Vinterskred ved Møns Klint

I løbet af denne vintersæson har der været tre ret store skred ved Møns Klint. I januar skete de første to skred ved Sommerspirpynten og Forchhammers Pynt. Skredet ved Sommerspirpynten var det største i 17 år, og det har skabt en halvø af kridt og mudder, der breder sig circa 200 meter i vandet. Noget af denne halvø ses på billedet her. Stranden er helt hvid at se ned på, og der er dannet mindre turkise søer i halvøen. Der er også faldet træer med ned fra klinten. Nogle af disse er landet så de ser ud som om de står op, mens andre ligger på stranden eller i vandet. Da jeg var der, var der massevis af skarver på den lyse strand, og enkelte af dem svømmede rundt i den turkise sø. Farverne fik det hele til at minde om et tropisk ø paradis, hvor fuglene var strand- og badegæster.

I februar skete der så endnu et nyt stort skred, denne gang mellem Freuchens Pynt og Græderen. Efter at havde hørt om dette tredje skred besluttede jeg besøge klinten. Det var heldigvis en dag med smukt vejr, og det var utrolig flot at gå oppe i klinteskoven mellem de nøgne bøgetræer og se ned på skredene. Det smukkeste af det hele var dog næsten farven på vandet. På grund af skredene er en masse kalk og mudder opløst eller opslæmmet i vandet, og dette giver det en helt utrolig smuk turkis farve. Helt inde ved land er vandet mest mælket og lysest, og derefter er der en gradueret overgang til mørkere turkis og til sidst blå. Jeg brugte meget tid på at fotografere vandet, og her ses det med et af de nøgne bøgetræer i forgrunden.

Sandorme

Tidevandet i Vadehavet har en kolossal økologisk betydning. Det skaber blandt andet en enorm produktion af orme, snegle, muslinger og krebsdyr i de store vadeflader, som bliver blotlagt under lavvande. Tidevandet fører to gange i døgnet næring i form af plankton ind over det blotlagte eller lavvandede områder, hvilket fører store mængde af føde med, til dyrene der lever her.

En af de mest genkendelige ting at se i vadefladerne er de små pølse lignende toppe af sand, som skaber nogle helt utrolige mønstre på stranden og i det lave vand. Sandpølsetoppene bliver produceret af sandormene, som i Vadehavet findes i den højeste koncentration i Danmark, op mod 70 sandorme per kvadrat meter. Sandormen er en havbørsteorm på 15-20 centimer, som lever i et U-formet rør 15-20 centimeter nede i sandbunden. Her ligger de forholdsvis godt beskyttet og suger vand, sand og plankton ind i den ene ende og skider de ufordøjede sandrester ud i den anden ende i form af de let genkendelige sandpølser. På et tidspunkt under fotograferingen af stranden, opfattede jeg en lille bevægelse, og fokuserede dernæst min opmærksomhed der. Jeg så en sandpølserne blive dannet lige foran mine øjne, men sandormen kom altså ikke op.

Den store koncentration af blandt andet sandorme er enormt vigtig for de 10-12 millioner trækfuglene som hvert forår og efterår stopper i Vadehavet på vej mellem ynglesteder i nord og overvintringstederne sydpå. Vadehavet er trækfuglenes fyldte resteplads spisekammer, som bugner af lækkerbiskner. Sandorme er blandt andet på menuen for storspoven, som kan med sit lange næb kan få fat i dem nede i sandbunden.

Måneskin på stranden

Efter det fantastiske nordlys i slutningen af februar, er jeg begyndt at kigge lidt mere efter det i diverse apps. En aften i begyndelsen marts så det ud som om der var en lille chance, så jeg kørte mod nordkysten af sjælland igen. Som jeg steg ud af bilen og kastede blikket ud over vandet, var det som om en svag projektør oplyste himlen. Jeg nåede ikke at få et billede af det, men det var en nordlys. Jeg så billeder andre havde taget af det senere, men der kom desværre ikke mere denne aften.

Men nordlyset var ikke det eneste der oplyste himlen og stranden denne aften. Det var dagen før fuldmåne, og stranden var næsten badet i lys. Jeg gik langs stranden og lyttede til bølgerne der rullede ind. Det føltes slet ikke som nat. Jeg fandt en stor sten et vandkanten, som jeg synes ville være en god forgrund, sammen med bølgerne som rullede ind. Jeg tog en del skud af scenen, her er både en version i farve og en i sort/hvid. Jeg kan godt lide den måde de lyse bølger leder blikket ind i scenen. Hvis det ikke var på grund af stjerne på himlen lignede billeder på bagsiden af mit kamera dagslysbilleder, sådan en smule surrealistisk. Jeg har gjort dem en smule mærker i lightroom, så det lidt mere fremstår som nat, Jeg kan dog ikke helt blive enig med mig selv om, om jeg bedst kan lide farve eller sort hvis versionen.

Tilbage til Tormaj

I juleferien besøgte jeg igen Tormaj strand ved Haderslev. Forholdene var meget anderledes end sidst jeg var der. I efteråret var der kraftigt østenvind, hvilket resulterede i højvande og bølger, der kontinuerligt rullede ind mod stranden. Jeg var dernede to morgenen i denne omgang, og morgenerne var hver især helt forskellige fra hinanden. Noget af det jeg virkelig elsker ved at fotografere ved kysten er, at selvom jeg kommer de samme steder igen og igen, ændrer forholdene sig konstant, så billederne bliver altid helt forskellige. De motiver jeg vælger en dag er helt anderledes dagen efter eller eksisterer måske slet ikke længere.

Første morgen var helt vindstille, og det støvregnede en smule. Tåge og dis lå langs kysten og indhyllede trætoppene oppe langs skrænten. Sigten var meget begrænset, som jeg gik på den stenede strand. Selvom der ingen vind var, var der en del bølger der ramte kysten, og vandet bevægede sig rundt bland stenene. Der var ingen farver fra solopgangen, alt blev i de grå nuancer, men omkring en halv time efter solopgang begyndte det at regne kraftigt, så jeg besluttede at pakke sammen og smutte hjem.

Jeg kom tilbage to dage senere. Vejrudsigten havde lovet sol denne morgen, det eneste i hele juleugen, men der var også chance for regn. Da jeg kom ned til stranden, var det klart med enkelte skyer ude i horisonten. Det var vindstille, og vandet var nærmest fladt, kun enkelte krusninger gjorde vandoverfladen ret mørk. Men det mest bemærkelsesværdige var den lave vandstand. De sten jeg fotograferede i efteråret var omkring fem meter oppe på stranden, sammenlignet med i vandkanten sidst. Den lave vandstand blotlagde sten, der normalt er dækket af vand. Disse sten var bevokset af grønne alger og rurer. Kort efter jeg ankom kom et par mindre byer forbi, de gjorde solopgangs lyset helt fantastisk.

Detaljer fra vandkanten

Jeg kigger ofte efter landskaber med en interessant forgrund og mellemgrund og så solnedgangen i baggrunden. Men en gang imellem får jeg kigget ned, og jeg opdager nogle mægtig fine detaljer som er værd at fotografere.

Første billede er fra en tur ved Tisvildeleje strand, hvor noget tang som delvist var blevet begravet i sandet. Det mindede mig lidt hår. Hver gang en bølge kom skyllende ind blev det rodet rundt, men når vandet trak sig tilbage igen, kom det helt i orden, ligesom det lige var blevet friseret. Andet billede er også fra en tur ved stranden, hvor en lille bølge kom ind og kyssede det fine mønster i sandet og et par små sten. Den lave sol fra solopgang eller solnedgang gør at detaljerne står meget fint frem.

Det sidste billede her tog jeg en morgen efter jeg havde brugt to timer på at fotografere solopgangen og nogle klipper. Som jeg begyndte at pakke sammen og gå tilbage mod bilen opdagede jeg en masse tang der var skyllet op på land. Det var en kold morgen, og rimfrost havde lagt sig på tangen. Den hvide kant skabte et smukt omrids om tangens, og kontrasten mellem den mørke tang og de lyse kanter gør billedet meget mere interessant.

Solopgange ved Tormaj strand

For et par uger siden tilbragte jeg weekenden i det sønderjyske, og jeg fik mulighed for at tage ned til vandet ved solopgang både lørdag og søndag morgen. Jeg kørte til Tormaj eller Tomaj strand, begge stavemåder findes på vejskiltene i området.

Egentlig havde jeg tænkt mig at tage snorkeludstyret med, da jeg mange gange har været ved Tormaj strand, og kigget med længsel ud på det klare stille vand. Men jeg tjekkede heldigvis vejrudsigten inden vi kørte hjemmefra, og der blev lovet 10-15 meter i sekundet fra øst. Tormaj strand ligger ved Haderslev og ud til østkysten, så med sådan en kraftig pålandsvind ville der helt sikkert være bølger, og dermed gøre det helt uegnet til snorkling.

I stedet pakkede jeg kamera stativ, vidvinkelsobjektivet og diverse filtre. Tidligt om morgen ringede min alarm på telefonen, jeg kravlede hurtigt ud af sengen og fik tøj på. Jeg listede ud til bilen og kørte de circa ti kilometer ned til stranden. En hård vind stod ind på stranden, og bølgerne brusede og ramte den stenede kyst. Vinden havde presset vand ind i fjorden, så der var højere vandstand end jeg ellers kan huske derfra. Desværre havde jeg glemt mine gummistøvler hjemme i Farum, så jeg fik våde sko og fødder af at gå nede på stranden, og stå i vandkanten med kameraet på stativ.

Alle billederne er taget med den relativt nye Canon RF 14-35 f/4 objektiv. På 14 og15 mm er der en del vignetering hvis ikke man slår lens correction til, men generelt er jeg ret glad for objektivet, der også er mindre end min tidligere 16-35. Jeg har også brugt et nisi gradueret ND filter, hvilket dog var lidt problematisk at placere korrekt på grand af det kraftige lys fra solen, og den ellers list mørke kyst. Men alt i alt et par fantastiske morgener ved vandet, hvor bølgerne brusede og vinden hylede om ørene på mig.

Avnø

En weekend i starten af maj overnattede jeg i telt ved Avnå med familien. Foråret var for alvor i gang, træerne var lysegrønne, og det var fantastisk at være udendørs hele weekenden i den friske luft. Det var stadig køligt specielt efter solen var gået ned, men jeg nød at sidde og varme mig ved bålet. Avnø er også kendt for sæler, men jeg så dem kun i kikkerten, ligge uden på de store sten i fjorden.

Omkring solnedgang fik jeg lov til at gå en lille tur med kameraet nede ved vandet. Den fugtige del af sandstranden var fyldt med sandormenes karakterisk efterladenskaber, som udgjorde en fin forgrund på billederne. Sandormene lever i u-formerede gange nede i sandet. Her suger de sand ind i den ene ende, og ud af den anden ende kommer de fine sandpølser.

Naturens kunstværker på stranden

Tidevandet havde dannet små vandløb på stranden, som nu igen løb ud mod havet. Strømmen i vandet legede kunstner og dannede smukke mønstre i sandet, mens krusningerne på vandoverfladen fangede solens lys.

Lidt længere nede af stranden var endnu en lille tidevandsbæk på vej ud i havet. De sidste stråler fra solen oplyste vandet og sandet i orange nuancer, mens skyggerne nærmest blev violette.

Jeg nyder virkelig at gå på stranden og se på alle de kunstværker, som naturens kræfter skaber. Jeg må snart afsted igen.

Strand splits

Jeg har de sidste par måneder brugt et par morgener ved stranden, og taget split billeder af tang og revlerne i sandet. Det er involveret en del eksperimentering for at få grejet til at fungere optimalt, men der er da kommet en lille billedserie ud af det, som kan ses her.

Jeg har besøgt stranden på nogle meget forskellige morgener. Ofte er jeg gået efter forholdvis stille vejr uden så meget vind, og hvis der har været vind var det fralandsvind, for at undgå alt for meget røre i vandet.

Nogle morgener har det været klart, og nattefrosten havde været på spil. Det gjorde, at det lave vand var som en slush ice opløsning med tynde iskrystaller.

Andre morgener har der været fantastisk farverige skyer, der blev oplyst i solens første stråler, hvilket har givet en helt anden stemning i billederne.

Det eneste sted jeg sådan for alvor har frosset, var fødderne. Efter at have gået rundt i det kolde vand i en time til halvanden, ofte siddende på hug, så kunne fødderne ikke klare mere kulde. Ellers havde jeg tørdragt på og en masse varmt tøj på indenunder, så det var en fin tør og lun oplevelse.

Billederne er taget på mellem 20-70 cm vand, hvor tangen findes rundt omkring i fine totter. Jeg vil tro der er tale om savtang i de fleste tilfælde. De sidste eksemplarer her, var ikke i så god stand længere.

Lys og farver

Her er to forholdvis ens billeder fra Møns klint. De har nogenlunde samme komposition med stenene og vandet i forgrunden og klinten i baggrunden. Billederne er taget med ca. ti minutters mellemrum, og viser hvor hurtigt lys og farver ændrer sig.