Splits shots af tang og bølger

For et par år siden, brugte jeg en del vintermorgener på stranden for at tage split billeder af tang på lavt vand. (Billederne fra dengang kan ses her). Forleden morgen besluttede jeg at tage afsted igen. Det er altid interessant at se om forholdene har ændret sig siden sidst.

Jeg havde kigget på vejrudsigten aftenen før, og det så ud til der ville være en svag østenvind, hvilken betyder pålandsvind ved Nivå strand. Det er ikke optimalt, fralandsvind ville have været bedre for så ligger stranden i læ. Men jeg tænkte det ville være okay, når der kun skulle være omkring 2-3 m/s. Men vejrudsigten viste sig ikke helt at holde stik, så da jeg steg ud af bilen, ramte en ret kraftigt vind mig i ansigtet. Det var vind fra øst, så pålandsvind, og der var mange bølger ude på vandet. Vinden og bølgerne pressede også vandet ind mod kysten, så der var også ret højvandet. Forholdene var altså ikke optimale. Det sted jeg primært havde fotograferet for et par år siden kunne slet ikke kunne bruges nu. Så jeg kæmpede mig lidt længere ned at stranden med kameraet i det tunge undervandshus.

Jeg fandt et nyt lavvandet område, hvor der også voksede lidt spredt tang. Her brugte jeg godt halvanden time i vandet og fik nogle anderledes billeder end sidst. Jeg fokuserede på at fange øjeblikket hvor bølgerne kommer ind over tangplanten. Hvad der også er ret tydeligt på disse billeder er, hvor meget sand bølgerne hvirvler op. Alt i alt var dette en rigtig god morgen, som resulterede nogle lidt anderledes billeder.

Advertisement

Tilbage til Tormaj

I juleferien besøgte jeg igen Tormaj strand ved Haderslev. Forholdene var meget anderledes end sidst jeg var der. I efteråret var der kraftigt østenvind, hvilket resulterede i højvande og bølger, der kontinuerligt rullede ind mod stranden. Jeg var dernede to morgenen i denne omgang, og morgenerne var hver især helt forskellige fra hinanden. Noget af det jeg virkelig elsker ved at fotografere ved kysten er, at selvom jeg kommer de samme steder igen og igen, ændrer forholdene sig konstant, så billederne bliver altid helt forskellige. De motiver jeg vælger en dag er helt anderledes dagen efter eller eksisterer måske slet ikke længere.

Første morgen var helt vindstille, og det støvregnede en smule. Tåge og dis lå langs kysten og indhyllede trætoppene oppe langs skrænten. Sigten var meget begrænset, som jeg gik på den stenede strand. Selvom der ingen vind var, var der en del bølger der ramte kysten, og vandet bevægede sig rundt bland stenene. Der var ingen farver fra solopgangen, alt blev i de grå nuancer, men omkring en halv time efter solopgang begyndte det at regne kraftigt, så jeg besluttede at pakke sammen og smutte hjem.

Jeg kom tilbage to dage senere. Vejrudsigten havde lovet sol denne morgen, det eneste i hele juleugen, men der var også chance for regn. Da jeg kom ned til stranden, var det klart med enkelte skyer ude i horisonten. Det var vindstille, og vandet var nærmest fladt, kun enkelte krusninger gjorde vandoverfladen ret mørk. Men det mest bemærkelsesværdige var den lave vandstand. De sten jeg fotograferede i efteråret var omkring fem meter oppe på stranden, sammenlignet med i vandkanten sidst. Den lave vandstand blotlagde sten, der normalt er dækket af vand. Disse sten var bevokset af grønne alger og rurer. Kort efter jeg ankom kom et par mindre byer forbi, de gjorde solopgangs lyset helt fantastisk.

En musling på Grenen

Jeg er kommet lidt bagud med at skrive til bloggen her, så det næste stykker tid kommer der lidt billeder fra påskens tur til Nordjylland. Billedet her er fra Grenen, hvor jeg elsker et færdes om morgenen ved solopgang. Jeg parkerer som regel på parkeringspladsen mens det stadig er mørkt, og trasker så hele vejen ud til spidsen. På min vej fotografere jeg alt hvad jeg finder interessant, og denne morgen var det muslinger. Tusindvis af små muslinger skyllet op på stranden, og lå spredt rundt omkring i vandkanten. Jeg synes de udgjorde en flot forgrundsmotiv, som jeg fotograferede som solen der stod op.

Jeg var ikke den eneste der bemærkede muslingerne. Mågerne rendte rundt på stranden og nød festmåltidet, mens de engang imellem måtte flyve op for at undgå bølgerne der skyllede ind.

Mønstre i sandet ved Grenen

I påsken besøgte jeg Skagen og nordjylland, et af mine favorit fotosteder i Danmark. Det er efterhånden flere år siden jeg var der sidst, så jeg havde virkelig glædet mig til at komme derop igen.

Jeg brugte de tidligere morgener på stranden ved Grenen og fotograferede solopgangen, og mønstrene i sandet. Det blæste rigtig meget de første par dage, hvilket gjorde mønstrene meget tydelige. De efterfølgende dage var det stilnet en del af og mønstrene forsvandt så.

Strand splits

Jeg har de sidste par måneder brugt et par morgener ved stranden, og taget split billeder af tang og revlerne i sandet. Det er involveret en del eksperimentering for at få grejet til at fungere optimalt, men der er da kommet en lille billedserie ud af det, som kan ses her.

Jeg har besøgt stranden på nogle meget forskellige morgener. Ofte er jeg gået efter forholdvis stille vejr uden så meget vind, og hvis der har været vind var det fralandsvind, for at undgå alt for meget røre i vandet.

Nogle morgener har det været klart, og nattefrosten havde været på spil. Det gjorde, at det lave vand var som en slush ice opløsning med tynde iskrystaller.

Andre morgener har der været fantastisk farverige skyer, der blev oplyst i solens første stråler, hvilket har givet en helt anden stemning i billederne.

Det eneste sted jeg sådan for alvor har frosset, var fødderne. Efter at have gået rundt i det kolde vand i en time til halvanden, ofte siddende på hug, så kunne fødderne ikke klare mere kulde. Ellers havde jeg tørdragt på og en masse varmt tøj på indenunder, så det var en fin tør og lun oplevelse.

Billederne er taget på mellem 20-70 cm vand, hvor tangen findes rundt omkring i fine totter. Jeg vil tro der er tale om savtang i de fleste tilfælde. De sidste eksemplarer her, var ikke i så god stand længere.

Lys og farver

Her er to forholdvis ens billeder fra Møns klint. De har nogenlunde samme komposition med stenene og vandet i forgrunden og klinten i baggrunden. Billederne er taget med ca. ti minutters mellemrum, og viser hvor hurtigt lys og farver ændrer sig.

Tisvildeleje strand

En gang imellem får jeg tid til at tage en morgentur og fotografere. Vejrudsigten viste lovende forhold sidste weekend, så jeg kørte til Tisvildeleje strand for at se solopgangen. Eller faktisk lidt det modsatte, for solen står op modsat af stranden og altså ikke ud over vandet. Men ofte bliver skyerne over vandet oplyst i smukke farver, og denne kolde vintermorgen skuffede heller ikke. Vinden var i nord, så bølgerne ramte kontinuertligt kysten, og skummet lavede mønstre i stenene.

Solopgang ved Ypnasted

I pandelygtens skær finder jeg stien ned til kysten. Der er kun et smalt hul i et brombærkrat, så det er bedst at finde hullet for ikke at komme til at sidde helt fast i piggene. Det er stadig ret mørkt, og der er næsten en time til solopgang. Jeg går tættere på kysten og klipperne. Landskabet består nu mest af sten, græstotter og hullerne imellem. Hele området jeg går på nu, kan blive overskyllet af brakvand, hvis der er højvande eller når store bølger skyller ind. Men det kan også blive dækket af ferskvand hvis det regner kraftigt. Imellem græsset og stenene ligger der også en del fugtigt tang.

Da jeg når helt ned til kysten begynder jeg og lede efter motiver. Jeg har været ved Ypnasted mange gange før, men det er første gang jeg går over på klipperne til venstre. De er bevokset med lav i både grønne, gule og hvide farver. Klipperne er fugtige, og mange steder også ret glatte. Da solen stiger op over horisonten, bliver nogle af skyerne og de små tomme klatter himmel der er, farvet lidt gule og orange. Men det er ikke det store lysshow som solopgange nogle gange kan være.

Jeg klatrer igen ned til vandkanten og finder nogle smukke klipperformationer, som bliver ramt af dagens første solstråler. Jeg står længe og tager billeder i det smukke morgenlys, men da dagen er omkring en time gammel, pakker jeg sammen og smutter tilbage til familien og morgenmad.

Om at gå langs Møns klint

Jeg har været ved Møns Klint mange gange, og ofte gået nede på stranden og kigget op på den fantatiske klint. Det er dog første gang jeg har tænkt over, hvordan det er at gå på de forskellige underlag. Følelsen under fødderne og lyden det giver er helt forskellig, og bidrager til de mange indtryk jeg får, når jeg går og fotograferer de tidlige morgener langs klinten.

Mens jeg går i de små løse sten, skrider stenene under mine fødder, og der kommer en raslende lyd, når små stenen bevæger sig. Det er tungt at gå i stenene, lidt ligesom at gå i sand, dog meget mere larmende end sand. Det er her i de små sten, det er lettest at finde vættelys, da størrelsen er omkring den samme, man skal bare kigge ned efter de orange/brune spidser. De lidt større løse sten, bevæger sig ikke helt så meget under mine fødder, men der kommer en lidt dybere raslende lyd, da de dog bevæger sig noget. Mine skosåler glider lidt på stenene, hvis de er våde, men det er ikke helt lige så tungt at gå som i de små sten.

Helt anderledes er det at gå på de hvide kridtsten fra klinten: Størrelsen på kridtstene minder meget om de lidt større løse sten, men det føles helt anderledes. Som jeg sætter mine fødder på de hvide sten, forsvinder næsten alle lyde fra de raslende sten, og mine sko står fast, jeg skrider og glider ikke længere. Bølgernes svage brusen som de rammer stranden, bliver også meget tydligere, fordi lyden fra vandet ikke længere drukner i lyden fra mine fodtrin på stenene. Kridtstene ligger relativt fast, så det er også meget lettere at gå her.

Der er ofte skyllet store mængder af alger op på stranden som ligger i dynger langs vandkanten. Ved lavvande er algerne nærmest tørre, og man kan gå på dem uden at glide. Det er en meget speciel følelse at gå på algerne, det føles lidt som at gå på en trampolin eller en hoppepude. Stenene under algerne kan godt høres en smule, men hvert skridt er en fornøjelse, da min fod bliver skudt videre i næste skridt.

Morgener på Møn

Jeg har lige tilbragt en forlænget Kristi himmelfarts ferie på Møn. Møns Klint er et af mine absolut favoritsteder i Danmark, et sted hvor Danmark virkelig kan vise et af naturens vidundere frem.

Jeg har været der mange gange før, også ved solopgang. Men på denne tur var det første gang, jeg havde mange morgener i træk nede på stranden. Hver morgen var smuk på sin egen måde, og bød på vidt forskellige forhold.

Første morgen var noget blæsende, og solopgangsfarverne var der kun ganske kort. Næste morgen var der helt vindstille, og tågen lå omkring toppen på klinten. Sidste morgen var igen næsten vindstille, men denne morgen var der dog kun sporadisk skydække, som blev farvet smukt i solopgangen. På vindstille morgener får man efter min mening de bedste forhold til fotografering, da vandet her reflekterer mere af lyset fra solopgangen, og dermed bliver helt lyst at se på. Det gør eksponeringerne mere homogene, og man slipper i nogle tilfælde helt for at bruge ND filtre. Jeg har dog brugt soft edge gradueret ND filtre på de fleste af disse billeder.

På denne årstid skal man tidligt op for at se solopgangen. Mit vækkeur ringede klokken 3:30. Det var meget fristende at blive liggende i sengen, men jeg skyndte mig op og kom ud af døren. Solopgangen var ca. klokken 4:35, så jeg havde lige lidt tid til at gå langs stranden og finde motiverne.

Det gode ved disse meget tidlige morgener er at man nærmest aldrig møder andre, man kan bare gå og nyde naturen og være totalt tilstede i nuet.