Fuldmåne og blæsevejr

Det er ikke blevet til så mange solopgangsture på det sidste, men i juleferien lykkedes det at komme afsted, til hvad der blev en smuk morgen med fuldmåne og blæsevejr ved Tisvildeleje strand.

Bølgernes brusen mod stranden mødte mine øregange da jeg åbnede bildøren. Jeg stod ud, tog en extra dunjakke på under skallen og gik ned mod vandet med stativet i hånden og kameratasken på ryggen. Det var begyndt at blive lyst. I klart vejr, har jeg nogle gange oplevet at selve solopgangen ikke har de flotteste farver, men til gengæld kan himlen farves i smukke sarte nuancer i den modsatte retning. Det var netop hvad der skete denne morgen ud over Kattegat, samtidig med en imponerende fuldmåne hang over vandet og horisonten. Til at starte med var horisonten lyserød og måske lidt lilla, men som solopgangen kom nærmere blev farverne varmere og kraftigere, og det hele blev gult og orange.

Første billede er taget med en vidvinkel på 33 mm (med 24-105 objektiv). Jeg valgte bølgernes bevægelse ind og ud på stranden som forgrund, mens mellemgrunden er bølgerne der bryder lænegere ude i vandet. En vidvinkel tillod mig at fange alt dette, men det resulterer i at månen kun fyldte en ganske lille det af baggrunden oppe på himlen. Andet billede er taget på 143 mm (med en 70-200 tele zoom), og her har månen en mere fremtrædende rolle i billedet. Men til gengæld var det ikke ikke muligt at få så meget af omgivelser med. Her valgte jeg at fokusere på lagene af bølger der rullede ind mod stranden.

Blæst og bølger ved Josefinelyst

Der er nogle lokationer jeg kommer tilbage til med jævne mellemrum. Kullen eller Kullaberg i det sydlige Sverige er et sådan sted. Fotomotiverne er meget anderledes end det meste af Danmark (måske bortset fra Bornholm), med klipper, stenstrande og havet. Selve Kullen spidsen peger mod vest, men der også er gode fotolokationer på både syd og nordsiden. Tiden midt på dagen, hvor lyset ikke er optimalt til fotografering, kan let bruges med at udforske klipperne eller stierne med de mange fine udsigtspunkter, og et år var jeg på en fin marsvinsafari ud fra kysten.

Jeg har ved forskellige lejligheder været nede ved de fleste strande ved Kullen, men af en eller anden grund aldrig besøgt Josefinelyst på nordsiden før pinsen i år. Det var en blæsende omgang med bølger der kontinuerligt bragede ind i klipperne, mens stenene på stranden rullede frem og tilbage. Det var perfekt fotovejr.

Jeg eksperimenterede både med korte og lange lukketider. Personligt er jeg nok mest til de lidt længere lukkertide på op mod et sekund, hvor der virkelig kommer meget bevægelse i vandet. Jeg har også nogle billeder, hvor lukketiden blev for lang, og så bliver vandet bare helt sløret og udvisket. Det gælder om at eksperimentere under de forhold man står i, og finde ud af hvad der passer her og nu. I dette indlæg er der to billed eksempler fra Josefinelyst’s fine klipper og stenstrand. På det første billede er jeg helt vild med vandet, der kommer ind mellem klipperne og danner en masse mønstre, mens den lave sol oplyser klipperne lige bagved. Lukkertiden var her 1,3 sekund. I det andet billede ville jeg gerne vise kraften af bølgerne der rammer klipperne og kysten, og samtidig bevare formen på bølgen, og her viste en lukkertid på 1/4 sekund at passe.

Mine udfordringer ved at fotografere på Møn

Møns klint er et af mine absolut yndlingssteder i Danmark, men jeg synes også det er et udfordrende sted at fotografere. Lad mig prøve at forklare hvorfor:

Når jeg er ude at fotografere langs kysten i Danmark, er der ikke spændende bjerge, eller sea stacks og så videre, så ofte ender baggrunden i mine billkeder med at være himlen med skyerne fra en solopgang eller solnedgang. Skyer kan skabe helt fantastiske lys og stemninger, men det skal være spektakulære skyer før det bliver rigtig godt. Møn er anderledes, her har man pludselig klinten, som er perfekt som baggrund.

Men så kommer udfordringen, at kombinere det på en god måde. Jeg bruger ofte vidvinkel, og kigger efter spændende forgrunde tæt på. Fra andre steder, er jeg er vandt til at lade forgrundene fylde meget, og det er ikke ideelt nær man også gerne vil have en masse klint med i baggrunden. Derfor ender jeg tit med at falde i en fælde, nemlig at lægge horisonten linjen i midten af billedet. Det fungere ofte ikke så godt, da man som beskuer så har svært ved at afgøre hvad der er vigtigts, den øvre eller den nedre del af billedet. Jeg kan faktisk godt selv lide det første billede med horisonten i midten, men jeg har også haft rigtig mange jeg har kasseret.

Her er et par forsøg på anderledes billeder, hvor forgrunden fylder mest, mens klint baggrunden er mindre. Nogle af kompositioner fungere okay, men jeg synes også man mister det storslående ved Møns klint på nogle af disse billeder. Næste gang jeg kommer til Møn, skal jeg øve mig at at finde forgrunde som fylder mindre i billedet, og defor tillader mig mere af klinten. Og måske vil det også være en fordel at skifte vidvinkelsobjektivet ud med en lidt lænegere brændvidde, hvilket jeg har gjort på det sidste billede her.

Måneskin på stranden

Efter det fantastiske nordlys i slutningen af februar, er jeg begyndt at kigge lidt mere efter det i diverse apps. En aften i begyndelsen marts så det ud som om der var en lille chance, så jeg kørte mod nordkysten af sjælland igen. Som jeg steg ud af bilen og kastede blikket ud over vandet, var det som om en svag projektør oplyste himlen. Jeg nåede ikke at få et billede af det, men det var en nordlys. Jeg så billeder andre havde taget af det senere, men der kom desværre ikke mere denne aften.

Men nordlyset var ikke det eneste der oplyste himlen og stranden denne aften. Det var dagen før fuldmåne, og stranden var næsten badet i lys. Jeg gik langs stranden og lyttede til bølgerne der rullede ind. Det føltes slet ikke som nat. Jeg fandt en stor sten et vandkanten, som jeg synes ville være en god forgrund, sammen med bølgerne som rullede ind. Jeg tog en del skud af scenen, her er både en version i farve og en i sort/hvid. Jeg kan godt lide den måde de lyse bølger leder blikket ind i scenen. Hvis det ikke var på grund af stjerne på himlen lignede billeder på bagsiden af mit kamera dagslysbilleder, sådan en smule surrealistisk. Jeg har gjort dem en smule mærker i lightroom, så det lidt mere fremstår som nat, Jeg kan dog ikke helt blive enig med mig selv om, om jeg bedst kan lide farve eller sort hvis versionen.

Solopgange ved Tormaj strand

For et par uger siden tilbragte jeg weekenden i det sønderjyske, og jeg fik mulighed for at tage ned til vandet ved solopgang både lørdag og søndag morgen. Jeg kørte til Tormaj eller Tomaj strand, begge stavemåder findes på vejskiltene i området.

Egentlig havde jeg tænkt mig at tage snorkeludstyret med, da jeg mange gange har været ved Tormaj strand, og kigget med længsel ud på det klare stille vand. Men jeg tjekkede heldigvis vejrudsigten inden vi kørte hjemmefra, og der blev lovet 10-15 meter i sekundet fra øst. Tormaj strand ligger ved Haderslev og ud til østkysten, så med sådan en kraftig pålandsvind ville der helt sikkert være bølger, og dermed gøre det helt uegnet til snorkling.

I stedet pakkede jeg kamera stativ, vidvinkelsobjektivet og diverse filtre. Tidligt om morgen ringede min alarm på telefonen, jeg kravlede hurtigt ud af sengen og fik tøj på. Jeg listede ud til bilen og kørte de circa ti kilometer ned til stranden. En hård vind stod ind på stranden, og bølgerne brusede og ramte den stenede kyst. Vinden havde presset vand ind i fjorden, så der var højere vandstand end jeg ellers kan huske derfra. Desværre havde jeg glemt mine gummistøvler hjemme i Farum, så jeg fik våde sko og fødder af at gå nede på stranden, og stå i vandkanten med kameraet på stativ.

Alle billederne er taget med den relativt nye Canon RF 14-35 f/4 objektiv. På 14 og15 mm er der en del vignetering hvis ikke man slår lens correction til, men generelt er jeg ret glad for objektivet, der også er mindre end min tidligere 16-35. Jeg har også brugt et nisi gradueret ND filter, hvilket dog var lidt problematisk at placere korrekt på grand af det kraftige lys fra solen, og den ellers list mørke kyst. Men alt i alt et par fantastiske morgener ved vandet, hvor bølgerne brusede og vinden hylede om ørene på mig.

Bølger bryder

En sommeraften tog jeg til Tisvildeleje strand med kameraet i undervandshus. Jeg ville gerne prøve at tage billeder af, hvordan det ser ud når bølger bryder og rammer vandet.

Jeg iførte mig min tørdragt og gik ned over den brede strand og fortsatte ud i vandet. Jeg lagde finner, maske og snorkel klar på stranden. Hvis jeg fotograferer på lavt vand har jeg fundet ud af, at finner og maske mest er i vejen, så det lå klar hvis jeg skal bruge det senere, men jeg startede uden.

Mit mål var bølgerne, så jeg havde ventet på en dag med halvkraftig vind fra nord eller nordvest. Bølgerne var ikke store som surfbølgerne, men der var stadig en del kraft i dem. Jeg blev selv skubbet en del rundt, selvom jeg prøvede at sætte mig, og der blev hvirvlet en del sand op, lige når bølgerne brød og hamrede ned i vandet nedenunder. Sigten var ikke så god, men det var alligevel sjovt at se hvordan det så ud. Bølger har altid fascineret mig, og det vil de blive ved med.

Blæsende dage i Thorupstrand

Påsken brugte jeg i Nordjylland, et af mine yndlingsteder i Danmark. Jeg har været i området omkring Skagen mange gange, så i år ville jeg gerne opleve noget andet. Så jeg valgte Thorupstrand ved Jammerbugten. Det blæste kraftigt da jeg ankom. Vindstødende slog mig næsten omkuld da jeg steg ud af bilen ved sommerhuset, og udlejeren nærmest undskyldte for den kraftige blæst. Men jeg var nu slet ikke ked af det blæste så meget.

Vinden skabte store bølger, som kontinuerligt rullede ind på sandstranden. Faktisk var bølgerne så store, at fiskekutterne ikke kunne komme i vandet de første par dage. Thorupstrand er kendt for sine fiskekuttere, som bliver hevet op på stranden hver eftermiddag.

Men jeg brugte et par aftener på at fotografere bølgerne, som de slog mod kysten, mens skummet fløj om ørene på mig.

Lige bagved stranden ligger sandklitterne. Det er store dyner af sand som holdes nogenlunde på plads af sandhjælmene. Sandhjælme er en græstype som gror i klitterne. De har jordstængler, der vokser på kryds og tværs i sandet, og derved holder græsset på sandet og dæmper sandflugten. I den kraftige blæst var der nu masser af fugende sand, så det var svært at kigge i vindretningen uden at få en masse sand i øjnene. Men vinden lavede også de fineste mønstre i sandet, og selvom jeg gik i sandet, var fodspor nærmest blæst væk et par minutter efter.

Bølger

Jeg har altid været meget fascineret af bølger, det er tryllebindende lige i det øjeblik når de bryder og nærmer sig land. De flotteste farver og former opstår og det er nærmest hypnotiserende at se på. Jeg kan sidde timevis og kigge på bølgerne og lytte til havets brusen.

Det siger næsten sig selv at jeg derfor også er meget betaget af surfing, men det er ikke meget af det omkring Nordsjælland. Men fornylig var jeg en tur i Californien, hvor jeg stod og betragtede surferne i Laguna Beach. Det kom der dette billede ud af.

En aften omkring solnedgang stod jeg nede på stranden og iagttog bølgerne som de ramte nogle store sten et stykke ude i vandet. Igen er det nogle meget fascinerende former der opstår, her synes jeg næsten det ligner en drage der er ved at sluge det sidste lys fra solen.  Billedet er taget ved Crystal Cove State Park.