En stille vinteraften ved Tisvildeleje strand

Jeg besluttede det var på tide at komme ud med kameraet igen, så jeg pakkede tasken og kørte til Tisvildeleje strand ved solnedgangstid. Da jeg ankom på parkeringspladsen var der stadig en del biler, men sikkert ingenting i forhold til en travl sommerdag. Nogle børnefamilier legede på stranden, og et par hundeluftere gik langs vandkanten. Det var koldt, og jeg havde godt med tøj på, både dunjakken og de gamle skibukser var kommet frem fra skabet.

Jeg kunne med det samme se at det var meget lavvandet. Et par sandbanker som plejer at være under vandet, var nu blevet til små øer et par meter fra strandkanten. Øerne udgjorde fine forgrundsmotiver til billederne, så jeg brugte det meste af aftenen ved dissse. Bølger var der ikke meget af, men små bølgeskvulp kom ind og ramte ydersiden af øerne og den stenede strand langs kysten. Jeg nød at lytte vandet. Det er næsten hypnotiserende, og jeg fik få følelsen af at komme helt væk fra en travl hverdag, som jeg gik på stranden og tog billeder.

Det blev ikke en solnedgang med mange farver. I den ene retning var der nærmest skyfrit, mens der i den anden retning lå et ret tykt lang skyer. Men et kort stykke tid kom solstrålerne til syne, og ramte vandet ude ved horisonten. Horisonten blev orange og et lyserødt skær oplyste havet. Efter solen var gået ned blev horisonten ved at være svagt orange i lang tid, men til sidst forsvandt dette også. Jeg gik tilbage til bilen og kørte hjem.

Tisvildeleje strand

En gang imellem får jeg tid til at tage en morgentur og fotografere. Vejrudsigten viste lovende forhold sidste weekend, så jeg kørte til Tisvildeleje strand for at se solopgangen. Eller faktisk lidt det modsatte, for solen står op modsat af stranden og altså ikke ud over vandet. Men ofte bliver skyerne over vandet oplyst i smukke farver, og denne kolde vintermorgen skuffede heller ikke. Vinden var i nord, så bølgerne ramte kontinuertligt kysten, og skummet lavede mønstre i stenene.

Lidt mere om ulke

Vinden har været i sydøst eller øst et godt stykke tid nu, hvilket gør at stranden i Tisvilde er i læ, og dermed er Tisvildeleje strand et fantastisk sted at dykke. Den eneste er ulempe er alt det sand jeg får slæbt med hjem i udstyret. Stenrevet et stykke fra kysten er spændende at kigge på. Det vrimler med dyr og alger i forskellige farver, og bare man kigger rundt omkring stene finder man noget at studerer nærmere.

En af de ting jeg ser rigtig meget i øjeblikket, er ulke. Ulke er ikke ligefrem smukke fisk. De har stort hoved, en meget stor mund og pigge flere steder. Ulke kan blive op til omkring 40 centimer lange. Dem jeg ser er dog oftest 20-30 centimeter vil jeg tro. Ulken lever på havbunden og er ikke nogen særlig god svømmer. Den ligger på lur i sandet og venter på noget spiseligt dukker op. De er nærmest altædende, og tager hvad end der kommer inden for rækkevidde.

Der er både sandfarvede/lysebrune ulke, de helt røde ulke, mere brunlige ulke, og ulke der har lidt af hver farve. De ligger oftest helt stille på bunden eller på sten, og er ret ligeglad med jeg stikker et kamera tæt på dem. Ulke er godt camoufleret og falder ofte helt i med overgivelserne. De er røde ulke er dog ret lette at spotte på sandbunden.

Når man kommer helt tæt på, er ulkene faktisk ret smukke. Specielt deres finder har nogle flotte farver og et fint mønster. Men også omkring øjet er der flotte mønstre.

En stor mundfuld

Denne ulk har virkelig fået munden fuld, måske lidt for fuld. Den havde fanget en skrubbe, som stadig stak i hvert fald halvvejs ud af ulkens mund. De fyldige læber var krænget ud over fladfiskens krop, og her kan man virkelig se hvordan ulkens mund har en mulighed for at udvide sig ud omkring byttet.

Billedet tog jeg sidste weekend ved Tisvildeleje strand. Det var et fantastisk dyk med en sigt på over ti meter, hvilket er det bedste jeg nogensinde har oplevet i Danmark.

Rejer ved Tisvildeleje strand

Tisvildeleje strand er et super stranddyk. Specielt på det lave vand på 1-3 meters dybde er der rigtig meget at se. Sandbunden er stribet fra bølgernes bevægelser, og på sandbunden vrimler det med små fladfisk. På lidt dybere vand er der også maser af større fladfisk. Der er også områder med små og store sten, og på disse sten gror diverse alger i mange forkskellige farver. I algerne lever en del rejer, som er ret sjove at fotografere. De er mest gennemsigtige, men har nogle farverige striber både på ben og ned langs kroppen. De har det med at svømme/hoppe væk når kameraet kommer tæt på, men det lykkedes da at få et par billeder af dem.

20200603-_MG_805920200603-_MG_806020200603-_MG_8142

Fuldmåne ved Tisvildeleje strand

For et par uger siden kørte jeg nordpå en tidlig morgen. Det var stadig ret mørkt, men det begyndte langsomt at lystne. Mens jeg kørte, kunne jeg se den smukkeste rødlige kæmpe fuldmåne på vej ned. Jeg var bange for jeg ikke ville nå frem til Tisvildeleje strand inden den var forsvundet helt, da jeg havde en køretur på omkring en halv time foran mig. Men da jeg rullede ind på parkeringspladsen hang månen stadig lige over horisonten. Jeg sprang hurtigt ud af bilen og fik sat en tele på kameraet og kameraet på stativet. Jeg nåede lige akkurat at få et par enkelte billeder inden månen gik ned, mens bølgerne kom brusende ind på stranden.

20190319-_MG_7624

Mens fuldmånen gik ned, stod solen op bag mig. Det blå daggry blev til morgen, og himlen blev lyst op i lyserøde, lilla og orange farver, mens bølgernes brusen fortsatte som intet var hændt.

20190319-_MG_7781

En morgentur ved Tisvildeleje strand

Vinden susede og bølgerne kom brusene ind mod kysten. Solen var lige stået op, og farvelagde de små skyer der var på himlen. Hundeluftere gik spredt på stranden, og nød ligesom jeg denne flotte morgen på Tisvildeleje strand.

20190118-_mg_7548

Jeg stod i vandkanten og fotograferede, mens bølgerne skyllede kontinuerligt ind over mine gummistøvler. Vandet kom heldigvis ikke op over kanten, men tæt på. Efter mere end en halv time havde jeg dog fået rigtig kolde fødder, selvom jeg havde to par uldsokker på inden i gummistøvlerne.

20190118-_mg_7614

Kameraet havde jeg på stativ, så lukketiden kunne holdes relativt lang. Alle billederne er er taget med omkring ½ sekund lukketid. Denne hastighed giver fornemmelsen af blødt vand, men holder stadig en del struktur i vandet. Desuden brugte jeg et 3 stops hårdt grad ND filter på billederne med horisont, så himmeleksponeringen passede med resten af billedet.

20190118-_mg_7768