Anemoner

Jeg har ikke været så hurtig til at få skrevet den sidste månedstid, så her er lidt forsinket i forhold til årstiden nogle billeder af anemoner. For et par uger siden var skovbundet i bøgeskoven dækket af en dyne af de smukkeste hvide anemoner, som virkelig fik forårshumøret frem i mig.

Anemone

Når jeg tager blomster billeder, leder jeg først efter en baggrund jeg synes kunne være fin. Derefter finder jeg en anemone, jeg kan bruge som forgrundselement, men det skal helst ikke være det element tættest på objektivet. Det er godt at have nogle andre blade eller planter foran, som kan skabe uskarpe områder, så fokus kun bliver på den enkelte anemone.

Anemone

For nylig investere jeg i det nye Canon RF 100 mm macro objektiv, så anemoner billederne her er min første test af objektivet. Det stiller lynhurtigt skarp på autofokus, men når man ligger nede i skovbundet, og ikke fokusere på den blomst tættest på, så kan det godt blive lidt forvirret som alle andre objektiver. Derfor starter jeg ofte med manuel fokus, og når jeg så har fundet kompositionen, så skifter jeg tilbage på autofokus og sætter et fokuspunkt på blomsten, og så står anemonen helt skarpt. Jeg prøvede også at lege lidt med SA control ringen, men indtil videre tror jeg mest jeg hælder til det er en gimmick. Men måske skifter jeg mening senere når jeg har leget lidt mere med det.

Advertisement

Anemoner

Marts var nogen kedelig, grå og regnfuld. Men her i april har vejret været fantastisk og foråret har meldt sin ankomst. Anemonerne titter op af skovbunden og bladene begynder så småt at springe ud. Jeg har i løbet af den sidste uge brugt en del aftener i skovbunden sammen med anemonerne, med øjet klistret til søgeren. En af dagene var der sågar en mand der råbte efter mig fordi han ville tjekke om jeg var okay. Men her kommer et par billeder fra anemoneturene.

20190409-_MG_9241

20190409-_MG_9117-2

20190413-_MG_9325-2

 

Forår!

Nu er det vist på tide at sige farvel til vinter billederne for i år og sige velkommen til foråret. Ironisk nok kom foråret tidligt til Danmark i år, da vi havde en forholdsvis mild vinter, men mine rejser de sidste par måneder har givet mig større eksponering for sne og is, hvilket derfor også har fyldt mere her. Men nu er det slut!

Mariehøne og anemone

Skovbunden i de danske skove er vagt til live, og overalt spirer foråret i farver. Et tæppe af grønt dækker de gamle nedfaldne blade fra sidste år, og spredt i det grønne viser forårsblomsterne deres farver. En rød mariehøne kravler rundt i og på anemonerne og ser ud til at nyde foråret lige så meget som mig. Mariehønen har udvalgt en enkelt blomst som bliver udforsket og undersøgt i mindste detalje. Da den omsider lader til at ville videre kniber det lidt med at finde nedgangen, så den ser ud til at ville foretage et kamikaze spring. I sidste øjeblik skifter den dog mening og kravler tilbage på blomsten, hvor den kort efter finder anemonestilken og kravler ned og videre ud i det danske forår.

Mariehøne og anemone

Forår i Brobæk Mose

Jeg færdes meget ved Gentofte Sø og Brobæk mose. I løbet af de sidste to måneder er der virkelig sket store ændringer. Anemonerne sprang ud og dækkede store dele af skovbunden og langsomt begyndte alt andet og springe ud. Nu er alt ting grønt og mange andre blomster blomstre, mens dette års tid for anemoner er slut.

Inkluderet med dette indlæg er to billeder taget i Brobæk mose. Det første billede er af en hvid anemone (Anemone nemorosa). Billedet er taget med et 100 mm macro objektiv med 68 mm extension tubes. Dette gør man kan fokusere meget tættere på, men dybdeskarpheden bliver også mindre. (1/200 sek, f/5, iso 400).

Hvid Anemone

Det andet billede er af en engnellikerod (Geum rivale). Dette er også taget med et 100 mm macro objectiv, men denne gang har fokus været hele planten og at få adskilt denne fra omgivelserne så der ikke er nogen forstyrrende elementer i billedet. (1/100 sek, f/3.5, iso 250).

Geum rivale