Skildpadder ved Marsa Abu Dabbab

Her er et par billeder mere fra min tur til Rødehavet i december. Jeg brugte en eftermiddag på en tur til Marsa Abu Dabbab, som er kendt for skildpadder og en dugong. Dugongen har vist ikke været der i flere år, men skildpadderne skuffede ikke. Vi kørte i en lille bus fra Shagra til Marsa Abu Dabbab, hvilket tog omkring 20 minutter.

Selve området ved Marsa Abu Dabbab er ikke så interessant, der er en del flere turister og store resorts ved stranden, men det er let at gå i vandet med udstyret, og jeg fik et fint og anderledes dyk.

Det var en hårdt dyk, hvor vi afdækkede hele området med ålegræs ved at svømme zigzag frem og tilbage, mens vi kiggede efter skildpadder og andre større dyr. Jeg tror vi så 6-7 store havskildpadder, som alle spiste af ålegræsset. Det er nogle utroligt store dyr, som er virkelig fascinerende at kigge på. De var ret lige glade med dykkere, flere gange var jeg nød flytte mig for at skildpadderne ikke bare svømmede ind i mig.

Skorpionfisk skifter farve

I december var jeg ved Rødehavet en uge. Det var fantastisk at nyde det dejlig varme vejr, og dykke i det blå klare vand igen. Det meste af ugen brugte jeg ved husrevet i Shagra, men jeg var også på en en dags tur ud til Dolphin House, hvor jeg havde to fine dyk.

Specielt på andet dyk fik jeg lejlighed til at tulle rundt og tage en masse billeder, blandt de meget smukke revformationer og koraller. Mens jeg svømmede rundt og kiggede efter kompositioner, fik jeg øje på en skorpionfisk under et udhæng. Jeg fik taget et par billeder af den i miljøet. Den faldt ret godt i, og var nogenlunde samme farve som store dele af revet, sådan lidt brunlig-lyresød. Men pludselig mens jeg ligger der of tager billeder skifter den farve til en orange-rødlig farve. Billedet bliver med ét helt anderledes, da det orange farve er en flot kontrast til det blå vand.

Jeg har tidligere set masser af skorpionfisk i flere forskellige farve, lidt ligesom vores hjemlige ulke, men jeg har aldrig før oplevet de skifter farve for næsen af mig.

NNPC

Her i weekenden blev resultaterne for NNPC (Nordic Nature Photo Contest) 2022 offentliggjort, og jeg var så heldig at få en 3. plads i nærbillede kategorien, med mit billede af en Ulk der er ved at spise en skrubbe. Billedet er taget på et dyk ved Tisvildeleje strand. Corona-situationen gjorde desværre at priscerimonien i Oslo blev aflyst, men de mange flotte vinder fotos kan ses her.

Strand splits

Jeg har de sidste par måneder brugt et par morgener ved stranden, og taget split billeder af tang og revlerne i sandet. Det er involveret en del eksperimentering for at få grejet til at fungere optimalt, men der er da kommet en lille billedserie ud af det, som kan ses her.

Jeg har besøgt stranden på nogle meget forskellige morgener. Ofte er jeg gået efter forholdvis stille vejr uden så meget vind, og hvis der har været vind var det fralandsvind, for at undgå alt for meget røre i vandet.

Nogle morgener har det været klart, og nattefrosten havde været på spil. Det gjorde, at det lave vand var som en slush ice opløsning med tynde iskrystaller.

Andre morgener har der været fantastisk farverige skyer, der blev oplyst i solens første stråler, hvilket har givet en helt anden stemning i billederne.

Det eneste sted jeg sådan for alvor har frosset, var fødderne. Efter at have gået rundt i det kolde vand i en time til halvanden, ofte siddende på hug, så kunne fødderne ikke klare mere kulde. Ellers havde jeg tørdragt på og en masse varmt tøj på indenunder, så det var en fin tør og lun oplevelse.

Billederne er taget på mellem 20-70 cm vand, hvor tangen findes rundt omkring i fine totter. Jeg vil tro der er tale om blæretang i de fleste tilfælde, men jeg synes blærerne mangler på flere af billederne. De sidste eksemplarer her, var ikke i så god stand længere.

Badebro med is

Nu er kulde, frost, sne og is desværre væk for denne gang, og det virker som om foråret er på vej. Men inden vinteren forsvandt fra Danmark nåede jeg lige en tur i vandet med kameraet, og legede lidt ved is-formationerne på badebroen i Helsingør.

Jeg ankom til Tryggerdammen lige lidt før solen stod op. Men hvad jeg ikke lige havde regnet med denne kolde morgen, var vinterbadere. Der må have været midst 20 i løbet af den time jeg lå i vandet. Men jeg tror det lykkedes at komme hjem uden en eneste nøgen vinterbader på billederne.

Det var også lidt en sjov oplevelse, fordi der for anden gang i mit liv, var nogen, der troede jeg var en sæl. Jeg lå nede i vandet, og et par vinterbadere kom gående oppe på broen, og så kunne jeg høre den ene af dem sige: “Hov, der ligger en dykker i vandet, jeg troede lige det var en sæl.” Første gang nogen troede jeg var en sæl, var da jeg lå og fotograferede splitshots af isbjerge på Grønland i 2012.

Vandet omkring broen var koldt. Faktisk så koldt at der var isflager i vandet omkring bropillerne. Det var en lidt underlig fornemmelse at svømme rundt med hovedet nede, da iskrystallerne ramte mine kinder og stak dem. Det kan nok lidt sammenlignes med en tynd slush ice opløsning.

Lidt mere om ulke

Vinden har været i sydøst eller øst et godt stykke tid nu, hvilket gør at stranden i Tisvilde er i læ, og dermed er Tisvildeleje strand et fantastisk sted at dykke. Den eneste er ulempe er alt det sand jeg får slæbt med hjem i udstyret. Stenrevet et stykke fra kysten er spændende at kigge på. Det vrimler med dyr og alger i forskellige farver, og bare man kigger rundt omkring stene finder man noget at studerer nærmere.

En af de ting jeg ser rigtig meget i øjeblikket, er ulke. Ulke er ikke ligefrem smukke fisk. De har stort hoved, en meget stor mund og pigge flere steder. Ulke kan blive op til omkring 40 centimer lange. Dem jeg ser er dog oftest 20-30 centimeter vil jeg tro. Ulken lever på havbunden og er ikke nogen særlig god svømmer. Den ligger på lur i sandet og venter på noget spiseligt dukker op. De er nærmest altædende, og tager hvad end der kommer inden for rækkevidde.

Der er både sandfarvede/lysebrune ulke, de helt røde ulke, mere brunlige ulke, og ulke der har lidt af hver farve. De ligger oftest helt stille på bunden eller på sten, og er ret ligeglad med jeg stikker et kamera tæt på dem. Ulke er godt camoufleret og falder ofte helt i med overgivelserne. De er røde ulke er dog ret lette at spotte på sandbunden.

Når man kommer helt tæt på, er ulkene faktisk ret smukke. Specielt deres finder har nogle flotte farver og et fint mønster. Men også omkring øjet er der flotte mønstre.

En stor mundfuld

Denne ulk har virkelig fået munden fuld, måske lidt for fuld. Den havde fanget en skrubbe, som stadig stak i hvert fald halvvejs ud af ulkens mund. De fyldige læber var krænget ud over fladfiskens krop, og her kan man virkelig se hvordan ulkens mund har en mulighed for at udvide sig ud omkring byttet.

Billedet tog jeg sidste weekend ved Tisvildeleje strand. Det var et fantastisk dyk med en sigt på over ti meter, hvilket er det bedste jeg nogensinde har oplevet i Danmark.

Ribbegopler

For måneds tid siden var der rigtig mange ribbegopler ved Danmarks kyster. Billederne her er taget ved Tisvildeleje strand, men jeg så også masser ved Helsingør i samme periode. Det var lidt som at svømme rundt i en suppe af ribbegopler, hvor end jeg lyste hen med min lygte kunne jeg se masser af dem. Jeg synes ribbegoplerne er ret smukke. I lygtens skær oplyses de pulserende cilier ned ad siderne, hvilket får det til at se ud som om, at alle regnbuensfarver bevæger sig rundt langs ribberne.

Jeg synes det er lidt svært at artsbestemme ribbegopler, men der er formegentlig tale om dræbergopler, Mnemiopsis leidyi. Mnemiopsis leidyi er en invasiv art, det vil sige at den oprindeligt ikke hørte hjemme i de danske farvande. Den er formentlig blevet introduceret med ballastvand fra store skibe omkring 2007. Da dette skete i Sortehavet i 1980’erne blev fiskebestandene slået helt i bund, fordi dræbergoplerne kost består af zooplankton og fiskeyngel, så trods navnet er dræbergoplerne ikke farlige for mennesker. Selvom der er dræbergopler i Danmark, har de dog ikke totalt ødelagt fiskebestandende som det skete i Sortehavet.

Fjæsing i sandet

Fjæsingen er Danmarks giftigste fisk. Den har giftpigge mellem hovedet og rygfinnen samt på gældelåget. Om dagen ligger fjæsingen ofte begravet i sandet, med kun øjne og mund stikkende op, og resten af kroppen skjult. Fjæsingen har aflang krop, og et kraftigt underbid, og den er mest almindelig på 4-10 meters vand.

20200711-_MG_8304

Men faktisk er fjæsingen også en af Danmarks flotteste fisk med den grøn-blå metalliske marmorering ned langs siden. Nogle gange ligger fjæsingerne stille i sandet, og det er let at komme tæt nok på og fotografere dem. Andre gange har jeg oplevet, at de holdt corona afstand, og svømmede væk hver gang jeg nærmede mig med kameraet. Men her er et par billeder, jeg har fået af dem på de sidste par dyk.

20200603-_MG_8122

Rejer ved Tisvildeleje strand

Tisvildeleje strand er et super stranddyk. Specielt på det lave vand på 1-3 meters dybde er der rigtig meget at se. Sandbunden er stribet fra bølgernes bevægelser, og på sandbunden vrimler det med små fladfisk. På lidt dybere vand er der også maser af større fladfisk. Der er også områder med små og store sten, og på disse sten gror diverse alger i mange forkskellige farver. I algerne lever en del rejer, som er ret sjove at fotografere. De er mest gennemsigtige, men har nogle farverige striber både på ben og ned langs kroppen. De har det med at svømme/hoppe væk når kameraet kommer tæt på, men det lykkedes da at få et par billeder af dem.

20200603-_MG_805920200603-_MG_806020200603-_MG_8142