I uge 9 pakkede jeg bilen og kørte sammen med familien de lidt over 700 km nordpå til Orsa Grönklitt i Sverige. Dette er et sted, jeg er kommet siden jeg var barn og, som altid bringer gode minder frem. Det blev en uge med sne, tåge, rimfrost og tøvejr. Igen i år valgte jeg langrendskiene til at komme rundt og se landskabet med kamera udstyr i rygsækken. Når jeg tager billeder i et snedækket landskab, overeksponerer jeg omkring et helt blændetrin. Kameraets autoeksponering vil sigte efter 15% gråt i hele billedet, og hvis man ikke kompensere for dette i et meget lyst snedækket landskab, vil sneen se grålig og kedelig ud, og billederne vil virke for mørke.
Jeg var så heldig at det var tåget flere formiddage i løbet af ugen, så det var perfekt fotovejr. Tåge i et snedækket landskab er helt specielt. Under disse betingelser er det muligt at tage billeder, hvor horisonten helt eller delvist forsvinder. Alt ud over det primære motiv bliver hvidt, og former og kontraster træder frem i et nærmest grafisk udtryk. Her har jeg taget et billedet af et par enkle træer, jeg syntes var flotte. Det største træ er dækket med lav både på stammen og ude på spidserne af de små grene, hvilket næsten får det til at ligne blade, der blæser i vinden. Træet nærmest står og beskytter og omkranser det lille grantræ til højre.
Når tågen indhyller landskabet er det perfekt at eksperimentere med lange lukkertider og bevægelse af kameraet. Et af resultaterne kan ses på det nedenstående billede. Jeg fandt en samling af træer, jeg jeg godt kunne lide, og indstillede lukkertiden til 1/15 sekund. Derefter tog jeg en række billeder mens jeg tiltede kameraet op og ned. En del af billederne er lige til at kassere, da der enten manglede toppen eller bunden af træerne. Men dette her kunne jeg godt lide. Når jeg ser billedet, kommer jeg til at tænke på spøgelses træer. Nok delvist på grund af det uskarpe og lidt drømmende udtryk i billedet. Men måske også fordi nogle af træerne kunne være døde. Der ikke er mange nåle at se, og flere af stammer virker meget nøgne, som om de sprøde sidegrene er knækket af i et blæsevejr på et tidspunkt.
En enkelt morgen var landskabet anderledes og som fortryllet. Der var rimfrost på alle træer og buske. Hvert eneste træ var dækket af de fineste små iskrystaller, som gav dem alle et helt eventyrligt og hvidligt udseende. Nåletræerne på billedet her ser nærmest uvirkelige ud, så lyse som de fremstår. Landskabet så næsten sort/hvidt ud, men på billedet lyser de rød-brunlige træstammer op, og viser med alt tydelighed, at der er tale om et farvebillede.
Det var fantastisk at bevæge sig rundt i dette snedækkede og tågeindhyllede myrlandskab i en uges tid. Jeg nød turene på ski, og var selv glad for de billeder jeg fik med hjem.
fotofabler.wordpress.com 