Tilbage til Tormaj

I juleferien besøgte jeg igen Tormaj strand ved Haderslev. Forholdene var meget anderledes end sidst jeg var der. I efteråret var der kraftigt østenvind, hvilket resulterede i højvande og bølger, der kontinuerligt rullede ind mod stranden. Jeg var dernede to morgenen i denne omgang, og morgenerne var hver især helt forskellige fra hinanden. Noget af det jeg virkelig elsker ved at fotografere ved kysten er, at selvom jeg kommer de samme steder igen og igen, ændrer forholdene sig konstant, så billederne bliver altid helt forskellige. De motiver jeg vælger en dag er helt anderledes dagen efter eller eksisterer måske slet ikke længere.

Foggy morning at Tormaj beach, Haderslev, Denmark

Første morgen var helt vindstille, og det støvregnede en smule. Tåge og dis lå langs kysten og indhyllede trætoppene oppe langs skrænten. Sigten var meget begrænset, som jeg gik på den stenede strand. Selvom der ingen vind var, var der en del bølger der ramte kysten, og vandet bevægede sig rundt bland stenene. Der var ingen farver fra solopgangen, alt blev i de grå nuancer, men omkring en halv time efter solopgang begyndte det at regne kraftigt, så jeg besluttede at pakke sammen og smutte hjem.

Sunrise at low tide at Tormaj beach, Haderslev, Denmark

Jeg kom tilbage to dage senere. Vejrudsigten havde lovet sol denne morgen, det eneste i hele juleugen, men der var også chance for regn. Da jeg kom ned til stranden, var det klart med enkelte skyer ude i horisonten. Det var vindstille, og vandet var nærmest fladt, kun enkelte krusninger gjorde vandoverfladen ret mørk. Men det mest bemærkelsesværdige var den lave vandstand. De sten jeg fotograferede i efteråret var omkring fem meter oppe på stranden, sammenlignet med i vandkanten sidst. Den lave vandstand blotlagde sten, der normalt er dækket af vand. Disse sten var bevokset af grønne alger og rurer. Kort efter jeg ankom kom et par mindre byer forbi, de gjorde solopgangs lyset helt fantastisk.

Advertisement

Detaljer fra vandkanten

Jeg kigger ofte efter landskaber med en interessant forgrund og mellemgrund og så solnedgangen i baggrunden. Men en gang imellem får jeg kigget ned, og jeg opdager nogle mægtig fine detaljer som er værd at fotografere.

Seaweed and white water hitting the beach.

Første billede er fra en tur ved Tisvildeleje strand, hvor noget tang som delvist var blevet begravet i sandet. Det mindede mig lidt hår. Hver gang en bølge kom skyllende ind blev det rodet rundt, men når vandet trak sig tilbage igen, kom det helt i orden, ligesom det lige var blevet friseret. Andet billede er også fra en tur ved stranden, hvor en lille bølge kom ind og kyssede det fine mønster i sandet og et par små sten. Den lave sol fra solopgang eller solnedgang gør at detaljerne står meget fint frem.

Sand patterns and white water hitting the beach

Det sidste billede her tog jeg en morgen efter jeg havde brugt to timer på at fotografere solopgangen og nogle klipper. Som jeg begyndte at pakke sammen og gå tilbage mod bilen opdagede jeg en masse tang der var skyllet op på land. Det var en kold morgen, og rimfrost havde lagt sig på tangen. Den hvide kant skabte et smukt omrids om tangens, og kontrasten mellem den mørke tang og de lyse kanter gør billedet meget mere interessant.

Frozen seaweed

Solopgange ved Tormaj strand

For et par uger siden tilbragte jeg weekenden i det sønderjyske, og jeg fik mulighed for at tage ned til vandet ved solopgang både lørdag og søndag morgen. Jeg kørte til Tormaj eller Tomaj strand, begge stavemåder findes på vejskiltene i området.

Sunrise at Tormaj strand, Haderslev, Denmark. An old piece of tree had fallen to the rocky beach.

Egentlig havde jeg tænkt mig at tage snorkeludstyret med, da jeg mange gange har været ved Tormaj strand, og kigget med længsel ud på det klare stille vand. Men jeg tjekkede heldigvis vejrudsigten inden vi kørte hjemmefra, og der blev lovet 10-15 meter i sekundet fra øst. Tormaj strand ligger ved Haderslev og ud til østkysten, så med sådan en kraftig pålandsvind ville der helt sikkert være bølger, og dermed gøre det helt uegnet til snorkling.

Rocks on the beach at Tormaj strand, Haderslev, Denmark at sunrise.

I stedet pakkede jeg kamera stativ, vidvinkelsobjektivet og diverse filtre. Tidligt om morgen ringede min alarm på telefonen, jeg kravlede hurtigt ud af sengen og fik tøj på. Jeg listede ud til bilen og kørte de circa ti kilometer ned til stranden. En hård vind stod ind på stranden, og bølgerne brusede og ramte den stenede kyst. Vinden havde presset vand ind i fjorden, så der var højere vandstand end jeg ellers kan huske derfra. Desværre havde jeg glemt mine gummistøvler hjemme i Farum, så jeg fik våde sko og fødder af at gå nede på stranden, og stå i vandkanten med kameraet på stativ.

Sunrise at Tormaj strand, Haderslev, Denmark. An old piece of tree had fallen to the rocky beach.

Alle billederne er taget med den relativt nye Canon RF 14-35 f/4 objektiv. På 14 og15 mm er der en del vignetering hvis ikke man slår lens correction til, men generelt er jeg ret glad for objektivet, der også er mindre end min tidligere 16-35. Jeg har også brugt et nisi gradueret ND filter, hvilket dog var lidt problematisk at placere korrekt på grand af det kraftige lys fra solen, og den ellers list mørke kyst. Men alt i alt et par fantastiske morgener ved vandet, hvor bølgerne brusede og vinden hylede om ørene på mig.

Rocks on the beach at Tormaj strand, Haderslev, Denmark at sunrise.

Avnø

En weekend i starten af maj overnattede jeg i telt ved Avnå med familien. Foråret var for alvor i gang, træerne var lysegrønne, og det var fantastisk at være udendørs hele weekenden i den friske luft. Det var stadig køligt specielt efter solen var gået ned, men jeg nød at sidde og varme mig ved bålet. Avnø er også kendt for sæler, men jeg så dem kun i kikkerten, ligge uden på de store sten i fjorden.

Omkring solnedgang fik jeg lov til at gå en lille tur med kameraet nede ved vandet. Den fugtige del af sandstranden var fyldt med sandormenes karakterisk efterladenskaber, som udgjorde en fin forgrund på billederne. Sandormene lever i u-formerede gange nede i sandet. Her suger de sand ind i den ene ende, og ud af den anden ende kommer de fine sandpølser.

Naturens kunstværker på stranden

Tidevandet havde dannet små vandløb på stranden, som nu igen løb ud mod havet. Strømmen i vandet legede kunstner og dannede smukke mønstre i sandet, mens krusningerne på vandoverfladen fangede solens lys.

Lidt længere nede af stranden var endnu en lille tidevandsbæk på vej ud i havet. De sidste stråler fra solen oplyste vandet og sandet i orange nuancer, mens skyggerne nærmest blev violette.

Jeg nyder virkelig at gå på stranden og se på alle de kunstværker, som naturens kræfter skaber. Jeg må snart afsted igen.

Strand splits

Jeg har de sidste par måneder brugt et par morgener ved stranden, og taget split billeder af tang og revlerne i sandet. Det er involveret en del eksperimentering for at få grejet til at fungere optimalt, men der er da kommet en lille billedserie ud af det, som kan ses her.

Jeg har besøgt stranden på nogle meget forskellige morgener. Ofte er jeg gået efter forholdvis stille vejr uden så meget vind, og hvis der har været vind var det fralandsvind, for at undgå alt for meget røre i vandet.

Nogle morgener har det været klart, og nattefrosten havde været på spil. Det gjorde, at det lave vand var som en slush ice opløsning med tynde iskrystaller.

Andre morgener har der været fantastisk farverige skyer, der blev oplyst i solens første stråler, hvilket har givet en helt anden stemning i billederne.

Det eneste sted jeg sådan for alvor har frosset, var fødderne. Efter at have gået rundt i det kolde vand i en time til halvanden, ofte siddende på hug, så kunne fødderne ikke klare mere kulde. Ellers havde jeg tørdragt på og en masse varmt tøj på indenunder, så det var en fin tør og lun oplevelse.

Billederne er taget på mellem 20-70 cm vand, hvor tangen findes rundt omkring i fine totter. Jeg vil tro der er tale om savtang i de fleste tilfælde. De sidste eksemplarer her, var ikke i så god stand længere.

Et træ på klinten

Nu har jeg igen besøgt Møns klint. Men denne gang var det anderledes. Tidligere har jeg mest været der om foråret og sommeren, men nu blev det til et vinter besøg. Det blæste fra øst alle dage, så det var koldt at gå nede på stranden.

De sidste par år har jeg lagt mærke til et dødt nedstyrtet træ der hang ud over klinten en 5-10 meter over stranden. Det er dog første gang jeg tænkte over at bruge træet i kompositionerne. På billederne ser det nærmest ud som en mindre gren, men helt lille er det nu ikke.

De tre billeder her er ret forskellige. Det første er taget kort efter solnedgang, hvor fuldmånen stod op ud over vandet. Det andet billede er taget samme eftermiddag, som jeg fik bevæget mig lidt længere nordpå. Med det tredje billedet har jeg forsøgt at få et mere grafisk udtryk frem, ved kun at vise træet og mønstrene i klinten.

Stjerner ved Stevns Klint

Jeg kiggede ud over kanten ved Gammel Højerup kirke, og en stor fuldmåne oplyste den ellers mørke himmel og vandet ud for kysten. Jeg kunne høre bølgernes brusen, som de slog ind mod stenene på stranden og klinten. For hvert bølgebrus kunne jeg høre alle stenene rasle som vandet rullede dem først ind på stranden og så ud igen. Jeg kiggede ned og kunne ane den hvide klippe under mig. Efter kort at have nydt udsigten begav mig ned af trapperne. Fuldmånen lyste trinene så meget op, at jeg ikke rigtig havde brug for at tænde min pandelygte mens jeg gik ned til vandet.

Da jeg kom ned på stranden kunne jeg se, at det stadig var ret højvandet. Heldigvis havde jeg gummistøvler på, så jeg kunne gå igennem et område hvor bølgerne kom helt op til klinten, hvorefter der var fin stenstrand at gå på. Fuldmånen lyste klinten op, og det føltes slet ikke som sen aften eller nat.

Egentlig ville jeg gerne have fotograferet stjerner på en mørk himmel ved klinten, men den aften jeg havde til rådighed, var der altså fuldmåne. Så det blev nogle lidt anderledes billeder end jeg havde forestillet mig, men jeg synes egentlig det blev et spændende og lidt surrealistisk resultat. Klinten er oplyst som om det var dag, men resten af himlen er noget mørkere end et dagsbillede, og stjernerne kan lige anes. Alle billederne er taget ved blænde f/2.8, 20 sekunders lukketid og ISO 800.

Morgener på Møn

Jeg har lige tilbragt en forlænget Kristi himmelfarts ferie på Møn. Møns Klint er et af mine absolut favoritsteder i Danmark, et sted hvor Danmark virkelig kan vise et af naturens vidundere frem.

20190601-_MG_1887

Jeg har været der mange gange før, også ved solopgang. Men på denne tur var det første gang, jeg havde mange morgener i træk nede på stranden. Hver morgen var smuk på sin egen måde, og bød på vidt forskellige forhold.

20190531-_MG_1371

Første morgen var noget blæsende, og solopgangsfarverne var der kun ganske kort. Næste morgen var der helt vindstille, og tågen lå omkring toppen på klinten. Sidste morgen var igen næsten vindstille, men denne morgen var der dog kun sporadisk skydække, som blev farvet smukt i solopgangen. På vindstille morgener får man efter min mening de bedste forhold til fotografering, da vandet her reflekterer mere af lyset fra solopgangen, og dermed bliver helt lyst at se på. Det gør eksponeringerne mere homogene, og man slipper i nogle tilfælde helt for at bruge ND filtre. Jeg har dog brugt soft edge gradueret ND filtre på de fleste af disse billeder.

20190529-_MG_0596

På denne årstid skal man tidligt op for at se solopgangen. Mit vækkeur ringede klokken 3:30. Det var meget fristende at blive liggende i sengen, men jeg skyndte mig op og kom ud af døren. Solopgangen var ca. klokken 4:35, så jeg havde lige lidt tid til at gå langs stranden og finde motiverne.

20190601-_MG_1896

Det gode ved disse meget tidlige morgener er at man nærmest aldrig møder andre, man kan bare gå og nyde naturen og være totalt tilstede i nuet.