mere om det senere.

Ved solnedgangs tid tog jeg atter ski eller snesko på, og bevægede mig ud i den dybe sne væk fra skisporene for at fotografere. Jeg foretrækker at have sneskoene på mens jeg fotografere, da de lange ski ofte kom i karambolage med benene på stativet. Men de gange jeg gerne ville et stykke væk fra hytten, valgte jeg nu alligevel skiene, da det er mere bekvemt og hurtigere til transport.

Billederne her viser tre meget forskellige solnedgange. Der er en del tæt nåletræsbevoksning deroppe, men jeg prøvede at finde nogle lokationer hvor der er lidt mere åbent mens jeg fotograferede. De to første billeder er taget forskellige steder ved Rädsjön, som her er fuldstændig dækket af is og sne. Det sidste billede er taget i et myr område tæt ved søen. Jeg har brugt forskellige graduerede filtre mens jeg tog billederne, da himlen generelt var lysere end forgrunden.

Billeder fra vinterlandskabet

Vinteren kom til Danmark i sidste uge med frostgrader og snefald. I Farum har der været frost det meste af ugen. Vind har der ikke været noget af, så jorden er hvid, og sneen ligger stadig på træernes grene og pynter. Det er ikke fordi der ligger store mængder sne, bare et par centimeter, men det gør en kæmpe forskel. Hele landskabet lyser op på en helt speciel måde, og alle lydene bliver anderledes. Jeg drages af sneen og kulden, og det er som om landskabet inviterer mig ud for at opleve lyset, lydende of naturen.

I weekenden fik jeg endelig lidt tid til at gå ud og tage nogle billeder i skoven tæt på hvor jeg bor. Jeg havde ivrigt ventet flere dage, hvor all dagligdagens gøremål havde forhindret mig i at komme ud.

Jeg ville gerne ville skabe lidt bevægelse i billederne, så jeg havde brug for en lidt lang lukkertid på omkring 1/4 – 1/2 sekund. Dette er faktisk svært at åbne i et snedækket landskab selv om det er overskyet, da sneen lyser så meget op. Derfor er alle billederne er taget i tusmørket. Jeg var ude både morgen og eftermiddag, for at få mest muligt tid ude i det rette lys.

Vintervejr

Termometeret viste plus, mens store vattede snefnug af tøsne dalede lydløst ned fra himlen, og lagde sig som en tung dyne hvid over landet. Sneen var fugtig, og rundt omkring i haverne trillede børn ivrigt store snemænd.

Tø blev til frost, som blev til tø og nu frost igen. Sneen ændrede konsistens, og ligger nu som et hårdt islag mange steder. Det foranderlige vejr skabte smukke isformationer på træer og buske.

Solen fortrængte nogle dage de tunge grå skyer og lyste landskabet yderligere op. Men selv på en overskyet dag er en snedækket landskab meget lysere og mere indbydende end grå vinterdag uden sne.

Landmannalaugar

Landmannalaugar er et fantastisk naturområde i højlandet i den sydlige del af Island. Området er geotermisk aktivt og mest kendt for de mangefarvede rhyolite bjerge og sorte lava marker. Bjerge i gullige, rødlige, blålige og lilla nuancer blandes med intens grøn mosbevoksning, og hvis man ikke kommer alt for sent på sæsonen, er der stadig klatter af sne spredt på bjergene. Grundet en dårlig vejrudsigt var jeg kun lidt over 24 timer i dette fantastiske område, men kommer jeg tilbage til Island, er dette det første sted jeg vil besøge igen, og denne gang i egen 4-hjulstrækker med mindst en uge til rådighed. I løbet af de 24 timer fik jeg dog vandret 20+ kilometer og kun sovet 3-4 timer.

Det er kun muligt at kører op til Landmannalaugar i 4-hjulstrækker og helst en af den høje type, da der flere steder er flodkrydsninger, som kan være ret dybe. Det er også muligt at tage en bus derop, hvilket jeg gjorde, da den lejede Skoda ikke ville kunne klare turen, plus man kan få store bøder, hvis man kører på de såkaldte F-veje i lejebiler.

Teltpladsen i Landmannalauger er ikke den bedste jeg har prøvet. Det er enten muligt at slå teltet op på et hårdt grus underlag, som er relativt tørt, eller på mindre græsområder som er ret fugtige. Jeg valgte det bløde græs og håbede på at teltbunden ville holde tæt, hvilket den heldigvis gjorde. Der er også mulighed for at sove i en hytte på sovesal, men der skal man eftersigende booke flere måneder i forvejen.

Hvidt i hvidt

Tåge og sne. Forgrund og baggrund smelter sammen og indrammer billedelementer i hvidt. Det er umuligt at se horisont linjen, og alt svæver i et udefineret hvidt landskab. Et lille træ stikker op af sneen, men hvor starter og slutter det? Grenspidserne er dækket af nyfaldet puddersne, og det får det hele til at virker endnu mere drømmeagtigt. Min stedsans forsvinder.

Jeg beslutter at eksperimentere med abstrakte former i det sne og tåge dækkede landskab. Jeg zoomer og tilter kameraet mens lukkeren er åben for at få træerne til at falde endnu mere i med det sceneriet.